Hvad er plankton? Definition, typer og rolle i havets fødekæde

Plankton: definition, typer og afgørende rolle i havets fødekæde — fra fytoplankton til zooplankton, livets byggeklodser og fødekilde for fisk, hvaler og økosystemet.

Forfatter: Leandro Alegsa

Plankton er drivende organismer, der lever i havets overfladelag — især i den øverste del, der kaldes den epipelagiske zone. De kan ikke svømme kraftigt nok til konsekvent at modstå havstrømme, og begrebet står i modsætning til nekton, som aktivt kan bevæge sig gennem vandet. Plankton omfatter et bredt spektrum af organismer i forskellige størrelser og med vidt forskellige økologiske funktioner.

Typer af plankton

Man inddeler plankton groft i tre hovedgrupper, men der findes overlap og undtagelser:

  • Fytoplankton: fotosyntetiske organismer, som lever i havets overflade og bruger lys til at lave sukker og andre molekyler via fotosyntese. Eksempler:
  • Zooplankton: små protozoer eller metazoer (dyr), fx ctenophorer; vandmænd; rotiferer; foraminiferer; små krebsdyr som hoppekrebs og andre dyr. Desuden omfatter zooplankton ofte æg og larver af større dyr (fx fisk, krebsdyr og annelider). Bortset fra æggene lever mange zooplankton af andet plankton.
  • Nogle grupper falder under begge kategorier: Dinoflagellater kan være fotosyntetiske producenter eller heterotrofe forbrugere; mange arter er mixotrofe, dvs. de både fotosyntetiserer og optager organisk materiale afhængigt af forholdene. Det er også vanskeligt at indpasse virus i denne opdeling, men de findes i store antal og påvirker planktonøkologi betydeligt.

Størrelsesklasser

Plankton klassificeres også efter størrelse, fra bittesmå bakterier til centimeterstore gelédyr:

  • Picoplankton (0.2–2 µm) — fx mange cyanobakterier.
  • Nannoplankton (2–20 µm) — fx små alger og flagellater.
  • Microplankton (20–200 µm) — fx kiselalger og mange protozoer.
  • Mesoplankton (200 µm–20 mm) — fx copepoder, fiskelarver og større zooplankton.

Planktonets rolle i havets fødekæde

Plankton er fundamentet for næsten alle marine fødenet. Fytoplankton producerer organisk stof ved hjælp af lys og næringsstoffer og leverer energi til højere trofiske niveauer. Plankton er en vigtig fødekilde for næsten alle fiskelarver, når de går fra at være i æggeblære til aktivt at fange byttedyr. Store filtrerende dyr som baskerhajer og blåhvaler lever direkte af plankton, mens mange større fisk ernæres indirekte ved at spise mindre fisk, f.eks. sild, som selv har spist plankton.

Plankton driver også centrale biokemiske processer i oceanerne: de står for størstedelen af den marine primærproduktion (produktionen af organisk stof fra uorganiske kilder) og er en nøglekomponent i den såkaldte biologiske pumpe, der transporterer kulstof fra overfladen til dybere vandsøjler og havbund.

Hvor og hvorfor findes plankton der, hvor de gør?

Planktonets fordeling styres i højere grad af tilgængeligheden af næringsstoffer og lys end af temperatur alene. Store dele af verdenshavene fremstår som blåt og relativt næringsfattigt — områdets planktonbiomasse er lav, fordi ét eller flere essentielle næringsstoffer mangler. Kystnære områder er ofte rigeere på plankton, fordi floder, vind og sedimentblanding tilfører næringsstoffer.

Et eksempel: i store dele af Stillehavet er jern det manglende næringsstof. Jern er nødvendigt for proteiner og molekyler som ferredoxiner og jern-svovl-proteiner, som indgår i elektronoverførsel i mange metaboliske reaktioner. Når jern eller andre mikronæringsstoffer mangler, bremses fytoplanktonvækst, og hele fødekæden påvirkes.

Adfærd og dynamik

  • Døgnvandring: Mange zooplankton-arter udfører vertikale døgnvandringer — de bevæger sig op mod overfladen om natten for at spise og ned i dybere, mørkere lag om dagen for at undgå rovdyr.
  • Blomstringer: Under gunstige lys- og næringsforhold kan fytoplankton formere sig meget hurtigt og danne "blomstringer" (algeopblomstringer). Nogle blomstringer er gavnlige, mens andre kan være skadelige (harmful algal blooms) og udløse iltsvind eller producere toksiner.

Økologisk og økonomisk betydning

  • Fiskerier: Sundheden i mange kommercielle fiskebestande afhænger af tilstedeværelsen og sammensætningen af plankton, især tilstrækkelig fytoplanktonproduktion for at støtte fødenetværket.
  • Klima og kulstofcyklus: Planktonets optag af CO2 og efterfølgende transport af organisk materiale til dybden er central for reguleringen af atmosfærisk CO2.
  • Økosystemtjenester: Plankton producerer store mængder ilt og er grundlaget for marine økosystemers produktivitet.

