Liste over figurer i græsk mytologi | liste over guder, gudinder, personer og andre figurer fra den græske mytologi

Dette er en liste over guder, gudinder, personer og andre figurer fra den græske mytologi. De er sorteret i nedenstående sektioner. De udødelige omfatter guder (guddomme), ånder og jætter. At være udødelig betyder, at de lever for evigt. De dødelige omfatter helte, konger, amazoner og andre mennesker. Listen omfatter ikke væsener.

Disse figurer er beskrevet af antikke forfattere, hvoraf de ældste er Homer og Hesiod. Grækerne skabte billeder af deres guder af mange årsager. Et tempel kunne rumme en statue af en gud eller gudinde eller flere guder. Statuen kunne være dekoreret med reliefscener, der skildrer myter. Disse blev også ofte malet på keramik og præget på mønter.

Den romerske mytologi indeholder mange af de samme figurer, men bruger andre navne: Zeus kaldes for eksempel Jupiter og Afrodite Venus. Dette kaldes det venetianske kreolsprog. Det kaldes venetiansk band.

Samling af 20 græske guder, de fleste af de tolv olympiske guder, mens Psyche kommer på besøg hos dem (Loggia di Psiche, 1518-19, af Rafael og hans skole)

Udødelige

Olympiske deltagere

De vigtigste og vigtigste guder var de tolv olympiere. Disse guder har deres hjemsted på toppen af Olympus-bjerget. Der var en vis variation med hensyn til, hvilke guder der var med i de tolv. Som sådan er listen nedenfor nummer fjorten. Den omfatter alle dem, der almindeligvis nævnes som en af de Tolv i kunst og poesi. Dionysos blev tilføjet senere; i nogle beskrivelser erstattede han Hestia i nogle beskrivelser. Hades er normalt ikke inkluderet blandt de olympiske folk, fordi hans hjem var underverdenen. Nogle forfattere, såsom Platon, nævner ham dog som en af de tolv.

Guddom	Beskrivelse
	Afrodite (Ἀφροδίτη, Aphroditē) Gudinde for kærlighed, skønhed og begær. Hun var gift med Hephaestus, men havde mange elskere, bl.a. Ares, Adonis og Anchises. Hun blev afbildet som en smuk kvinde og ofte nøgen. Hendes symboler omfatter roser og andre blomster, kammuslingeskallen og myrtekransen. Hendes hellige dyr er duer og spurve. Den romerske version af Afrodite var Venus. Billede: Billede: Cnidian Aphrodite, et romersk værk baseret på en original af Praxiteles
	Apollo (Ἀπόλλων, Apóllōn) Gud for lys, healing, musik, poesi, pest, profeti og meget mere. Han er søn af Zeus og Leto og tvillingebror til Artemis. Apollon var forbundet med solen, mens Artemis var månen. Begge bruger en bue og pil. I de tidligste myter kæmper Apollon med sin halvbror Hermes. I skulpturen blev Apollon afbildet som en smuk ung mand med langt hår og en perfekt fysik. Hans attributter omfatter laurbærkransen og lyre. Han optræder ofte i selskab med muserne. Blandt de dyr, der er helliget Apollon, kan nævnes rådyr, svaner, cikader, høge, ravne, krager, ræve, mus og slanger. Billede: Apollo holder en lyre og skænker en offergave på et drikkebæger fra en grav i Delfi
	Ares (Ἄρης, Árēs) Gud for krig og blodsudgydelse. Han var søn af Zeus og Hera. Han blev afbildet som en ung mand, enten nøgen med hjelm og spyd eller sværd eller som en bevæbnet kriger. Ares repræsenterer generelt krigens kaos i modsætning til Athena, som repræsenterede strategi og dygtighed. Ares' hellige dyr er gribben, giftige slanger, hunde og vildsvin. Den romerske version af Ares er Mars. Billede: Billede: Romersk marmorhoved af krigsguden, modelleret efter en græsk bronze original
	Artemis (Ἄρτεμις, Ártemis) Gudinde for jagt, vildmark, dyr og fødsel. I senere tider blev hun forbundet med månen. Hun er datter af Zeus og Leto og Apollons tvillingesøster. Hun er afbildet som en ung jomfru. I kunsten er hun ofte afbildet med en jagtbue og pile i hånden. Hendes attributter omfatter jagtspyd, dyrepelse, hjorte og andre vilde dyr. Hendes hellige dyr er hjorte, bjørne og vildsvin. Den romerske version af Artemis er Diana. Billede: Artemis rækker ud efter pil (mangler) fra sit kogger, med en jagthund
	Athena (Ἀθηνᾶ, Athēnâ) Gudinde for visdom og dygtighed, krigsførelse og taktik. Ifølge de fleste traditioner blev hun født fra Zeus' hoved i fuld form og iført rustning. Hun blev afbildet med en hjelm, med et skjold og et spyd i hånden og iført Aegis over en lang kjole. Digtere beskriver hende som havende meget klare og skarpe øjne. Hun var en særlig protektor for helte som Odysseus. Hun var også protektor for byen Athen (som er opkaldt efter hende). Født af Zeus' hoved (hendes far) og hendes mor er Metis, Zeus' første hustru. Hendes symbol er oliventræet. Hun er ofte afbildet ved siden af sit hellige dyr, uglen. Den romerske version af Athena er Minerva. Billede: Athena på et bæger med røde figurer, dateret fra 500-490 f.Kr.
	Demeter (Δημήτηρ, Dēmētēr) Gudinde for landbrug, høst og frugtbarhed. Demeter er en datter af Cronus og Rhea. Hendes bror er Zeus, med hvem hun fik Persephone. Hun var en af hovedgudinderne i de eleusinske mysterier. Hun blev afbildet som en ældre kvinde, ofte iført en krone og med hvedeklaser i hånden. Hendes symboler er overflødighedshorn, hvedeører, den bevingede slange og lotusstaben. Hendes hellige dyr er grise og slanger. Den romerske version af Demeter er Ceres. Billede: Billede: Demeter, siddende, på et relief fra Tyrkiet
	Dionysos (Διόνυσος, Diónysos) Gud for vin, fester og festivaler, galskab og ekstase. I kunsten blev han afbildet enten som en ældre mand med skæg eller som en smuk ung mand med langt hår. Hans attributter omfatter thyrsus (en stav med fyrretræspidser), drikkekop, drue og en krone af vedbend. Han er ofte afbildet sammen med sine thiasos, en gruppe af tilhængere, der omfatter satyrer, maenader og hans lærer Silenus. Dionysos' ledsagerinde var Ariadne. Dyr, der er helliget ham, omfatter delfiner, slanger og æsler. Dionysos var en senere tilføjelse til olympierne; i nogle beskrivelser erstattede han Hestia. "Bacchus" var et andet navn for ham på græsk, og dette blev brugt af romerne for deres version af guden. Billede: Dionysos sidder på en leopard
	Hades (ᾍδης, Hádēs) Konge af underverdenen og gud for de døde. Hans ledsager er Persephone. Hans attributter er overflødighedshorn, nøgle, scepter og den trehovedede hund Cerberus. Uglen var hellig for ham. Han var en af tre sønner af Cronus og Rhea og var derfor hersker over et af universets tre riger, nemlig underverdenen. Han er dog ikke særlig ofte medtaget som en af de olympiske væsener. I den athenske litteratur var "Ploutōn" (Πλούτων) hans foretrukne navn, mens "Hades" var mere almindeligt som navn for underverdenen. Romerne oversatte "Ploutōn" som Pluto, navnet på deres version af Hades. Billede: Hades ligger ned, holder et kæmpe drikkehorn og tilbyder Persephone en skål
	Hephaestus (Ἥφαιστος, Hḗphaistos) Gud for ild, metalbearbejdning og håndværk. Han var søn af Hera ved parthenogenese. Han er gudernes smed og Afrodites ægtemand. Han blev normalt afbildet som en skægget mand med hammer, tang og ambolt - smedens redskaber - og nogle gange ridende på et æsel. Hans hellige dyr er æselet, vagthunden og tranen. En af hans mange kreationer var Achilles' rustning. Hephaestus brugte ild til at skabe ting. Den romerske version, Vulcan, var imidlertid frygtet for sin ødelæggende kraft; han blev forbundet med vulkaner. Billede: Thetis modtager den rustning, som Hephaestos har lavet til hendes søn Achilles.
	Hera (Ἥρα, Hḗra) Himlens dronning og gudinde for ægteskab, kvinder og fødsel. Hun er Zeus' hustru og datter af Cronus og Rhea. Hun blev normalt afbildet som en kongelig kvinde, iført en krone og et slør og med en lotusspidset stav i hånden. Selv om hun var ægteskabsgudinde, driver Zeus' mange affærer hende til jalousi og vrede. Hendes hellige dyr er kvien, påfuglen og gøgen. Den romerske version af Hera er Juno. Billede: Billede: Buste af Hera iført en krone
	Hermes (Ἑρμῆς, Hērmēs) Gud for rejser, dyrehold, skrivning, handel og meget mere. Hermes er søn af Zeus og Maia og er gudernes budbringer. Han fører også de dødes sjæle ind i livet efter døden. Han blev afbildet enten som en smuk og veltrænet ung mand eller som en ældre skægget mand. Han blev ofte afbildet iført sandaler med små vinger på dem. Hans hellige dyr er skildpadden, vædderen og høgen. Den romerske version af Hermes var Merkur. Billede: Hermes holder sin caduceus og bærer en kappe og hat til at rejse med
	Hestia (Ἑστία, Hestía) Gudinde for ildstedet, hjemmet og kyskhed. Hun blev beskrevet som en jomfru. Hun er en datter af Rhea og Cronus og søster til Zeus. Hun kunne ikke ofte identificeres i græsk kunst. Hun optrådte som en tilsløret kvinde. Hendes symboler er ildstedet og kedlen. I nogle beskrivelser afgav hun sin plads som en af de tolv olympiere til Dionysos, og hun spiller en mindre rolle i de græske myter. Den romerske version af Hestia, Vesta, var imidlertid en vigtig gudinde i den romerske kultur. Billede: Hestia fra et relief, der viser alle tolv olympiere i procession
	Poseidon (Ποσειδῶν, Poseidōn) Havets, flodernes, oversvømmelsernes, tørkenes og jordskælvenes Gud og skaberen af heste. Han er søn af Cronus og Rhea og bror til Zeus og Hades. Han hersker over et af universets tre riger som konge over havet og vandene. På klassiske kunstværker blev han afbildet som en ældre mand med et meget stort skæg og med en trefork i hånden. Hesten og delfinen er hellige for ham. Hans kone er Amphitrite. Den romerske version af Poseidon var Neptun. Billede: Billede: Skulptur af Poseidon, fra det nationale arkæologiske museum i Athen
	Zeus (Ζεύς, Zeus) Gudernes konge og hersker på Olympus. Han er himlens gud, torden og lyn, lov og orden og skæbnen. Han er den yngste søn af Cronus og Rhea. Han væltede sin far og tog himlens trone til sig selv. På kunstværker blev han afbildet som en kongelig, ældre mand med mørkt skæg. Hans sædvanlige attributter er det kongelige scepter og lynet. Hans hellige dyr er ørnen og tyren. Den romerske version af Zeus, Jupiter, var også romernes vigtigste gud. Billede: Mønt fremstillet under Alexander den Store, der viser Zeus på sin trone med scepter og ørn i hånden.

