Bram (Cirripedia) – fastsiddende krebsdyr med kalkplader
Bram (Cirripedia): fastsiddende krebsdyr med hårde kalkplader på skibe, sten og skildpadder. Læs om deres livscyklus, Darwin-forskning og betydning for skibsfart.
En bram (orden Cirripedia) er et krebsdyr, men som voksen sidder den fast på underlaget og ligner derfor ikke de bevægelige krebsdyr, man oftest ser. Den voksne bram er dækket af hårde plader af kalciumkarbonat, som danner et kalkhus, der beskytter blødt væv indeni. Brammet er et typisk eksempel på et fastsiddende (sessilt) dyr, der lever som filtrerende organisme.
Historie og systematik
I mange århundreder blev brammen fejlagtigt betragtet som et bløddyr, fordi dens hårde, skalslignende ydre mindede om snegle og muslinger. I 1830'erne fandt J.V. Thompson deres larver og fulgte deres udvikling til voksenstadiet. Han viste, at larverne har en nauplius‑fase, som er karakteristisk for krebsdyr. Senere arbejdede Charles Darwin i otte år intensivt med strandskaller og bekræftede Thompson’s resultater; Darwins monografier på området var vigtige for forståelsen af brammernes biologiske placering.
Morfologi og levemåde
Brammens ydre består af flere kalkplader, der danner et beskyttende hus. Foran sidder et operculum (låg), som kan åbnes, når dyret skal fodre. Inde i huset findes de bløde kropsdele og par af specialiserede bevingede lemmer kaldet cirri (fjerlignende ben), som brammen slår ud for at filtrere plankton og partikler fra vandet. Brammet er dermed en filtrerende fødesøger.
Livscyklus
Livscyklussen omfatter fritsvømmende larvestadier før fastsætning. Efter klækning gennemgår larven en række nauplius‑stadier (typisk for krebsdyr), herefter et cypridstadium, som ikke fodrer, men søger egnet underlag. Når cypriden har fundet et passende sted, sætter den sig fast, udskiller et cementerende sekret og gennemgår metamorfose til det sessile voksenstadium.
Reproduktion og adfærd
De fleste bramarter er hermafroditter og kan udveksle sæd med naboer. De har ofte en lang, fleksibel penislignende struktur, som kan nå rundt til andre individer for befrugtning. Æggene udklækkes normalt til planktoniske larver, som spredes med havstrømme.
Habitat og betydning
Brammer findes overalt, hvor der er faste overflader i kystnære områder: moler, både og sten, men også på andre dyr som skildpadder og hvaler. Nogle arter lever i tidevandszonen, andre på større dybder. Bramning på skibsskrog og både er et kendt problem for skibsfarten og private bådejere, fordi de øger friktion og dermed brændstofforbrug og vedligeholdelsesomkostninger.
Økologisk rolle og fjender
Brammer bidrager til kystøkosystemet ved at filtrere vand og skabe mikrohabitater, som andre smådyr kan udnytte. De er føde for en række rovdyr, fx visse snegle, fisk og bunddyr, og kan konkurrere med muslinger og tang om plads på faste underlag. Nogle bramarter kan blive invasive, hvis de introduceres til nye områder med skibe eller flydende materiale.
Kontrol og menneskelig interesse
For at begrænse biofouling på skibe benyttes forskellige metoder: mekanisk afrensning, antifouling‑maling og forebyggende design. Brammer er også interessante i forskning, både som modelorganismer for evolutionære studier (fx Darwins arbejde) og i studier af vedhæftningsteknikker, fordi deres cementsekret er meget stærkt og effektivt under vand.
Opsummering: Brammet er et fastsiddende krebsdyr med kalkplader, som lever som filtrerende organisme. Selvom det voksne dyr ikke ligner andre krebsdyr, afslører larvestadierne deres slægtskab. Brammer kan have stor betydning for både naturlige økosystemer og menneskelig aktivitet som skibsfart.
Nauplius-larve af en copepod
Nauplius-larve af en cirripede
det andet stadium af larven af en havtaske, Cypris.
Livsstil
Snegle er svæveædere, der fejer små fødevarer ind i munden med deres krumme "fødder". De er fastgjort til klipper (normalt) og dækket af hårde kalkplader, som de lukker fast, når tidevandet går ned. Barnacles formerer sig seksuelt og producerer små naupliuslarver, som spredes i planktonet. Til sidst ændrer larverne sig til cypris-form og sætter sig fast på andre hårde overflader for at danne nye strandskaller. Deres sammenlignende anatomi blev udarbejdet i detaljer af Charles Darwin.
Reproduktion
Snegle har det største forhold mellem penis og kropsstørrelse i hele dyreriget. Nogle få former er blevet fuldt ud parasitiske på større krebsdyr.
Snegle er langt de mest almindelige dyr på stenede havkyster. Deres antal på en kyst på Isle of Man er blevet anslået til 1 milliard (109), og de producerer et kropsmateriale på 12 hundrededweight (~600 kg) væv, vejet efter tørring. Hvert år slipper de et enormt antal larver løs, der anslås at være en million millioner (1012). p110
Darwins arbejde
Darwin opdelte sit arbejde i fire dele: Der var de strandluser, der sad på stilke (stilkede), og dem, der sad på hårdt substrat (de fastsiddende strandluser). Hver af disse blev opdelt i levende og fossile strandskaller.
- 1851: A Monograph of the Sub-class Cirripedia, with figures of all the species: A Monograph of the Sub-class Cirripedia, with figures of all the species. The Lepadidae; or, Pedunculated Cirripedes. Levende havtasker.
- 1851: A Monograph on the Fossil Lepadidae, or, Pedunculated Cirripedes of Great Britain: A Monograph on the Fossil Lepadidae, or, Pedunculated Cirripedes of Great Britain. Fossile strandskaller.
- 1854: A Monograph of the Sub-class Cirripedia, with figures of all the species: A Monograph of the Sub-class Cirripedia, with figures of all the species. Balanidae (eller Sessile Cirripedes); Verrucidae, osv.
- 1854: A Monograph on the Fossil Balanidæ and Verrucidæ of Great Britain
Galleri
· 
Snegle på kysten
· 
Nærbillede af en havtaske
· 
En koloni af Chthamalus stellatus-bunke
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en havtaske?
A: En barnacle er en slags krebsdyr, der lever fast på hårde overflader.
Q: Hvordan ser en havtaske ud?
A: En barnacle ligner ikke et typisk krebsdyr, da den er dækket af hårde plader af calciumcarbonat.
Spørgsmål: Hvad var den første misforståelse om strandskaller?
Svar: I mange århundreder troede man, at strandskaller var et bløddyr i stedet for et krebsdyr.
Spørgsmål: Hvem opdagede larverne af strandskaller?
Svar: J.V. Thompson opdagede larverne af strandskaller i 1830'erne.
Spørgsmål: Hvad er den typiske larve af krebsdyr?
Svar: Krebsdyr har typisk en nauplius-larve, som også havtasker har.
Spørgsmål: Hvem bekræftede Thompsons opdagelse om strandskaller?
Svar: Charles Darwin bekræftede J.V. Thompsons opdagelse af, at strandskaller er en slags krebsdyr.
Spørgsmål: Hvor vokser strandskaller?
A: Barnacles vokser på hårde overflader som moler, både og sten og på andre dyr som skildpadder og hvaler.
Søge