Hvordan studerer man plankton?

Forskere anvender mange metoder til at undersøge plankton:

  • Prøvetagning med net og flaskeprøver for at indsamle og tælle organismer under mikroskop.
  • Sensorer og CTD-instrumenter (conductivity–temperature–depth) til måling af fysiske og kemiske parameter i vandsøjlen.
  • Satelitmålinger af klorofyl og farver i havoverfladen, som giver kontinuerlig overvågning af store områder.
  • Molekylære metoder som DNA-metabarcoding og eDNA, som kan påvise arter, også dem der er sjældne eller svære at identificere mikroskopisk.

Trusler og ændringer

Menneskeskabte påvirkninger ændrer planktonets sammensætning og udbredelse:

  • Klimaforandringer: Opvarmning og øget lagdeling af vandsøjlen kan begrænse tilførslen af næringsstoffer til overfladen og ændre artsfordelingen.
  • Havforsuring: Sænket pH påvirker især kalkdannende organismer som kokcolithophorer og nogle foraminiferer.
  • Eutrofiering: Overskud af næringsstoffer fra landbruget kan udløse skadelige algeopblomstringer og iltsvind ved nedbrydning.
  • Forurening og mikroplast: Påvirker både individuelle organismer og fødenet.

Opsummering

Plankton er ikke én slags organisme, men en funktionel gruppe af flere typer mikro- og makroorganismer, som driver havets primærproduktion, støtter fiskerier og regulerer klima via kulstofcyklussen. Forståelse af planktonets biologi, spredning og reaktioner på miljøforandringer er afgørende for bevarelse af sunde marine økosystemer og for fremtidig forvaltning af havets ressourcer.

Nordlig krill, baleinhvalernes foretrukne fødeZoom
Nordlig krill, baleinhvalernes foretrukne føde

Noctiluca scintillans er en dinoflagellat, som æder andre små planktonplanktonerZoom
Noctiluca scintillans er en dinoflagellat, som æder andre små planktonplanktoner

Fytoplankton omfatter små encellede eukaryoter, der laver fotosynteseZoom
Fytoplankton omfatter små encellede eukaryoter, der laver fotosyntese

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er plankton?


A: Plankton er drivende organismer, der lever i havets overfladelag. De er ikke stærke nok til at svømme mod havstrømme og lever generelt i havets øverste lag, kaldet den epipelagiske zone.

Spørgsmål: Hvad er de tre hovedgrupper af plankton?


Svar: De tre hovedgrupper af plankton er fytoplankton, eukaryote alger og bakterier. Fytoplankton lever ved havets overflade og laver fotosyntese (bruger lys til at lave sukker og andre molekyler). Eukaryote alger omfatter kiselalger, kokcolithophorer og nogle dinoflagellater. Bakterier omfatter cyanobakterier.

Spørgsmål: Hvad er zooplankton?


A: Zooplankton består af små protozoer eller metazoer som f.eks. ctenophorer, vandmænd, rotifere, foraminiferer, små krebsdyr og andre dyr. Nogle æg og larver af større dyr som f.eks. fisk, krebsdyr og annelider falder også ind under denne kategori. Bortset fra æg lever de alle af andre planktonarter.

Spørgsmål: Hvordan passer virus ind i dette skema?


Svar: Det er svært at indpasse virus i dette skema, men de findes alligevel i stort antal i verdenshavene rundt om i verden.

Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt, at plankton indgår i havets fødekæde?


A: Plankton er vigtigt i et havets fødekæde, fordi de tjener som hovedfødekilde for næsten alle fiskelarver, når de skifter fra deres æggeblære til at fange byttedyr. Kæmpehajer og blåhvaler lever direkte af dem, mens andre store fisk lever indirekte af dem ved at spise mindre fisk som f.eks. sild.

Spørgsmål: Hvad styrer, hvor plankton kan findes i et hav? A: Fordelingen af plankon er mere styret af næringsstoffer end af temperaturen - områder nær landmasser har tendens til at have flere næringsstoffer på grund af floder eller vind, mens store områder med færre næringsstoffer kan virke blå, men sterile på grund af mangel på et eller flere vigtige næringsstoffer, der er nødvendige for fotosyntetisk plankon, som alle andre er afhængige af (f.eks. jern).

Spørgsmål: Hvordan passer mixotrofiske arter ind i dette skema? Svar: Mixotrofe arter afhænger af deres forhold - nogle dinoflagellater kan enten være fotosyntetiske producenter eller heterotrofe forbrugere, afhængigt af hvilke ressourcer der er til rådighed på et givet tidspunkt.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3