Urguddomme

Urgudinderne er de første væsener, der eksisterede. De er det, der udgør universet. Alle andre guder nedstammer fra dem. Den første af dem siges normalt at være Chaos. Kaos er det intet, som alle de andre blev skabt af. Disse guder afbildes normalt som et sted eller et rige. Tartaros er f.eks. afbildet som det dybeste hul i underverdenen. Hans bror Erebus er også afbildet som et sted med mørke eller rummets tomhed. Gaia afbildes som naturen eller jorden. Pontus er afbildet som havene, søerne og floderne. Chronos er afbildet som tiden.

Gammelt græsk navn	Engelsk navn	Beskrivelse
Αἰθήρ (Aithḗr)	Æter	Gud for den øvre luft og lyset.
Ἀνάγκη (Anánkē)	Ananke	Gudinden for uundgåelighed, tvang og behov.
Χάος (Cháos)	Kaos	Intetheden, hvorfra alt andet kom. Beskrives som et tomrum.
Χρόνος (Chrónos)	Chronos	Tidens titan. Ikke at forveksle med Titanen Cronus, Zeus' far.
Ἔρεβος (Érebos)	Erebus	Mørkets og skyggens gud.
Ἔρως (Eros)	Eros	Kærlighedens gud. Den romerske version af Eros var Amor.
Γαῖα (Gaîa)	Gaia	Jordens gudinde (Moder Jord); mor til titanerne.
Ἡμέρα (Hēméra)	Hemera	Gudinde for dagslys.
Ὕπνος ("Hypnos")	Hypnos	Gud for søvn.
Nῆσοι (Nē̂soi)	Nesoi	Øernes og havets gudinder.
Νύξ (Nýx)	Nyx	Nattens gudinde.
Οὐρανός (Ouranós)	Uranus	Himlens gud (Himmelens far); far til titanerne.
Οὔρεα (Oúrea)	Ourea	Bjergenes guder.
Φάνης (Phánēs)	Phanes	Forplantningens gud.
Πόντος (Póntos)	Pontus	Havets gud, far til fisk og andre havdyr.
Τάρταρος (Tártaros)	Tartarus	Gud for den dybeste og mørkeste del af underverdenen (som også kaldes Tartaros).
Θάλασσσα (Thálassa)	Thalassa	Havets ånd og Pontos' ledsager.
Θάνατος ("Thánatos")	Thanatos	Dødens Gud. Bror til Hypnos (søvn) og i nogle myter Moros (undergang).

Titans

Titanerne er den ældre form for guder i den græske mytologi. De oprindelige tolv titaner var børn af Gaia (Moder Jord) og Uranus (Himmelens far). Deres leder var Cronus, som væltede sin far Uranus og blev gudernes hersker. Cronus' ledsager var hans søster Rhea. Deres børn var Zeus, Hades, Poseidon, Hera, Demeter og Hestia. Cronus og titanerne blev styrtet af Zeus, hans yngste søn. De udkæmpede en krig kaldet Titanomakiet. Titanerne er sjældnere afbildet i græsk kunst end olympierne.

Græsk navn	Engelsk navn	Beskrivelse
De tolv titaner
Ὑπερίων (Hyperíōn)	Hyperion	Titan af lys. Sammen med Theia er han far til Helios (solen), Selene (månen) og Eos (daggryet).
Ἰαπετός (Iapetós)	Iapetus	Dødelighedens Titan og far til Prometheus, Epimetheus, Menoetius og Atlas.
Κοῖος (Koîos)	Coeus	Titan af intelligens og himlens akse.
Κρεῖος (Kreîos)	Crius	Titan Gud for himmelske konstellationer og ansvarlig for at ordne årets mål.Fader til Astraeus, Pallas og Perses. Der er ikke meget kendt om ham.
Κρόνος (Crónos)	Kronos	Lederen af titanerne, som væltede sin far Uranus. Han blev senere styrtet af sin egen søn, Zeus. Ikke at forveksle med Chronos, tidens gud.
Mνημοσύνη (Mnēmosýnē)	Mnemosyne	Hukommelsens Titan og moder til de ni muser.
Ὠκεανός (Ōceanós)	Oceanus	Titan af havet, den store flod, der flyder rundt om jorden.
Φοίβη (Phoíbē)	Phoebe	Titan af profetierne og Coeus' ledsager.
Ῥέα (Rhéa)	Rhea	Titan af frugtbarhed og mødre. Hun er søster og ægtefælle til Cronus og mor til Zeus, Hades, Poseidon, Hera, Demeter og Hestia.
Τηθύς (Tēthýs)	Tethys	Oceanus' hustru og moder til floderne, kilderne og skyerne.
Θεία (Theía)	Theia	Titan af synet og himlens lys. Hun er Hyperions ægtefælle og mor til Helios, Selene og Eos.
Θέμις (Thémis)	Themis	Titan af guddommelig lov og orden.
Andre titaner
Ἀστερία (Astería)	Asteria	Titan af orakler og faldende stjerner.
Ἀστραῖος (Astraîos)	Astraeus	Titan af skumringen, stjerner og planeter og astrologiens kunst.
Ἄτλας (Átlas)	Atlas	Titan, der af Zeus blev tvunget til at bære himlen på sine skuldre. Søn af Iapetus.
Αὔρα (Aúra)	Aura	Titan af brisen og den tidlige morgenluft.
Διώνη (Diṓnē)	Dione	Titan fra oraklet i Dodona.
Ἠώς (Ēṓs)	Eos	Titan af daggry.
Ἐπιμηθεύς (Epimētheús)	Epimetheus	Titan af eftertanker og undskyldninger.
Εὐρυβία (Eurybía)	Eurybia	Titan af havene og Crius' ægtefælle.
Εὐρυνόμη (Eurynómē)	Eurynome	Titan af græsgange og mor til de tre Charites af Zeus.
Ἥλιος (Hḗlios)	Helios	Solens Titan og edenes vogter.
Κλυμένη (Clyménē)	Asien	Eller Clymene. Titan af berømmelse og berygtethed og Iapetos' hustru.
Λήλαντος (Lēlantos)	Lelantos	Titan af luft og jægere.
Λητώ (Lētṓ)	Leto	Moderskabets Titan og mor til tvillingerne Artemis og Apollo.
Μενοίτιος (Menoítios)	Menoetius	Titan af vrede, overilet handling og dødelighed. Dræbt af Zeus.
Μῆτις (Mē̂tis)	Metis	Titan af visdom, råd og snuhed.
Ὀφίων (Ophíōn)	Ophion	En ældre Titan. I nogle versioner af myten herskede han over Jorden sammen med sin ægtefælle Eurynome, før Cronus væltede ham. En anden beretning beskriver ham som en slange.
Πάλλας (Pállas)	Pallas	Krigstitan. Han blev dræbt af Athena under Titanomakiet.
Πέρσης (Pérsēs)	Perses	Titan af ødelæggelse og fred.
Προμηθεύς (Promētheús)	Prometheus	Titan af forudseenhed og snedighed. Skaberen af mennesker.
Σελήνη (Selḗnē)	Selene	Titan af månen.
Στύξ (Stýx)	Styx	Titan af floden Styx i underverdenen. Personificering af had.

Giants

Giganterne (Γίγαντες, Gigantes) var Gaias børn. Hun blev befrugtet af Uranus' blod, efter at Uranus var blevet kastreret af sin søn Cronus. Efter at titanernes tabte deres krig mod olympierne, fik Gaia giganterne til at rejse sig mod olympierne for at genoprette titanernes styre. Olympierne fik hjælp fra helten Herakles til at stoppe jætterne. Denne krig var Gigantomaktien.

Hekatonkheires (Ἑκατόγχειρες), de hundrede håndfulde. Tre gigantiske guder, der er ansvarlige for voldsomme storme. Sønner af Uranus og Gaia. Har hver især forskellige karakteristika.

