Chiton | marine bløddyr af varierende størrelse i klassen Polyplacophora

Beskrivelse

Polyplacophora betyder "mange plader". Pladerne henviser til skallen, som er lavet af aragonit, et calciumcarbonatmineral. Skallen er ret fleksibel, og chitonen kan endda rulle sig sammen til en kugle. Chitonen har otte plader, og under pladerne er der en muskuløs fod, som bevæger chitonen over sten og andre strukturer, både i og uden for vandet. Den har også en tungeformet struktur kaldet radula, som har mange rækker med 17 tænder hver. Nogle bruger den til at skrabe alger af stenene, mens andre er kødædende og fanger små zooplankton og andre smådyr, der lever i lavt vand.

Klitoner kan være mindre end en tomme eller op til en fod lange. De findes i mange forskellige farver: sort, rød, pink og endda blå. Skallen kan være skinnende eller mat, glat, behåret, skællet eller pigget alt efter arten.

Anatomi

Hvis man tog en chiton op og vendte den om, ville der hverken være øjne, ben eller arme. Der ville kun være en bred fod med en radula, som den bruger til at skrabe overflader. Dens kappe er lige under skallen, og den nederste del af kappen kommer ud under kanten af skallen for at hjælpe foden med at gribe fat i de overflader, som den klamrer sig til eller glider hen ad. Den del af kappen, der stikker ud, kaldes girdle. Ligesom hos månesneglen kan girdlen strække sig ud over den nederste del af skallen og dække den nederste halvdel af chitonet.

 
Undersiden af Cryptochiton stelleri, Cryptochiton stelleri, der viser foden i midten, omgivet af kappen. Munden kan ses til venstre for foden. Det er meget svært at se undersiden af en chiton, fordi de klamrer sig så tæt til stenene og også kan krølle sig sammen til en kugle.  

Vaner

De fleste chitoner er nataktive, så de spiser om natten og gemmer sig under sten om dagen. Deres vigtigste levested er den mellemtidsområde. De lever på hårde overflader, f.eks. på eller under sten eller i klippespalter. Nogle arter lever ret højt oppe i tidevandszonen og er udsat for luft og lys i lange perioder. Andre lever under vandet. Nogle få arter lever på dybt vand, helt ned til 6.000 m (ca. 20.000 fod).

 
To chitoner på en klippe ved højvande på Guadeloupe  

Evolutionær oprindelse

Chitoner har en relativt god fossilhistorie, der strækker sig 400 millioner år tilbage til Devon. Før dette tidspunkt er nogle organismer blevet fortolket (foreløbigt) som polyplacophora i stamme-gruppen; polyplacophora-fundamentet strækker sig tilbage til det øvre Kambrium.

Kimberella og Wiwaxia fra Prækambrium og Kambrium kan være beslægtet med forfødte polyplacophora. Matthevia er en senkambrisk polyplacophoran, der er bevaret som individuelle spidse ventiler, og som undertiden betragtes som en chiton. Polyplacophoranerne kan være dannet, da en afvigende monoplacophoran blev født med flere forkalkningscentre i stedet for det sædvanlige ene. Udvælgelsen har påvirket de resulterende koniske skaller til at overlappe hinanden til et beskyttende panser. Deres oprindelige kegler er homologe med spidserne af pladerne på moderne chitoner.

 
Separate plader fra Matthevia, en sen kambrisk polyplacophoran fra den sydlige House Range, Utah. + US one cent mønt for størrelse