Hvad er plankton? Definition, typer og rolle i havets fødekæde

Plankton: definition, typer og afgørende rolle i havets fødekæde — fra fytoplankton til zooplankton, livets byggeklodser og fødekilde for fisk, hvaler og økosystemet.

Plankton er drivende organismer, der lever i havets overfladelag — især i den øverste del, der kaldes den epipelagiske zone. De kan ikke svømme kraftigt nok til konsekvent at modstå havstrømme, og begrebet står i modsætning til nekton, som aktivt kan bevæge sig gennem vandet. Plankton omfatter et bredt spektrum af organismer i forskellige størrelser og med vidt forskellige økologiske funktioner.

Typer af plankton

Man inddeler plankton groft i tre hovedgrupper, men der findes overlap og undtagelser:

• Fytoplankton: fotosyntetiske organismer, som lever i havets overflade og bruger lys til at lave sukker og andre molekyler via fotosyntese. Eksempler:
  • Eukaryote alger: kiselalger, kokcolithophorer, nogle dinoflagellater.
  • Bakterier: cyanobakterier, som også kan være vigtige primærproducenter i mange havområder.
• Zooplankton: små protozoer eller metazoer (dyr), fx ctenophorer; vandmænd; rotiferer; foraminiferer; små krebsdyr som hoppekrebs og andre dyr. Desuden omfatter zooplankton ofte æg og larver af større dyr (fx fisk, krebsdyr og annelider). Bortset fra æggene lever mange zooplankton af andet plankton.
• Nogle grupper falder under begge kategorier: Dinoflagellater kan være fotosyntetiske producenter eller heterotrofe forbrugere; mange arter er mixotrofe, dvs. de både fotosyntetiserer og optager organisk materiale afhængigt af forholdene. Det er også vanskeligt at indpasse virus i denne opdeling, men de findes i store antal og påvirker planktonøkologi betydeligt.

Størrelsesklasser

Plankton klassificeres også efter størrelse, fra bittesmå bakterier til centimeterstore gelédyr:

• Picoplankton (0.2–2 µm) — fx mange cyanobakterier.
• Nannoplankton (2–20 µm) — fx små alger og flagellater.
• Microplankton (20–200 µm) — fx kiselalger og mange protozoer.
• Mesoplankton (200 µm–20 mm) — fx copepoder, fiskelarver og større zooplankton.

Planktonets rolle i havets fødekæde

Plankton er fundamentet for næsten alle marine fødenet. Fytoplankton producerer organisk stof ved hjælp af lys og næringsstoffer og leverer energi til højere trofiske niveauer. Plankton er en vigtig fødekilde for næsten alle fiskelarver, når de går fra at være i æggeblære til aktivt at fange byttedyr. Store filtrerende dyr som baskerhajer og blåhvaler lever direkte af plankton, mens mange større fisk ernæres indirekte ved at spise mindre fisk, f.eks. sild, som selv har spist plankton.

Plankton driver også centrale biokemiske processer i oceanerne: de står for størstedelen af den marine primærproduktion (produktionen af organisk stof fra uorganiske kilder) og er en nøglekomponent i den såkaldte biologiske pumpe, der transporterer kulstof fra overfladen til dybere vandsøjler og havbund.

Hvor og hvorfor findes plankton der, hvor de gør?

Planktonets fordeling styres i højere grad af tilgængeligheden af næringsstoffer og lys end af temperatur alene. Store dele af verdenshavene fremstår som blåt og relativt næringsfattigt — områdets planktonbiomasse er lav, fordi ét eller flere essentielle næringsstoffer mangler. Kystnære områder er ofte rigeere på plankton, fordi floder, vind og sedimentblanding tilfører næringsstoffer.

Et eksempel: i store dele af Stillehavet er jern det manglende næringsstof. Jern er nødvendigt for proteiner og molekyler som ferredoxiner og jern-svovl-proteiner, som indgår i elektronoverførsel i mange metaboliske reaktioner. Når jern eller andre mikronæringsstoffer mangler, bremses fytoplanktonvækst, og hele fødekæden påvirkes.

Adfærd og dynamik

• Døgnvandring: Mange zooplankton-arter udfører vertikale døgnvandringer — de bevæger sig op mod overfladen om natten for at spise og ned i dybere, mørkere lag om dagen for at undgå rovdyr.
• Blomstringer: Under gunstige lys- og næringsforhold kan fytoplankton formere sig meget hurtigt og danne "blomstringer" (algeopblomstringer). Nogle blomstringer er gavnlige, mens andre kan være skadelige (harmful algal blooms) og udløse iltsvind eller producere toksiner.

Økologisk og økonomisk betydning

• Fiskerier: Sundheden i mange kommercielle fiskebestande afhænger af tilstedeværelsen og sammensætningen af plankton, især tilstrækkelig fytoplanktonproduktion for at støtte fødenetværket.
• Klima og kulstofcyklus: Planktonets optag af CO2 og efterfølgende transport af organisk materiale til dybden er central for reguleringen af atmosfærisk CO2.
• Økosystemtjenester: Plankton producerer store mængder ilt og er grundlaget for marine økosystemers produktivitet.

Hvordan studerer man plankton?

Forskere anvender mange metoder til at undersøge plankton:

• Prøvetagning med net og flaskeprøver for at indsamle og tælle organismer under mikroskop.
• Sensorer og CTD-instrumenter (conductivity–temperature–depth) til måling af fysiske og kemiske parameter i vandsøjlen.
• Satelitmålinger af klorofyl og farver i havoverfladen, som giver kontinuerlig overvågning af store områder.
• Molekylære metoder som DNA-metabarcoding og eDNA, som kan påvise arter, også dem der er sjældne eller svære at identificere mikroskopisk.

Trusler og ændringer

Menneskeskabte påvirkninger ændrer planktonets sammensætning og udbredelse:

• Klimaforandringer: Opvarmning og øget lagdeling af vandsøjlen kan begrænse tilførslen af næringsstoffer til overfladen og ændre artsfordelingen.
• Havforsuring: Sænket pH påvirker især kalkdannende organismer som kokcolithophorer og nogle foraminiferer.
• Eutrofiering: Overskud af næringsstoffer fra landbruget kan udløse skadelige algeopblomstringer og iltsvind ved nedbrydning.
• Forurening og mikroplast: Påvirker både individuelle organismer og fødenet.

Opsummering

Plankton er ikke én slags organisme, men en funktionel gruppe af flere typer mikro- og makroorganismer, som driver havets primærproduktion, støtter fiskerier og regulerer klima via kulstofcyklussen. Forståelse af planktonets biologi, spredning og reaktioner på miljøforandringer er afgørende for bevarelse af sunde marine økosystemer og for fremtidig forvaltning af havets ressourcer.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er plankton?

Spørgsmål: Hvad er de tre hovedgrupper af plankton?

Spørgsmål: Hvad er zooplankton?

Spørgsmål: Hvordan passer virus ind i dette skema?

Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt, at plankton indgår i havets fødekæde?

Søg efter bogstav