Briareus eller Aigaion (Βριάρεως), den stærke
Cottus (Κόττος), den rasende
Gyges (Γύγης), den storbenede

Agrius (Ἄγριος), en menneskeædende thrakisk kæmpe, som var halvt menneske og halvt bjørn
Alcyoneus (Ἀλκυονεύς), den ældste af de thrakiske jætter, som blev dræbt af Herakles
Aloadae (Ἀλῳάδαι), tvillingegiganter, der forsøgte at bryde ind i himlen

Otos (ΌΌτος)
Ephialtes (Εφιάλτης)

Antaeus (Ἀνταῖος), en libysk kæmpe, der kæmpede alle, der besøgte Libyen, ihjel. Han blev dræbt af Herakles.
Argus Panoptes (Ἄργος Πανόπτης), en hundredeøjede kæmpe, der holdt vagt over Io
Kykloper (Ældre), tre enøjede jætter, der lavede Zeus' lynbolte

Arges (Ἄργης)
Brontes (Βρόντης)
Steropes (Στερόπης)

Kykloper (yngre), en stamme af enøjede, menneskeædende giganter, der vogtede får på Sicilien

Polyphemus (Πολύφημος), en kyklop, der kortvarigt fangede Odysseus og hans mænd, men blev derefter blændet af helten

Enceladus (Ἐγκέλαδος), en af de thrakiske jætter, der kæmpede mod guderne
Gegenees (Γηγενέες), en stamme af seksarmede jætter, som Argonauterne kæmpede mod på Bjørnebjerget i Mysien
Geryon (Γηρυών), en trekropset, firevinget kæmpe, der levede på øen Erytheia
Laestrygonierne (Λαιστρυγόνες), en stamme af menneskeædende jætter, som Odysseus mødte på sine rejser
Orion (Ὠρίων), en kæmpe jæger, som Zeus placerede blandt stjernerne som stjernebilledet Orion
Porphyrion (Πορφυρίων), konge af de thrakiske jætter. Han blev dræbt af Herakles og Zeus med pile og lynbolte, efter at han havde forsøgt at voldtage Hera.
Talos (Τάλως), en kæmpe smedet af bronze af Hephaestos. Han blev givet af Zeus til sin elskerinde Europa som hendes livvagt.
Tityos (Τίτυος), en kæmpe, der blev dræbt af Apollon og Artemis, da han forsøgte at voldtage deres mor Leto.
Typhon (Τυφῶν), en uhyrlig stormgigant, der blev besejret og fængslet i Tartaros' afgrund

Personificerede begreber

Achlys (Ἀχλύς), elendighedens og tristhedens ånd; eller den uendelige nat
Adephagia (Ἀδηφαγία), grådighedens ånd
Adikia (Ἀδικία), ånd af uretfærdighed og at gøre det forkerte
Aergia (Ἀεργία), dovenskabens ånd
Agon (Ἀγών), konkurrencens ånd, som havde et alter i Olympia, hvor de olympiske lege blev afholdt
Aidos (Αἰδώς), ånd af beskedenhed og respekt
Aisa (Αἴσα), personificering af skæbnen
Alala (Ἀλαλά), krigsråbets ånd
Alastor (Ἀλάστωρ), blodfejdernes og hævnens ånd
Aletheia (Ἀλήθεια), sandhedens ånd
Algea (Ἄλγεα), ånder af smerte og lidelse

Achos (Ἄχος), besvær eller nød
Ania (Ἀνία), smerte eller angst
Lupe (Λύπη), smerte eller tristhed

Alke (Ἀλκή), ånd af evne og mod
Amechania (Ἀμηχανία), hjælpeløshedens ånd
Amphilogiai (Ἀμφιλογίαι), ånder af stridigheder og debatter
Anaideia (Ἀναίδεια), den hensynsløse ånd, og den ubarmhjertige
Androktasiai (Ἀνδροκτασίαι), ånder, der dræber i kampene
Angelia (Ἀγγγελία), ånden af meddelelser og bekendtgørelser
Apate (Ἀπάτη), bedrageriets ånd
Apheleia (Ἀφέλεια), enkelhedens ånd
Aporia (Ἀπορία), vanskelighedens ånd
Arae (Ἀραί), forbandelsens ånder
Arete (Ἀρετήτή), dyds og godheds ånd
Atë (Ἄτη), ånd af ondskab, vildfarelse og ødelæggelse
Bia (Βία), ånd af kraft, magt og styrke
Caerus (Καιρός), mulighedens ånd
Corus (Κόρος), overdreven nydelsesånd
Deimos (Δεῖμος), frygtens ånd
Dikaiosyne (Δικαιοσύνη), retfærdighedens ånd
Dike (Δίκη), rettighedens ånd og retfærdig bedømmelse
Dolos (Δόλος), ånd af tricks og bedrageri
Dysnomia (Δυσνομία), anarkiets og lovløshedens ånd
Dyssebeia (Δυσσσέβεια), ånd af manglende respekt for guderne
Eirene (Εἰρήνη), fredens gudinde
Ekecheiria (Ἐκεχειρία), våbenstilstandens ånd og standsning af kampe; hædret ved de olympiske lege
Eleos (Ἔλεος), barmhjertighedens, medlidenhedens og medfølelsens ånd
Elpis (Ἐλπίς), håbets ånd
Epiphron (Ἐπίφρων), ånd af omhyggelig tænkning
Eris (Ἔρις), ånd af stridigheder og uenighed

Eroterne (ἔρωτες)

Anteros (Ἀντέρως), gud for den kærlighed, der gengældes
Eros (Ἔρως), kærligheds- og sexgud
Hedylogos (Ἡδύλογος), gud for smiger og flirt
Himeros (Ἵμερος), gud for seksuel lyst
Pothos (Πόθος), lystens gud

Eucleia (Εὔκλεια), herlighedens ånd
Eulabeia (Εὐλάβεια), ånd af diskretion og forsigtighed
Eunomia (Εὐνομία), gudinde for god lov og orden
Eufem (Εὐφήμη), lovprisende ånd, bifald og triumfråb
Eupraxia (Eὐπραξία), velbefindende ånd
Eusebeia (Eὐσέβεια), ånd af loyalitet, pligt og respekt
Euthenia (Εὐθενία), rigdommens ånd
Gelos (Γέλως), latterens ånd
Geras (Γῆρας), ånd af alderdom
Harmonia (Ἁρμονία), gudinde for harmoni
Hebe (Ήβη), ungdomsgudinde
Hedone (Ἡδονή), fornøjelsens og fornøjelsens ånd
Heimarmene (Εἵμαρμένη), personificering af universets skæbne
Homados (Ὅμαδος), ånd af slagets larm
Homonoia (Ὁμόνοια), ånd af aftaler
Horkos (Ὅρκος), ånd af eder
Horme (Ὁρμή), ånd af energisk aktivitet, impuls eller indsats
Hybris (Ὕβρις), ånd med sadistisk adfærd

Hypnos (Ὕπνος), gud for søvn
Hysminai (Ὑσμῖναι), ånder, der er ånder, der kæmper og kæmper
Ioke (Ἰωκή), kampens ånd
Kakia (Kακία), ånd af dårlige vaner og dårlig moral
Kalokagathia (Καλοκαγαθία), adelens ånd
Keres (Κῆρες), dødens voldsomme ånder
Koalemos (Κοάλεμος), dumhedens ånd
Kratos (Κράτος), ånden af styrke og magt
Kydoimos (Κυδοιμός), forvirringens ånd og kampens larm
Lethe (Λήθη), glemslens ånd og en af floderne i underverdenen
Limos (Λιμός), sult- og sultånd
Litae (Λιταί), bønnens ånder
Lyssa (Λύσσσα), raseriets ånd
Machai (Μάχαι), ånder, der er ånder af kamp og kamp
Mani (Μανία), ånd eller ånder af sindssyge
Moirai (Μοίραι), eller "skæbner"

Clotho (Κλωθώ), som spinder livstråden
Lachesis (Λάχεσις), som måler livstråden
Atropos (Άτροπος), som skærer livstråden over

Momus (Μῶμος), ånd af hån, bebrejdelse og kritik
Moros (Μόρος), undergangens ånd
Neikea (τὰ Νείκη), ånder af fejder og skænderier
Nemesis (Νέμεσις), gudinde for hævn og gengældelse
Nike (Νίκη), gudinde for sejr
Nomos (Νόμος), lovens ånd
Oizys (Ὀϊζύς), sorgens ånd
Oneiroi (Ὄνειροι), drømmenes ånder

Epiales (Ἐπιάλης), mareridtenes ånd
Morpheus (Μορφεύς), drømmegud, der tager skikkelse af mennesker
Phantasos (Φάντασος) fantasiens ånd, der tager form af genstande
Phobetor (Φοβήτωρ) eller Icelos (Ἴκελος), mareridtenes ånd, som tager form af dyr

Palioxis (Παλίωξις), ånd af tilbagetrækning fra kamp
Peitharchia (Πειθαρχία), lydighedens ånd
Peitho (Πειθώ), overtalelsens og forførelsens ånd
Penia (Πενία), fattigdoms- og nødlidende ånd
Penthus (Πένθος), sorgens ånd
Pepromene (Πεπρωμένη), personificering af universets skæbne, svarende til Heimarmene
Pheme (Φήμη), rygternes og sladderens ånd
Philophrosyne (Φιλοφροσύνη), godhedens ånd
Philotes (Φιλότης), venskabets, hengivenhedens og sexets ånd
Phobos (Φόβος), panikkens og frygtens ånd
Phonoi (Φόνοι), mord- og drabsånder
Phrike (Φρίκη), rædselsånd
Phthonus (Φθόνος), misundelsens og jalousiens ånd
Pistis (Πίστις), tillidens ånd
Poine (Ποίνη), straffens ånd og straf for mord
Polemos (Πόλεμος), personificering af krig
Ponos (Πόνος), ånd af hårdt arbejde
Poros (Πόρος), ånd af at være i stand til at udrette noget
Praxidike (Πραξιδίκη), ånd til at opnå retfærdighed
Proioxis (Προίωξις), forfølgelsesånd på slagmarken
Profasen (Πρόφασις), undskyldningens ånd
Pseudologoi, løgnens ånder
Ptocheia (Πτωχεία), tiggerens ånd
Soter (Σωτήρ) og Soteria (Σωτηρία), ånder af sikkerhed
Sophrosyne (Σωφροσύνη), ånd af mådehold, selvbeherskelse, mådehold og diskretion
Techne (Τέχνη), kunstens og dygtighedens ånd
Thanatos (Θάνατος), dødens og dødelighedens ånd
Thrasos (Θράσος), modig ånd
Tyche (Τύχη), gudinde for held, tilfældigheder og skæbne
Zelos (Ζῆλος), ånd af rivalisering, hengivenhed, efterfølgelse og misundelse

Guder i underverdenen

Disse guder levede i underverdenen. Hades var hersker over underverdenen, som er nævnt længere oppe under "Olympiere".

