Saltsøkrebs
Saltrejer er små rejer, der lever i saltvand. Saltrejer er Artemia, en slægt af vandrekrebsdyr, som har ændret sig meget lidt (udvendigt) siden triastiden. De findes ofte i saltvandsdamme og moser og kan ikke leve særlig længe i ferskvand. Artemia undgår de fleste typer rovdyr, f.eks. fisk, fordi de lever i vand med meget høj saltholdighed: (25 promille). Det optimale for artemia er 100-150 promille. Rejerne bliver omkring en centimeter lange. Hunnerne har tendens til at være større end hannerne.
Saltrejernes kredsløbs- og åndedrætssystem arbejder sammen for at fjerne ekstra salt fra kroppen og fordele ilten. De trækker vejret gennem gæller på deres fødder. Den ilt, der indtages, transporteres gennem blodbanen. Hjertet pumper blodet rundt i kroppen. Saltvandsrejer har et protein kaldet hæmoglobin i deres blod. Det hjælper ilten med at blive transporteret mere effektivt til cellerne rundt om i kroppen. De har brug for hæmoglobin, fordi iltniveauet kan være meget lavt i saltvand. Derefter pumper gællerne det overskydende salt, vand og kuldioxid ud af kroppen. Yderligere salt pumpes ud gennem exokrine kirtler.
Saltrejerne har et hoved, et brystkassenet og en bagkrop. Hele kroppen er dækket af et hårdt exoskelet. Inden i dette exoskelet, som er lavet af chitin, er saltrejerne placeret med deres muskler. Deres muskler er fastgjort indvendigt. De bevæger sig ved at slå med halen og ved en kontinuerlig bevægelse af benene langs kroppen.
Artemia salina
Reproduktion
Hannerne adskiller sig fra hunnerne ved at have den anden antenne forstørret og modificeret til et spændeorgan, der bruges til parring.
Voksne hunner af saltvandsrejer har ægløsning ca. hver 140. time. Under gunstige forhold kan hunnen producere æg, som næsten straks klækkes. Men under ekstreme forhold som f.eks. lavt iltindhold eller en saltholdighed på over 150 ‰, producerer hunrejerne æg i cyster. De er metabolisk inaktive og kan forblive i total stase i to år under tørre, iltfrie forhold, selv ved temperaturer under frysepunktet. I cysterne overlever æggene fra saltvandsrejer flydende lufttemperaturer (-190 °C eller -310 °F) og en lille procentdel overlever over kogepunktet (105 °C eller 221 °F) i op til to timer. Når æggene placeres i normalt saltvand, klækkes de i løbet af få timer. Nauplius-larverne er mindre end 0,4 mm lange, når de først klækkes. Saltvandsrejer har en biologisk livscyklus på et år
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en saltlage reje?
A: Saltlage rejer er små rejer, der lever i saltvand. De tilhører slægten Artemia, som ikke har ændret sig meget siden triastiden.
Spørgsmål: Hvor kan man finde saltvandsrejer?
A: Saltvandsrejer kan ofte findes i saltvandsdamme og moser, men kan ikke overleve i længere tid i ferskvand.
Spørgsmål: Hvilket saltindhold foretrækker saltvandsrejer?
Svar: Det optimale saltindhold for Artemia er 100-150 promille.
Spørgsmål: Hvor store bliver saltvandsrejer?
A: Saltvandsrejer bliver typisk omkring en centimeter lange, og hunnerne er større end hannerne.
Spørgsmål: Hvordan fungerer saltvandsrejsens kredsløbs- og åndedrætssystem sammen?
Svar: Saltrejernes kredsløbs- og åndedrætssystem arbejder sammen for at fjerne ekstra salt fra kroppen og fordele ilten i hele kroppen. Ilten trænger ind gennem gæller på deres fødder, mens overskydende salt, vand og kuldioxid pumpes ud gennem exokrine kirtler.
Sp: Hvad udgør saltvandsrejsens kropsbygning?
A: En saltvandsrejes krop består af et hoved, en brystkasse og en mave, der er dækket af et exoskelet af chitin. Musklerne er placeret inden i dette exoskelet, som gør det muligt for rejerne at bevæge sig ved at slå med halen eller ved at bruge benenes kontinuerlige bevægelse langs kroppen.
Sp: Hvordan hjælper hæmoglobin saltvandsrejerne med at overleve i saltvand?
A: Hæmoglobin er et protein, der findes i saltvandsrejsers blod, og som hjælper med at transportere ilt mere effektivt rundt i kroppen, selv når iltniveauet er lavt på grund af det høje saltindhold i omgivelserne.
