Fløjlsorme (Onychophora) – definition, kendetegn og udbredelse
Fløjlsorme (Onychophora): Opdag deres unikke kendetegn, adfærd og udbredelse i tropiske og Gondwana-områder — fascinerende biologi, øjne, "pels", ben og slimkirtler.
Fløjlsorme (Onychophora - bogstaveligt talt "klobærere") er en mindre panarthropod phylum. De kaldes ofte "velvet worms" på engelsk på grund af deres bløde, fløjlsagtige hud.
Der er to familier og omkring 200 arter. Alle nulevende arter lever på land i fugtige eller våde tropiske eller subtropiske områder og kræver stabile, fugtige mikroklimaer for at overleve.
De to nulevende familier er Peripatidae og Peripatopsidae. De har en ejendommelig fordeling, idet peripatiderne hovedsagelig findes i ækvatorial- og tropiske områder (fx tropiske Amerika, dele af Afrika og Sydøstasien), mens peripatopsiderne alle findes i det, der tidligere var Gondwana (fx Australasien, Sydafrika, Chile og Tasmanien).
Udseende og anatomi
De segmenterede, ormelignende organismer har et blødt, elastisk legeme dækket af fine papiller, hvilket giver dem den karakteristiske "fløjls"-overflade. De har små, ofte simple øjne, et par følsomme antenner og flere par korte, ikke-leddelte ben (lobopoder) med kløer i enden. Antallet af benpar varierer mellem arter (typisk fra omkring 13 til over 30 par afhængigt af arten).
Indvendigt har de en åben kredsløbsform med hemolymfe, en simpel centralnervestring og et fordøjeligt system med mund, kæber og indre munde (mandibler/jaw-like strukturer). Respirationen foregår via diffus eller gennem et system af tracheer/åndehuller afhængigt af arten, og de skifter hud (moulting) under vækst.
Føde og adfærd
Fløjlsorme er nataktive rovdyr og lever af mindre dyr som fx insekter, små bløddyr og andre små ledyr. De jager i løvlag, under bark og i nedbrydende materiale. Et karakteristisk træk er deres slimkirtler: når byttet nærmer sig, sprøjter de et klæbrigt slim ud fra to sidestillede mundpapiller, som lammer eller fanger byttet. Slimet størkner hurtigt og gør byttet hjælpeløst, hvorefter fløjlsormen bider hul og fordøjer det med enzymer, hvorefter den suger det opløste væv op.
Reproduktion og udvikling
Reproduktionsmåderne varierer inden for Onychophora. Nogle arter er æglæggende (ovipare), andre er ovovivipare (æg klækker inde i hunnen) og endnu andre er ægte levende fødende (vivipare). Generelt ses en tendens til, at mange peripatider er vivipare med en form for moderkage- eller placenta-lignende næringsoverførsel til embryoet, mens mange peripatopsider lægger æg.
Parringen foregår ofte ved, at hannen placerer en spermatofor på hunnen; hos nogle arter sker hypodermisk insemination, hvor sædcellerne trænger ind gennem huden. Ungerne gennemgår direkte udvikling og ligner voksne, når de er udklækkede eller fødes.
Systematik og evolution
Onychophora placeres i Panarthropoda sammen med leddyrene og tardigrader (bjørnedyr) og betragtes som tætte slægtninge til leddyrene. Fossile lobopoder fra kambriumtiden (fx Hallucigenia og beslægtede former) viser ligheder og anses som mulige forfædre eller nære slægtninge. Gruppen repræsenterer dermed en gammel evolutionær række med store phylogenetiske forbindelser til de moderne ledyr.
Levesteder og udbredelse
Alle nulevende arter findes på land i fugtige mikrohabitater: regnskovsjord, mosdække, under bøgetræsbark, i huler eller i rådnende træ. De tåler ikke udtørring og er derfor geografisk begrænsede til fugtige områder i tropiske og tempererede zoner. Som nævnt afspejler deres nuværende fordeling historiske kontinentale bevægelser, hvorfor peripatopsider er almindelige i tidligere Gondwana-områder.
Bevaring
Fløjlsorme er ofte sjældne og lokaliserede, og mange arter er dårligt kendte eller dårligt beskrevet. De er sårbare over for tab af levesteder, skovrydning, ændringer i fugtighed og klimaforandringer. Flere populationer kan være truede, fordi de har små udbredelsesområder og specifikke krav til mikroklimaet.
Interessant fakta: Fløjlsorme kan variere fra få millimeter til op imod 15 cm i længde afhængigt af arten, og deres jagtmetode med slimprojektion er en af naturens mest karakteristiske byttefangststrategier.
Mulig fossil historie
Fossiler fra det tidlige kambriske århundrede har en slående lighed med fløjlsormene. Disse fossiler, kendt som lobopoderne, var marine. De var en klade, hvorfra leddyr, tardigrader og Onychophora opstod. De er fundet i kambrisk, ordovicium (muligvis), silur og pennsylvanien.
Historisk set blev alle fossile Onychophora og lobopoder samlet i taxonet Xenusia. Men kun få af de kambriske fossiler har træk, der definitivt forbinder dem med Onychophora. Undtagelserne er Hallucigenia og Collinsium ciliosum, som har tydelige onychophoranlignende kløer.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er fløjlsorm?
A: Fløjlsorme er en mindre panarthropod-stamme, der består af ormelignende organismer med segmenterede kroppe, små øjne, pels, antenner, flere par ben og slimkirtler.
Q: Hvor lever fløjlsorm?
A: Alle nulevende arter af fløjlsorm lever på land, hovedsageligt i fugtige eller våde tropiske områder.
Q: Hvor mange arter af fløjlsorm er der?
A: Der findes omkring 200 arter af fløjlsorm.
Q: Hvad er de to nulevende familier af fløjlsorm?
A: De to nulevende familier af fløjlsorm er Peripatidae og Peripatopsidae.
Q: Hvad er udbredelsen af de to familier af fløjlsorm?
A: Peripatiderne findes hovedsageligt i ækvatoriale og tropiske områder, mens peripatopsiderne alle findes i det, der engang var Gondwana.
Q: Hvad lever fløjlsormene af?
A: Fløjlsorme lever af mindre dyr såsom insekter, som de fanger ved at sprøjte et klæbrigt slim ud.
Q: Hvad er fløjlsorm i familie med?
A: Fløjlsorm menes at være i familie med leddyr.
Søge