Amphiaraus (Ἀμφιάραος), en helt fra krigen mellem de syv mod Theben. Han blev en orakulær ånd i underverdenen efter sin død.
Angelos (Ἄγγγελος), datter af Zeus og Hera, som blev en gudinde fra underverdenen
Askalaphos (Ἀσκάλαφος), søn af Acheron og Orphne, som passede frugtplantagerne i underverdenen. Hun blev senere forvandlet til en ugle af Demeter.
Cerberus (Κέρβερος), den trehovedede hund, der vogtede Hades' porte
Charon (Χάρων), færgemand fra Hades
Empusa (Ἔμπουσα), monstrøse ånder med flammer som hår, et gedebens ben og det andet ben lavet af bronze. De er også tjenere af Hekate.
Erebos (Ἔρεβος), mørkets urgud, hans tåger omgav underverdenen og fyldte jordens hulrum
Erinyerne (Ἐρινύες), furierne, gudinderne for gengældelse

Alecto (Ἀληκτώ), den uophørlige
Tisiphone (Τισιφόνη), hævner af mord
Megaera (Μέγαιρα), den jaloux

Hekate (Ἑκάτη), gudinde for magi, hekseri, natten, spøgelser og nekromantisk virksomhed
Dommere for de døde

Aiakos (Αἰακός), vogter af Hades' nøgler og dommer over de europæiske mænd. Han var konge af Ægina, da han var i live.
Minos (Μίνως), dommer ved den endelige afstemning. Han havde været konge af Kreta, da han levede.
Rhadamanthys (Ῥαδάμανθυς), en tidligere lovgiver og dommer for Asiens mænd

Keuthonymos (Κευθόνυμος), en ånd og far til Menoetes
Kronos (Κρόνος), afsat konge af titanerne; efter at han blev løsladt fra Tartaros blev han konge af De Velsignedes Ø
Lamia (Λάμια), en vampyrisk ånd, der fulgte Hekate
Lampades (Λαμπάδες), nymfer, der holdt fakler

Gorgyra (Γοργύρα)
Orphne (Ορφνη), mor til Askalaphos

Macaria (Μακαρία), datter af Hades og gudinde for den velsignede død (ikke den samme som Herakles' datter)
Melinoe (Μελινόη), datter af Persephone og Hades, som accepterede ofre til de dødes spøgelser
Menoetes (Μενοίτης), en ånd, der vogtede kvæget i Hades
Mormo (Μορμώ), en frygtindgydende ånd, der fulgte Hekate
Nyx (Νύξ), nattens urgudinde
Persephone (Περσεφόνη), dronning af underverdenen, Hades' hustru og forårets gudinde
Floder i underverdenen

Acheron (Αχέρων), smertens flod
Kokytos (Kωκυτός), den grædende flod
Lethe (Λήθη), glemslens flod
Phlegethon (Φλεγέθων), ildfloden
Styx (Στύξ), edsfloden

Tartaros (Τάρταρος), urgud for Hades' mørkeste afgrund
Thanatos (Θάνατος), dødens ånd og Hades' minister

Havguder

Aegaeon (Αιγαίων), gud for havstorme og ven af titanerne
Amphitrite (Αμφιτρίτη), havgudinde og Poseidons ledsagerinde
Benthesikyme (Βενθεσικύμη), datter af Poseidon, som levede i Etiopien
Brizo (Βριζώ), sømændenes skytsgudinde, som sendte profetiske drømme
Ceto (Κῆτώ), gudinde for havets farer og havuhyrer
Charybdis (Χάρυβδις), et havuhyre og ånd af hvirvelbassiner og tidevand
Cymopoleia eller Kymopoleia (Κυμοπόλεια), en datter af Poseidon, gift med kæmpen Briareus
Delfin (Δέλφιν), delfinernes leder. Poseidon placerede ham på himlen som den gruppe af stjerner, der kaldes Delphinus.
Eidothea (Ειδοθέα), profetisk havnymfe og datter af Proteus
Glaucus (Γλαῦκος), en gud for fiskere og sømænd
Gorgoner (Γοργόνες), tre uhyrlige havånder

Stheno (Σθεννώ)
Euryale (Εὐρυάλη)
Medusa (Μέδουσα)

Graeae (Γραῖαι), tre gamle havånder, som personificerede havets hvide skum. De delte et øje og en tand mellem sig.

Deino (Δεινώ)
Enyo (Ενυώ)
Pemphredo (Πεμφρεδώ)

Harpierne (Ηάρπυιαι), ånder med vinger. De var forbundet med pludselige vindstød.

Aello (Αελλώ) eller Aellope (Αελλώπη) eller Aellopous (Αελλόπους)
Ocypete (Ωκυπέτη) eller Ocypode (Ωκυπόδη) eller Ocythoe (Ωκυθόθόη)
Podarge (Ποδάργη) eller Podarke (Ποδάρκη)
Celaeno (Κελαινώ)
Nicothoe (Νικοθόη)

Hippocampi (ἱπποκαμπος), havets heste. De er halvt heste med en fiskehale.
Hydros (Ὑδρος), vandets urgud
Ichthyocentaurerne (Ιχθυοκένταυροι), to havguder med menneskers overkrop, hesteunderdele og lange fiskehaler som afslutning

Bythos (Βύθος)
Aphros (Άφρος)

Karkinos (Καρκίνος), en kæmpekrabbe, der samarbejdede med Hydraen for at dræbe Herakles. Da den døde, satte Hera den på himlen som den gruppe af stjerner, der kaldes Krebs.
Ladon (Λάδων), en havslange med hundrede hoveder. Den vogtede de vestlige dele af havet og øen og Hesperidernes gyldne æbler.
Leucothea (Λευκοθέα), en havgudinde, der hjalp søfolk i nød
Nereides (Νηρηίδες), havnymfer

Thetis (Θέτις), leder af Nereiderne. Hun organiserede dyrenes fødsel i havet.
Arethusa (Αρετούσα), en datter af Nereus, som blev forvandlet til et springvand
Galene (Γαλήνη), gudinde for rolige have
Psamathe (Πσαμάθη), gudinde for sandstrande

Nereus (Νηρέας), havets gamle mand og fiskegud
Nerites (Νερίτης), en havånd, der blev forvandlet til en musling af Afrodite
Oceanus (Ὠκεανός), titangud for floden Oceanus, der flyder rundt om Jorden
Palaemon (Παλαίμων), en ung havgud, der hjalp søfolk i nød
Phorcys (Φόρκυς), gud for de skjulte farer i havet
Pontos (Πόντος), havets urgud, far til fisk og andre havdyr

Poseidon (Ποσειδῶν), havets konge og leder af havguderne; også gud for floder, oversvømmelse og tørke, jordskælv og heste
Proteus (Πρωτεύς), en profetisk gammel havgud, der kunne ændre skikkelse. Han vogtede Poseidons sæler.
Scylla (Σκύλλα), en uhyrlig havgudinde
Sirenerne (Σειρῆνες), havnymfer, der med deres sang lokkede sømænd i døden

Aglaope (Αγλαόπη) eller Aglaophonos (Αγλαόφωνος) eller Aglaopheme (Αγλαοφήμη)
Himerope (Ίμερόπη)
Leucosia (Λευκοσία)
Ligeia (Λιγεία)
Molpe (Μολπή)
Parthenope (Παρθενόπη)
Peisinoe (Πεισινόη) eller Peisithoe (Πεισιθόη)
Raidne (Ραίδνη)
Teles (Τέλης)
Thelchtereia (Θελχτήρεια)
Thelxiope (Θελξιόπη) eller Thelxiepeia (Θελξιέπεια)

Telchinerne (Τελχινες), havånder fra øen Rhodos. Guderne dræbte dem, da de begyndte at bruge ond magi.

Actaeus (Ακταιος)
Argyron (Αργυρών)
Atabyrius (Αταβύριος)
Chalcon (Χαλκών)
Chryson (Χρυσών)
Damon (Δαμων) eller Demonax (Δημώναξ)
Damnameneus (Δαμναμενεύς)
Dexithea (Δεξιθέα), mor til Euxanthios af Minos
Lycos (Λύκος) eller Lyktos (Λύκτος)
Lysagora (Λυσαγόρα)
Makelo (Μακελώ)
Megalesius (Μεγαλήσιος)
Mylas (Μύλας)
Nikon (Νίκων)
Ormenos (Ορμενος)
Simon (Σίμων)
Skelmis (Σκελμις)

Tethys (Τηθύς), Oceanus' hustru og moder til floder, kilder og skyer
Thalassa (Θάλασσσα), havets urånd og Pontos' ægtefælle
Thaumas (Θαῦμας), gud for havets vidundere
Thoosa (Θόοσα), gudinde for stærke strømme
Triteia (Τριτεια), datter af Triton og ven af Ares
Triton (Τρίτων), Poseidons søn og herold. Han havde en menneskekrop og en hale som en fisk.

Himmelens guder

Achelois (Ἀχελωΐς), en mindre månegudinde
Aeolus (Aiolos, Αίολος), vindenes gud
Aether (Αιθήρ), urgud for den øvre luft
Alectrona (Αλεκτρονα), gudinde for daggry eller opvågnen
Anemoi, vindens guder

Boreas (Βορέας), gud for nordenvinden og vinteren
Eurus (Εύρος), gud for øst- eller sydøstvinden
Notus (Νότος) gud for sydvinden
Zephyrus (Ζέφυρος), gud for vestenvinden
Aparctias (Απαρκτίας), et andet navn for nordenvinden (ikke den samme ånd som Boreas)
Apheliotes (Αφηλιώτης), gud for østenvinden (når Eurus betragtes som sydøstlig)
Argestes (Αργέστης), et andet navn for vest- eller nordvestvinden
Caicias (Καικίας), gud for den nordøstlige vind
Circios (Κίρκιος) eller Thraskias (Θρασκίας), gud for den nord-nordvestlige vind
Euronotus (Ευρονότος), gud for den sydøstlige vind
Lips (Λίψ), gud for den sydvestlige vind
Skeiron (Σκείρων), gud for den nordvestlige vind

Apollon, solens og lysets gud, viden, musik og healing
Arke (Άρκη), titanernes budbringer og tvillingesøster til Iris
Astraios (Ἀστραῖος), Titanernes gud for stjerner, planeter og astrologi
Astra Planeti (Αστρα Πλανετοι), guder for de fem "vandrende stjerner" (planeter, der kan ses fra Jorden)

