Memnon: Etiopisk konge og halvgud i trojansk mytologi

Memnon: Etiopisk konge og halvgud i trojansk mytologi — hans heroiske kamp mod Achilleus, drabet på Antilochus og skæbnens dramatiske epilog.

Memnon (græsk: Μέμνων) var en etiopisk konge og en allieret med trojanerne under den trojanske krig. Han var en halvgud, søn af Tithonus og Eos, gudinden for daggry. Som kriger blev han anset for at være næsten lige så dygtig som Achilleus' i dygtighed. Under den trojanske krig dræbte Memnon selv Antilochus midt i et voldsomt slag og blev senere selv dræbt af Achilleus. Memnons død synes at være et ekko af Hektor, en anden af Trojas forsvarere, som Achilleus også havde dræbt.

Oprindelse og familie

Memnon fremstilles i myterne som halvgud: hans mor var Eos, daggryets gudinde, mens hans far var den dødelige Tithonus. Eos’ kærlighed til Tithonus og hendes forhold til udødelighedens problemstillinger — hun bad efter sigende om hans udødelighed, men ikke om evig ungdom — er en del af den samme mytologiske baggrund, der forklarer de dramatiske træk ved Memnons skæbne. Navnet og tilknytningen til «Etiopien» i de græske kilder peger på et fjernt og eksotisk rige; i antikken blev betegnelsen ofte brugt bredt om områder syd for Egypten eller andre fjerne egne.

Memnon i den trojanske krig

I den episke tradition, der bygger videre på Homer og de tabte heltedigte (særligt værket kaldet Aethiopis i den episke cyklus), kommer Memnon som en mægtig allieret til Troja. Han fører en hær af etiopiske krigere og kæmper på trojanernes side. Ifølge fortællingen dræber han Antilochus, Nestors søn, i kamp — en begivenhed som provokerer Achilleus til at søge hævn.

Død og eftermæle

Memnon bliver dræbt af Achilleus i et duel, og hans død beskrives som både heroisk og tragisk. Myten lægger vægt på den stærke parallel mellem Memnon og Hektor: begge er trojanske forsvarere, begge dræbes af Achilleus, og begge møder en skæbne, der fremhæver krigens brutalitet og heltemodets pris. Efter døden sørger hans mor Eos — i poetiske fremstillinger græder hun ved hans grav, og hendes sorg er et motiv for morgendug og daggryets symbolik.

Kult, kunst og senere tradition

Memnons navn og historie fik betydning i antikkens kunst og litteratur. Motivet med den tapre fremmedkriger blev hyppigt afbildet på vaser, statuer og i tragiske eller episke digte. I den hellenistiske og romerske reception af græske myter knyttede man også Memnon til konkrete steder: de berømte kolosser ved Theben i Egypten (Colossi of Memnon) blev i antikken forbundet med ham og blev genstand for pilgrimme og beretninger — blandt andet pga. den ene statues sagnomspundne «synge» lyd ved daggry.

Betydning

Memnon fungerer i mytologien som et spejl for Achilleus og som et symbol på den globale rækkevidde, som grækernes myter tillagde den trojanske konflikt. Han viser, at heltemod og tragedie ikke er begrænset til et enkelt folk eller sted, men hører til en fælles, mytisk verden. I både litteratur og billedkunst åbner hans historie for temaer om sorg, hævn og grænserne mellem dødelighed og guddommelighed.

Søg efter bogstav