Mantle (bløddyr)
Kappen er en vigtig del af bløddyrenes anatomi: det er den dorsale kropsvæg, som dækker fordøjelses-, reproduktions- og bevægelsesorganerne.
Hos mange, men ikke alle arter af bløddyr udskiller kappens epidermis (hud) kalciumkarbonat og conchiolin og danner en skal.
Ordet kappe betyder kappe eller kappe, og det ligner ofte en kappe. Kappens kanter kan strække sig langt ud over hoveddelen af kroppen og danne klapper, dobbeltlagede strukturer, der er tilpasset mange forskellige anvendelser, herunder f.eks. sifonet.
Europæisk blæksprutte (Loligo vulgaris). Hylstret er alt, hvad der er synligt bag hovedet: den ydre kropsvæg og finnerne er alle en del af hylstret.
Man kan se den farvestrålende kappe på denne kæmpemusling.
Hulrummet i kappen
Hulrummet i kappen er et centralt element i bløddyrenes biologi. Hullet er dannet af kappen, en dobbeltfold af kappen, som omslutter et vandrum. Dette rum indeholder bløddyrets gæller, anus og organer til smag, udskillelse og forplantningsorganer.
Hulrummet i kappen fungerer som et åndedrætskammer hos alle bløddyr. Hos toskallede dyr er den normalt en del af fødeindretningen. Hos nogle bløddyr er kappehulen et yngelkammer, og hos blæksprutter og nogle toskallede bløddyr, f.eks. kammuslinger, er den et bevægelsesorgan.
Kappen er meget muskuløs. Hos blæksprutter bruges kappens sammentrækning til at tvinge vand gennem en rørformet sifon, og dette driver dyret hurtigt gennem vandet. Hos andre bløddyr bruges den som en slags "fod" til at bevæge sig fremad.