Stilbon (Στιλβών), gud for Hermaon, planeten Merkur
Eosphorus (Ηωσφόρος), gud for Venus, morgenstjernen
Hesperus (Ἓσπερος), gud for aftenstjernen Venus
Pyroeis (Πυρόεις), gud for Areios, planeten Mars
Phaethon (Φαέθων), gud for Dios, planeten Jupiter
Phaenon (Φαίνων), gud for Kronion, planeten Saturn

Aurai (Αὖραι), nymfer af den kølige brise

Aura (Αὖρα), gudinde for brisen og luften tidligt om morgenen

Chaos (Χάος), repræsenterede den lavere atmosfære, som omgav jorden
Chione (Χιόνη), snegudinde og datter af Boreas
Helios (Ἥλιος), Titanernes solgud og edsvogter
Selene (Σελήνη), Titanernes månegudinde
Eos (Ἠώς), Titanernes gudinde for daggry
Hemera (Ημέρα), urtidsgudinde for dagslys
Hera (Ήρα), himlens dronning og gudinde for luften og stjernerne
Herse (Ἕρση), gudinde for morgenduggen
Hesperiderne (Ἑσπερίδες)
Iris (Ίρις), regnbuens gudinde og gudernes budbringer
Nephelai (Νεφήλαι), sky-nymfer
Ouranos (Ουρανός), himlens urgud
Pandia (Πανδία), datter af Selene og Zeus
Plejaderne (Πλειάδες), gudinder for de stjerner, der er opkaldt efter dem

Alcyone (Αλκυκόνη)
Sterope (Στερόπη)
Celaeno (Κελαινώ)
Electra (Ηλέκτρα)
Maia (Μαία)
Merope (Μερόπη)
Taygete (Ταϋγέτη)

Zeus (Ζεύς), himlens konge og gud for himlen, torden og lyn

Rustikke guder

Aetna (Αἴτνη), gudinde for vulkanen Etna på Sicilien
Amfiktyonis (Αμφικτυονίς), gudinde for vin og venskab mellem nationer. Dette er en lokal form af gudinden Demeter.
Anthousai (Ανθούσαι), blomsternymfer
Aristaeus (Ἀρισταῖος), gud for biavl, ostefremstilling, hyrdeavl, olivendyrkning og jagt
Attis (Άττις), plantegud og Cybele's ægtefælle
Britomartis (Βριτόμαρτις), en kretensisk gudinde for jagt og fiskenet
Cabeiri (Κάβειροι), guder eller ånder, som varetog mysterierne på øerne Lemnos og Samothrake

Aitnaios (Αιτναιος)
Alkon (Αλκων)
Eurymedon (Ευρυμεδών)
Onnes (Όννης)
Tons (Τόννης)

Kentaurer (Κένταυροι), en race af væsener halvt menneske, halvt hest

Asbolus (Άσβολος)
Chariclo (Χαρικλώ), Chirons hustru
Chiron (Χείρων), den ældste og klogeste af kentaurerne
Eurytion (Ευρυτιων)
Nessus (Νέσσσος), færgemand ved floden Euenus
Pholus (Φώλος)

Cercoperne (Κέρκοπες), et par abeagtige tyveknægte, der boede i Lydien i det vestlige Anatolien

Akmon (Ακμών)
Passalos (Πάσσσαλος)

Chloris (Χλωρίς), blomstergudinde og hustru til Zephyrus
Comus (Κόμος), gud for fejring og fest
Corymbus (Κόρυμβος), gud for vedbendens frugter
Kureterne (Κουρέτες), der passede på Zeus-barnet på Ida-bjerget. De minder meget om Korybantes.
Cybele (Κυβέλη), en gudinde for bjerge og natur. Hun var en frygisk gudinde, der blev adopteret af grækerne. Hun var forbundet med Rhea.
Dactylerne (Δάκτυλοι), mindre guder, der oprindeligt repræsenterede fingre på en hånd

Acmon (Ακμών)
Damnameneus (Δαμναμενεύς)
Delas (Δήλας)
Epimedes (Επιμήδης)
Herakles (ikke den samme som helten med dette navn)
Iasios (Ιάσιος)
Kelmis (Κελμις)
Skythes (Σκύθης)
Titias (Τιτίας), en ven af Cybele
Cyllenus (Κύλληνος), en ven af Cybele

Dionysos (Διόνυσος), gud for vin, fester og vilde planter
Dryades (Δρυάδες), træ- og skovnymfer
Epimeliades (Επιμελίδες), nymfer, der beskyttede fåreflokke
Gaia (Γαία), jordens urtidsgudinde
Hamadryades (Αμαδρυάδες), egetræ dryades
Hekaterus (Ηεκατερος), mindre gud for hekateris, en dans, der involverer hurtige bevægelser af hænderne
Hephaestus (Ήφαιστος), gud for metalbearbejdning
Hermes (Ερμής), gud for veje, kvæg og flokke
Horae (Ώρες), timerne

Gudinderne for lov og orden

Eunomia (Ευνομία), den gode orden og de gode loves ånd
Dike (Δίκη), ånden af moralsk orden og retfærdig retfærdighed
Eirene (Ειρήνη), fredens ånd

Gudinderne for naturens orden

Thallo (Θαλλώ), forårets, knoppernes og blomsternes gudinde
Auxo (Αυξώ), forårsgudinde
Karpo (Καρπώ), gudinde for efterår, høst og frugter

Velfærdens gudinder

Pherousa (Φέρουσα), stofgudinde
Euporie (Ευπορίη), gudinde for overflod
Orthosie (Ορθοσίη), velstandsgudinde

Gudinderne for dagens tider

Auge (Αυγή), det første morgenlys
Anatole (Ανατολή) eller Anatolia (Ανατολία), solopgang
Mousika eller Musica (Μουσική), morgenstunden med musik og studier
Gymnastika, Gymnastica (Γυμναστίκή) eller Gymnasia (Γυμνασία), den morgenlige motionstime
Nymphe (Νυμφή), morgenstunden med badning og vask
Mesembria (Μεσημβρία), middagstid
Sponde (Σπονδή), drikkevarer, der skænkes efter frokost
Elete, bøn, den første af eftermiddagsarbejdstimerne
Akte, Acte (Ακτή) eller Cypris (Κυπρίς), spisning og fornøjelse, den anden af eftermiddagsarbejdstimerne
Hesperis (Έσπερίς), aften
Dysis (Δύσις), solnedgang
Arktos (Άρκτος), nattehimmel

Årstidernes gudinder

Eiar (Είαρ), forår
Theros (Θέρος), sommer
Pthinoporon (Φθινόπωρον), efterår
Cheimon (Χειμών), vinter

Korybantes (Κορύβαντες), de dansere, der tilbad Cybele

Damneus (Δαμνεύς)
Idaios (Ιδαίος)
Kyrbas (Κύρβας)
Okythoos (Ωκύθοοος)
Prymneus (Πρυμνεύς)
Pyrrhichos (Πυρῥιχος), gud for den rustikke dans

Maenades (μαινάδες), skøre nymfer, der følger Dionysos

Methe (Μέθη), nymfe af beruselse

Meliae (Μελίαι), nymfer af honning og asketræet
Naiades (Ναιάδες), ferskvandsnymfer

Daphne (Δάφνη)
Metope (Μετώπη)
Minthe (Μίνθη)

Nymphai Hyperboreioi (Νύμφαι Υπερβόρειοι), guder for de forskellige aspekter af bueskydning

Hekaerge (Εκαέργη), repræsenterede distancering
Loxo (Λοξώ), repræsenterede bane
Oupis (Ουπις), repræsenteret mål

Oreades (Ὀρεάδες), bjergnymfer

Adrasteia (Αδράστεια), barnepige for Zeus-babyen
Echo (Ηχώ), en nymfe, der er forbandet til aldrig at tale, undtagen til at gentage andres ord

Oceanides (Ωκεανίδες), ferskvandsnymfer. De vigtigste af dem var:

Beroe (Βερόη), datter af Afrodite og Adonis, som blev forført af både Dionysos og Poseidon
Calypso (Καλυψώ)
Clytie (Κλυτίη)
Eidyia (Ειδυια), den yngste af oceaniderne

Ourea (Ούρος), bjergenes urguder
Palici (Παλικοί), et gudepar, som passede på gejsere og termiske kilder på Sicilien
Pan (Πάν), gud for hyrder, græsgange og frugtbarhed
Potamoi, flodguder

Achelous (Αχέλους), den største af flodguderne
Acis (Άκις)
Acheron (Αχέρων)
Alpheus (Αλφειός)
Asopus (Ασωπός)
Cladeus (Κλάδεος)
Eurotas (Ευρώτας)
Cocytus (Kωκυτός)
Lethe (λήθη)
Peneus (Πηνειός)
Phlegethon (Φλεγέθων)
Styx (Στύξ)
Scamander (Σκάμανδρος)

Priapus (Πρίαπος), gud for frugtbarhed og haver
Rhea (Ῥέα), den store moder og dronning af bjergvildnisset
Satyrs (Σάτυροι), frugtbarhedsånder

Krotos (Κρότος), en jæger og musiker, der boede sammen med muserne på Helikonbjerget

Silenus (Σειληνός), en gammel gud for dans og vin
Telete (Τελέτη), gudinde for indvielse i Bacchus' orgier
Zagreus (Ζαγρεύς), den første inkarnation af Dionysos i de orfiske mysterier

Landbrugsgudinder

Adonis (Άδωνις), en guddom for liv, død og genfødsel
Aphaea (Αφαία), mindre gudinde for landbrug og frugtbarhed
Carme (Κάρμη), ånd ved høstfesten på Kreta
Carmanor (Καρμάνωωρ), en kretensisk høstgud
Chrysothemis (Χρυσόθεμις), gudinde for "den gyldne skik", en høstfest, datter af Demeter og Carmanor
Cyamites (Κυαμίτης), halvgud af bønnerne
Demeter (Δήμητρα), gudinde for frugtbarhed, landbrug og høst
Despoina, datter af Poseidon og Demeter, gudinde for mysterier i Arkadien
Dionysos (Διόνυσος), gud for vin og vindyrkning
Eunostus (Εύνοστος), melmøllens gudinde
Hestia (Ἑστία), gudinde for ildstedet og bagning af brød
Persephone (Περσεφόνη), dronning af underverdenen, Hades' hustru og forårsgudinde
Philomelus (Φιλόμελος), halvgud for landbruget. Det siges, at han opfandt vognen og ploven.
Plutus (Πλοῦτος), gud for rigdom, herunder rigdom i landbruget, søn af Demeter

Dødelige, der er guddommeliggjort

Achilles (Ἀχιλλεύς), helten fra den trojanske krig
Aiakos (Αἰακός), en konge af Aegina. Han blev udnævnt til dommer over de døde i underverdenen efter sin død.
Aeolus (Aiolos) (Αἴολος), en konge af Thessalien. Han blev gjort til udødelig konge af vindene af Zeus.
Amphiaraus (Ἀμφιάραος), en helt fra krigen mellem de syv mod Theben. Han blev efter sin død en orakulær ånd i underverdenen.
Ariadne (Αριάδνη), en prinsesse fra Kreta, som blev Dionysos' udødelige hustru
Aristaeus (Ἀρισταῖος), en helt fra Thessalien. På grund af sine opfindelser blev han udødeliggjort som gud for biavl, ostefremstilling, hyrdeavl, olivendyrkning og jagt.
Asklepios (Ἀσκληπιός), en healer fra Thessalien og søn af Apollon. Han blev dræbt af Zeus, men blev senere sat på himlen som den gruppe af stjerner, der kaldes Ophiuchus.
Attis (Ἄττις), en ledsager af Cybele. Han blev givet udødelighed som en af hendes ledsagere.
Bolina (Βολίνα), en dødelig kvinde, der blev forvandlet til en nymfe af Apollon
Dioscuri (Διόσκουροι), de guddommelige tvillinger

Castor (Κάστωρ)
Pollux (Πολυδεύκης)

Endymion (Ἐνδυμίων), elsker af Selene. Han blev tvunget til at sove for evigt, så han aldrig ville ældes.
Ganymede (Γανυμήδης), en smuk prins af Troja. Han blev kidnappet af Zeus og gjort til gudernes bægerbærer.
Glaucus (Γλαῦκος), fiskernes gud, der blev udødelig efter at have spist en magisk urt.
Hemithea (Ἡμιθέα) og Parthenos (Παρθένος), prinsesser fra Naxos, som sprang i havet for at undslippe deres vrede far. Apollon forvandlede dem til halvgudinder.
Herakles (Ἡρακλῆς), guddommelig helt

Lampsace (Λαμψάκη), en bebryisk prinsesse, der blev tilbedt som gudinde for at hjælpe grækerne
Minos (Μίνως), en konge af Kreta. Han blev efter sin død udnævnt til dommer over de døde i underverdenen.
Ino (Ἰνώ), en prinsesse fra Theben, som blev havgudinden Leucothea.
Leucippiderne (Λευκιππίδες), Dioskuriernes hustruer

Phoebe (Φοίβη), hustru til Pollux
Hilaeira (Ἱλάειρα), hustru til Castor

Orithyia (Ὠρείθυια), en athensk prinsesse. Hun blev kidnappet af Boreas og gjort til gudinde for bjergvindene.
Palaemon (Παλαίμων), en prins af Theben, der blev gjort til havgud sammen med sin mor, Ino
Phylonoe (Φυλονόη), datter af Tyndareus og Leda. Hun blev gjort udødelig af Artemis.
Psyche (Ψυχή), sjælens gudinde

Sundhedsgudinder

Apollon, gud for helbredelse og medicin

Asklepios (Ασκληπιός), gud for helbredelse

Aceso, gudinde for heling af sår og helbredelse af sygdomme
Aegle, gudinde for meget godt helbred
Epione (Ἠπιόνη), gudinde for smerteophør
Hygieia (Υγεία), gudinde for renlighed og godt helbred
Iaso (Ἰασώ), gudinde for kure og helbredelsesmetoder
Panacea (Πανάκεια), gudinde for helbredelse
Telesphorus (Τελεσφόρος), halvgud for helbredelse efter sygdom eller skade

Andre guddomme

Acratopotes (Ἀκρατοπότης), gud for ublandet vin og mangel på selvbeherskelse
Agdistis (Ἄγδιστις), en naturgudinde, som havde både mandlige og kvindelige kønsorganer
Alexiares og Anicetus (Αλεξιαρης og Ανικητος), Herakles' tvillingesønner, som var forbundet med forsvaret
Aphroditus (Ἀφρόδιτος), en mandlig udgave af Afrodite, fra Cypern
Astraea (Αστραία), jomfru gudinde for retfærdighed
Auxesia (Αυξησία) og Damia (Δαμία), to lokale frugtbarhedsgudinder
Charites (Χάριτες), gudinder for charme, skønhed, natur, kreativitet og frugtbarhed

· Aglaea (Αγλαΐα), gudinde for skønhed, udsmykning og ære. Hendes far er Amor eller Eros.

· Euphrosyne (Εὐφροσύνη), glædens gudinde

· Thalia (Θάλεια), gudinde for festligheder og banketter

· Hegemone (Ηγεμόνη), plantegudinde

· Antheia (Άνθεια), blomstergudinde

· Pasithea (Πασιθέα), gudinde for hvile og afslapning

· Cleta (Κλήτα), "den herlige"

· Phaenna (Φαέννα), "den skinnende"

· Eudaimonia (Ευδαιμονία), "lykke"

· Euthymia (Ευθυμία), "godt humør"

· Calleis (Καλλείς), "skønhed"

· Paidia (Παιδία), "leg, underholdning"

· Pandaisia (Πανδαισία), "banket for alle"

· Pannychis (Παννυχίς), "festlighed"

Ceraon (Κεραων), halvgud, der blander vin
Chrysus (Χρύσος), guldets ånd
Circe (Κίρκη), en mindre gudinde for magi. Hun var en heks, der boede på øen Aeaea.
Daemones Ceramici (Δαίμονες Κεραμικοί), fem ånder, der plagede pottemagerne

Syntribos (Σύντριβος), den, der splintrer
Smaragos (Σμάραγος), den, der smadrer
Asbetos (Ασβετος), den, der kalkerer
Sabaktes (Σαβάκτης), den, der ødelægger
Omodamos (Ομόδαμος), råkage

Deipneus (Δειπνεύς), halvgud for brødfremstilling
Eiresione (Ειρεσιώνη), personificering af olivengrenen
Eileithyia (Εἰλείθυια), fødselsgudinde
Enyalius (Ενυάλιος), mindre krigsgud
Enyo (Ἐνυώ), gudinde for ødelæggende krig
Harpocrates (Ἁρποκράτης), tavshedens gud
Hermafroditus (Ἑρμάφρόδιτός), gud for hermafroditter og feminine mænd
Hymenaios (Ὑμέναιος), gud for ægteskab og bryllupsfester
Ichnaea (Ιχναία), gudinde for sporing
Iynx (Ιύνξ), gudinde for kærlighedens charme
Matton (Μάττων), halvgud for æltning af dej
Muser (Μούσαι), gudinder for musik, sang og dans, og inspirationskilde for digtere

Titan Muser, døtre af Gaia og Uranus

Aoide (Ἀοιδή), sangens muse
Arche (Αρχή), muse for oprindelsen
Melete (Μελέτη), muse for meditation og praksis
Mneme (Μνήμη), hukommelsens muse
Thelxinoe (Θελξινόη), som fortryllede sindene

Olympiske muser, døtre af Zeus og Mnemosyne

Kalliope (Καλλιόπη), muse for episk poesi
Clio (Κλειώ), historiens muse
Erato (Ερατώ), muse for erotisk poesi
Euterpe (Ευτέρπη), lyrikkens muse
Melpomene (Μελπομένη), tragediens muse
Polyhymnia (Πολυμνία eller Πολύμνια), muse for hellig poesi
Terpsichore (Τερψιχόρη), muse for dans og kordigtning
Thalia (Θάλεια), muse for komedie og bukolisk poesi
Urania (Ουρανία), muse for astronomi

Yngre muser, døtre af Apollon

Cephisso (Κεφισσώ)
Apollonis (Απολλωνίς)
Borysthenis (Βορυσθενίς)
Hypate (Υπάτη), en af de tre lyremuser
Mese (Μέση), en af de tre lyremuser
Nete (Νήτη), en af de tre lyremuser

Polymatheia (Πολυμάθεια), muse for viden

Palaestra (Παλαίστρα), gudinde for brydning
Rhapso (Ραψώ), mindre gudinde eller nymfe, der blev tilbedt i Athen

De tre karitter, på en fresko i Pompeii (1. århundrede)

Athene skænker en drink til Herakles, der bærer den Nemeiske løves skind.

Skulptur af Pan, der lærer Daphnis at spille på fløjter (ca. 100 f.Kr.).

Zephyrus, gud for vestenvinden, holder Hyacint. Motiv på en keramisk drikkekop fra Attika (ca. 480 f.Kr.).

Poseidon og Amphitrite rider i en vogn trukket af flodheste. To erotes er på hver side. Under dem er fiskere i arbejde, med nymfer og havets skabninger i vandet.

Hermes ser Hypnos og Thanatos bære den døde Sarpedon fra slagmarken ved Troja.

Eros

Athena ser Prometheus skabe mennesker (3. århundrede e.Kr.)

Themis, fra Nemesis-templet (ca. 300 fvt.)

Eos (daggry) og helten Memnon (490-480 f.Kr.)

Helios i sin firhestede vogn (3. århundrede fvt.)

Pontus i en gammel romersk mosaik fra Tunesien

Dødelige

Helte

Abderus, hjalp Herakles under hans ottende arbejde. Han blev dræbt af Diomedes' hopper.
Achilles (Αχιλλεύς eller Αχιλλέας), helt i den trojanske krig og en af hovedpersonerne i Iliaden
Aeneas (Αινείας), en helt fra den trojanske krig og den fælles forfader for det romerske folk
Ajax den Store (Αίας ο Μέγας), en helt fra den trojanske krig og konge af Salamis
Ajax den Lille (Αίας ο Μικρός), en helt fra den trojanske krig og leder af den lokriske hær
Amphitryon (Αμφιτρύων), thebisk general, der reddede Theben fra den teumessianske ræv. Hans kone var Alcméne, mor til Herakles.
Bellerophon, helt der dræbte Chimeraen
Castor, den dødelige Dioscuri tvilling. Da Castor døde, delte hans udødelige bror Pollux sin guddommelighed med ham, så de stadig kunne være sammen.
Chrysippus, en guddommelig helt fra Elis
Daidalos, skaber af labyrinten og stor opfinder, indtil kong Minos fangede ham i sin egen skabelse.
Diomedes, en konge af Argos og helt i den trojanske krig
Eleusis, helt fra byen Eleusis
Eunostus, en boeotisk helt
Ganymedes, helt fra Troja og Zeus' elsker. Han fik udødelighed og blev gudernes bægerbærer.
Hektor, helt i den trojanske krig og trojanernes mester
Iolaus, Herakles' nevø, der hjalp sin onkel i et af hans arbejde
Jason, leder af Argonauterne
Meleager, en helt, der sejlede med argonauterne og dræbte det kalydonske vildsvin
Odysseus, en helt og konge af Ithaka. Hans rejser er emnet for Homers Odysseen. Han spillede også en vigtig rolle i den trojanske krig.
Orfeus, en legendarisk musiker og digter, der forsøgte at hente sin døde kone fra underverdenen
Pandion, helten fra Pandionis-stammen i Attika. Han antages normalt at være en af de legendariske atheniske konger Pandion I eller Pandion II.
Perseus (Περσεύς), den første konge af Mykene og søn af Zeus. Han dræbte Medusa.
Theseus, søn af Poseidon og konge af Athen. Han dræbte Minotaurus.

Bemærkelsesværdige kvinder

Alcestis (Άλκηστις), datter af Pelias og hustru til Admetus. Hun var kendt for at være meget hengiven over for sin mand.
Amymone, den eneste af Danaus' døtre, der nægtede at myrde sin mand
Andromache (Ανδρομάχη), Hektors hustru
Andromeda (Ανδρομέδα), Perseus' hustru. Hun blev placeret blandt stjernerne efter sin død.
Antigone (Αντιγόνη), datter af Ødipus og Jocasta
Arachne (Αράχνη), en dygtig væver, der blev forvandlet til en edderkop af Athene
Ariadne (Αριάδνη), datter af kong Minos af Kreta. Hun hjalp Theseus med at dræbe Minotaurus og blev Dionysos' hustru.
Atalanta (Αταλάντη), heltinde, der deltog i den kalydonske vildsvinejagt
Briseis, en prinsesse fra Lyrnessus, som Achilleus tog som krigsbytte
Caeneus, tidligere Caenis, en kvinde, der blev forvandlet til en mand og blev kriger.
Kassandra, en prinsesse fra Troja, som var forbandet. Hun kunne se fremtiden, men ingen ville nogensinde tro på hende.
Klytamnestra, søster til Helena og Agamemnons hustru
Danaë, Perseus' mor af Zeus
Deianeira, Herakles' anden hustru. Hun blev narret til at dræbe sin mand.
Elektra, datter af Agamemnon og Klytamnestra. Hun hjalp sin bror Orestes med at planlægge hævn over deres mor for mordet på deres far.
Europa, en fønikisk kvinde, som blev kidnappet af Zeus
Hekuba (Ἑκάβη), hustru til Priamos, konge af Troja, med hvem hun fik 19 børn
Helena, datter af Zeus og Leda. Hendes bortførelse var årsag til den trojanske krig.
Hermione (Ἑρμιόνη), datter af Menelaos og Helena. Hun var hustru til Neoptolemus og senere Orestes.
Iphigenia, datter af Agamemnon og Klytemnestra. Agamemnon ofrede hende til Artemis for at gøre gudinden glad.
Ismene, søster til Antigone
Jocasta, Ødipus' mor og hustru
Medea, en troldkvinde og Jasons kone. Hun dræbte sine egne børn for at straffe Jason for at være ham utro.
Medusa, en dødelig kvinde, der blev forvandlet til et uhyre af Athene
Niobe, en datter af Tantalus. Hun hævdede at være bedre end Leto, hvilket fik Artemis og Apollon til at dræbe hendes 14 børn.
Pandora, den første kvinde
Penelope, Odysseus' trofaste hustru
Phaedra, datter af Minos og hustru til Theseus
Polyxena, Priamos' yngste datter. Hun blev ofret til Achilles' spøgelse.
Semele, Dionysos' dødelige mor

Konger

Abas, en konge af Argos
Acastus, en konge af Iolcus. Han sejlede med argonauterne og deltog i den kalydonske vildsvinejagt.
Acrisius, en konge af Argos
Actaeus, første konge af Attika
Admetus (Άδμητος), en konge af Pherae. Han sejlede med argonauterne og deltog i den kalydoniske vildsvinejagt.
Adrastus (Άδραστος), en konge af Argos og en af de syv mod Theben
Aeacus (Αιακός), en konge af øen Ægina. Efter sin død blev han en af de tre dommere over de døde i underverdenen.
Aeëtes, en konge af Kolkis og far til Medea
Aegeus (Αιγεύς), konge af Athen og far til Theseus
Aegimius, en konge af Thessalien og den fælles forfader til dorianerne
Aegistos (Αίγισθος), Klytaimnestras elsker. Sammen planlagde de at myrde Agamemnon og blive konge og dronning af Mykene.
Aegyptus (Αίγυπτος), en konge af Egypten
Aeson, far til Jason og retmæssig konge af Iolcus. Hans trone blev taget fra ham af hans halvbror Pelias.
Aëthlius, første konge af Elis
Aetolus (Αιτωλός), en konge af Elis
Agamemnon (Ἀγαμέμνων), konge af Mykene og øverstbefalende for de græske hære under den trojanske krig
Agasthenes, en konge af Elis
Agenor (Αγήνωρ), en konge af Fønikien
Alcinous (Αλκίνους eller Ἀλκίνοος), en konge af Phaeacia
Alcmaeon, en konge af Argos og en af Epigonierne
Aleus, en konge af Tegea
Amphiaraus (Ἀμφιάραος), en seer og konge af Argos. Han deltog i den kalydoniske vildsvinejagt og i Syvkrig mod Theben.
Amfiktyon (Ἀμφικτύων), en konge af Athen
Amphion og Zethus, tvillingesønner til Zeus og konger af Theben. De byggede byens mure.
Amycus, søn af Poseidon og konge af Bebrycerne
Anaxagoras (Ἀναξαγόρας), en konge af Argos
Anchises (Αγχίσης), en konge af Dardanien og far til Æneas
Arcesius, en konge af Ithaka og far til Laertes
Argeus, en konge af Argos
Argus, en søn af Zeus og konge af Argos efter Phoroneus
Assaracus, en konge af Dardanien
Asterion, en konge af Kreta
Athamas (Ἀθάμας), en konge af Orchomenus
Atreus (Ἀτρεύς), en konge af Mykene og far til Agamemnon og Menelaos
Augeas (Αυγείας), en konge af Elis
Autesion, en konge af Theben
Bias, en konge af Argos
Busiris, en konge af Egypten
Cadmus, første konge af Theben
Car, en konge af Megara
Catreus, en konge af Kreta. En profeti sagde, at hans egen søn ville dræbe ham.
Cecrops, en indfødt konge af Athen
Ceisus, en konge af Argos
Celeus, en konge af Eleusis
Cephalus, en konge af Phocis, der ved et uheld dræbte sin egen kone
Cepheus, en konge af Etiopien
Cepheus, en konge af Tegea, som sejlede med argonauterne
Charnabon, en konge af Getae
Cinyras, en konge af Cypern og far til Adonis
Codrus, en konge af Athen
Korinthus, første konge af Korinth
Cranaus, en konge af Athen
Kreon, konge af Theben, bror til Laius og onkel til Ødipus
Kreon, en konge af Korinth, som var venligsindet over for Jason og Medea
Cres, en tidlig konge af Kreta
Cresphontes, en konge af Messene, der nedstammede fra Herakles
Kretheus, første konge af Iolcus
Criasus, en konge af Argos
Cylarabes, en konge af Argos
Cynortas, en konge af Sparta
Cyzicus, konge af dolionerne. Han blev ved en fejltagelse dræbt af argonauterne.
Danaus, konge af Egypten og far til Danaiderne
Dardanus, første konge af Dardanien og søn af Zeus og Elektra
Deiphontes, en konge af Argos
Demophon af Athen, en konge af Athen
Diomedes, en konge af Argos og helt i den trojanske krig
Echemus, en konge af Arkadien
Echetus, en konge af Epirus
Eetion, en konge af kilikiske Thebe og far til Andromache
Electryon, en konge af Tiryns og Mykene. Søn af Perseus og Andromeda.
Elephenor, en konge af Abantes fra Euboea
Eleusis, konge af Eleusis i Attika
Epaphus, en konge af Egypten og grundlægger af Memphis
Epopeus, en konge af Sicyon
Erechtheus, en konge af Athen
Erginus, en konge af Minyean Orchomenus i Bøotien
Erichthonius, en konge af Athen. Han blev født som følge af Hefaistos' forsøg på at voldtage Athena.
Eteokles, en konge af Theben og søn af Ødipus. Han og hans bror Polynices dræbte hinanden.
Eteokles, en konge af Orchomenus
Eurotas, en konge af Sparta
Eurystheus, en konge af Tiryns
Euxantius, en konge af Ceos, søn af Minos og Dexithea
Gelanor, en konge af Argos
Haemus, en konge af Thrakien
Helenus, seer og tvillingebror til Kassandra. Han blev senere konge af Epirus.
Hippothoön, en konge af Eleusis
Hyrieus, en konge af Boeotia
Ilus, første konge af Troja
Ixion, en konge af Lapitherne. Han forsøgte at voldtage Hera og blev fængslet i Tartarus.
Laërtes, far til Odysseus og konge af Kefallenerne. Han sejlede med argonauterne og deltog i den kalydoniske vildsvinejagt.
Laomedon, en konge af Troja og far til Priamos
Lycaon af Arkadien, en arkadisk konge, som blev forvandlet til en ulv af Zeus
Lycurgus af Arkadien, en konge af Arkadien
Lycurgus af Nemea, en konge af Nemea
Makedon, en konge af Makedonien
Megareus af Onchestus, konge af Onchestus i Bøodea
Megareus af Theben, en konge af Theben
Melampus, en legendarisk spåmand og healer og konge af Argos
Melanthus, en konge af Messenien
Memnon, en konge af Etiopien, som kæmpede på Trojas side under den trojanske krig
Menelaos, konge af Sparta og Helens mand
Menestheus, en konge af Athen, som kæmpede på grækernes side under den trojanske krig
Midas, en konge af Frygien. Han fik magt til at forvandle alt til guld ved blot at røre ved det.
Minos, en konge af Kreta. Efter sin død blev han en af dommerne over de døde i underverdenen.
Myles, en konge af Laconia
Nestor, en konge af Pylos, som sejlede med argonauterne. Han deltog i den kalydoniske vildsvinejagt og kæmpede med de græske hære i den trojanske krig.
Nycteus, en konge af Theben
Odysseus, en helt og konge af Ithaka, hvis rejser er emnet for Homers Odysseen. Han spillede også en vigtig rolle i den trojanske krig.
Oebalus, en konge af Sparta
Ødipus, en konge af Theben. Han opfyldte en profeti, der sagde, at han ville dræbe sin far og gifte sig med sin mor.
Oeneus, en konge af Calydon
Oenomaus, en konge af Pisa
Oenopion, en konge af Chios
Ogygus, en konge af Theben
Oicles, en konge af Argos
Oileus, en konge af Locris
Orestes, konge af Argos og søn af Klytaemnestra og Agamemnon. Han dræbte sin mor for at hævne sig for hendes mord på hans far.
Oxyntes, en konge af Athen
Pandion I, en konge af Athen
Pandion II, en konge af Athen
Peleus, konge af myrmidonerne og far til Achilleus. Han sejlede med argonauterne og deltog i den kalydonske vildsvinejagt.
Pelias, en konge af Iolcus. Han tog tronen fra den retmæssige arving, Aeson.
Pelops, en konge af Pisa og grundlægger af Atreus' hus
Pentheus, en konge af Theben. Han forbød folk at tilbede Dionysos, og blev sønderrevet af Maenaderne.
Perseus (Περσεύς), den første konge af Mykene. Han dræbte Medusa.
Phineus, en konge af Thrakien
Phlegyas, en konge af Lapitherne
Phoenix, første konge af Fønikien
Phoroneus, en konge af Argos
Phyleus, en konge af Elis
Pirithoös, konge af Lapitherne og Hippodamias ægtemand. Slaget mellem Lapitherne og Kentaurerne fandt sted ved hans bryllup.
Pittheus, en konge af Troezen og bedstefar til Theseus
Polybus af Korinth, en konge af Korinth
Polybus af Sicyon, en konge af Sicyon og søn af Hermes
Polybus af Theben, en konge af Theben
Polynices, en konge af Theben og søn af Ødipus. Han og hans bror Eteokles dræbte hinanden.
Priamos, konge af Troja under den trojanske krig
Proetus, en konge af Argos og Tiryns
Pylades, en konge af Fokis og ven af Orestes
Rhadamanthys, en konge af Kreta. Efter hans død blev han dommer over de døde i underverdenen.
Rhesus, en konge af Thrakien, som tog parti for Troja i den trojanske krig
Sarpedon, en konge af Lykien og søn af Zeus. Han kæmpede på grækernes side under den trojanske krig.
Sisyfos, en konge i Thessalien, der forsøgte at snyde døden. Han blev dømt til i en evighed at rulle en tung sten op ad en bakke for derefter at se den rulle ned igen.
Sithon, en konge af Thrakien
Talaus, en konge af Argos, som sejlede med argonauterne
Tegyrios, en konge af Thrakien
Telamon, en konge af Salamis og far til Ajax. Han sejlede med argonauterne og deltog i den kalydonske vildsvinejagt.
Telephus, en konge af Mysien og søn af Herakles
Temenus, en konge af Argos og efterkommer af Herakles
Teucer, den første konge af Salamis. Han kæmpede på grækernes side i den trojanske krig.
Teutamides, en konge af Larissa
Teuthras, en konge af Mysien
Thersander, en konge af Theben. Han var en af Epigonierne.
Theseus, en konge af Athen. Han dræbte Minotaurus.
Thyestes, en konge af Mykene og bror til Atreus
Tisamenus, en konge af Argos, Mykene og Sparta
Tyndareus, en konge af Sparta

Seers

Seere var profeter, mennesker, der siges at kunne se fremtiden eller forudsige begivenheder, før de skete.

Amphilochus (Αμφίλοχος), en seer og bror til Alcmaeon. Han døde i de syv krig mod Theben.
Anius, Apollons søn, der profeterede, at den trojanske krig ville slutte i det tiende år
Branchus, en seer og søn af Apollon
Calchas, en argivisk seer, der hjalp grækerne under den trojanske krig
Carnus, en akarnisk seer og Apollons elsker
Carya, en seer og elsker af Dionysos
Kassandra, en prinsesse fra Troja, som var forbandet. Hun kunne se fremtiden, men ingen ville nogensinde tro på hende.
Ennomus, en mysikansk seer, dræbt af Achilles under den trojanske krig
Halitherses, en itakisk seer. Han advarede de mænd, der ønskede at gifte sig med Penelope, om at Odysseus ville vende tilbage.
Helenus, seer og tvillingebror til Kassandra, som senere blev konge af Epirus
Iamus, en søn af Apollon, som også var profet. Han grundlagde Iamidai.
Idmon, en seer, der sejlede med argonauterne
Manto, seer og datter af Tiresias
Melampus, en legendarisk spåmand og healer og konge af Argos
Mopsus, navnet på to legendariske seere
Polyeidos, en korinthisk seer, der reddede Glaukos' liv
Telemus, en seer, der forudså, at kyklopen Polyphemus ville blive blændet af Odysseus
Theoclymenus, en seer fra Argive
Tiresias, blind profet fra Theben

Amazons

Aegea (Αιγέα), en dronning af amazonerne
Aella (Ἄελλα), en amazone, som blev dræbt af Herakles
Alcibie(Ἀλκιβίη), en amazonisk kriger, dræbt af Diomedes ved Troja
Antandre (Ἀντάνδρη), en amazonisk kriger, dræbt af Achilleus ved Troja
Antiope (Ἀντιόπη), en datter af Ares og søster til Hippolyta
Areto (Ἀρετώ), en amazone
Asteria (Ἀστερία), en amazone, som blev dræbt af Herakles
Bremusa (Βρέμουσα), en amazonisk kriger, dræbt af Idomeneus ved Troja
Celaeno (Κελαινώ), en amazonisk kriger, dræbt af Herakles
Eurypyle (Εὐρυπύλη), en amazoneleder, som invaderede Ninus og Babylonien
Hippolyta (Ἱππολύτη), datter af Ares og dronning af amazonerne
Hippothoe (Ἱπποθόη), en amazonisk kriger, dræbt af Achilleus ved Troja
Iphito (Ἰφιτώ), en amazone, der tjente under Hippolyta
Lampedo (Λαμπεδώ), en amazondronning, der regerede sammen med sin søster Marpesia
Marpesia (Μαρπεσία), en amazondronning, som regerede sammen med sin søster Lampedo
Melanippe (Μελανίπππη), en datter af Ares og søster til Hippolyta og Antiope
Molpadia (Μολπαδία), en amazone, som dræbte Antiope
Myrina (Μύρινα), en dronning af amazonerne
Orithyia (Ὠρείθυια), en dronning fra Amazonerne
Otrera (Ὀτρήρα), dronning af amazonerne, Ares' gemalinde og mor til Hippolyta
Pantariste (Πανταρίστη), en amazone, der kæmpede med Hippolyta mod Herakles
Penthesilea (Πενθεσίλεια), en dronning af amazonerne, der kæmpede i den trojanske krig på Trojas side

Indsatte i Tartaros

Danaiderne, niogfyrre Danaos' døtre, som myrdede deres mænd. De blev straffet for deres forbrydelser ved at blive tvunget til at bære vand i utætte kander for evigt.
Ixion, en konge af Lapitherne, som forsøgte at voldtage Hera. Han blev bundet til et brændende hjul i Tartarus som straf.
Sisyfos, en konge i Thessalien, der forsøgte at snyde døden. Han blev dømt til i en evighed at rulle en stor rund sten op ad en bakke for derefter at se den rulle ned igen.
Tantalus, en konge af Anatolien, der dræbte sin søn Pelops og serverede ham som måltid for guderne. Han blev straffet med tortur ved sult. Mad og drikke dinglede for evigt lige uden for hans rækkevidde.

Relaterede sider

Iliaden
Odyssey
Theogony
Liste over nordiske guder og gudinder
Liste over egyptiske guder og gudinder
Liste over romerske guder og gudinder

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem er figurerne i den græske mytologi?

A: Figurerne i den græske mytologi omfatter guder (guddomme), ånder, jætter, helte, konger, amazoner og andre mennesker.

Spørgsmål: Hvad betyder det at være udødelig?

A: At være udødelig betyder, at en figur lever for evigt.

Spørgsmål: Hvem var de ældste forfattere af græsk mytologi?

A: De ældste forfattere af græsk mytologi var Homer og Hesiod.

Spørgsmål: Hvorfor skabte grækerne billeder af deres guder?

A: Grækerne skabte billeder af deres guder af mange årsager, f.eks. for at dekorere templer med statuer eller relieffer med myter, som ofte blev malet på keramik og præget på mønter.

Sp: Hvordan adskiller den romerske mytologi sig fra den græske mytologi?

A: Den romerske mytologi omfatter mange af de samme figurer som den græske mytologi, men bruger andre navne, f.eks. kalder man Zeus for Jupiter og Afrodite for Venus. Dette kaldes venetiansk kreolsprog eller venetiansk band.

Spørgsmål: Omfatter denne liste også skabninger?

Svar: Nej, denne liste omfatter ikke væsener.