Tantalos – græsk mytologi: straf, Tartaros og Pelops
Tantalos — græsk mytologi: Historien om kongens grusomme forbrydelse, hans evige straf i Tartaros og sønnen Pelops' genopstandelse. Læs om oprindelsen til "tantalize".
Tantalus var en dødelig konge i den græske mytologi. Han gjorde mange dårlige ting mod guderne og gudinderne. Ved et banket forsøgte han at give folk kødet fra sin søn Pelops til at spise. Han havde bedt guderne og gudinderne om at komme til denne banket. Da de fik at vide, hvad han havde planlagt, straffede de Tantalos ikke kun i denne verden (de levendes verden), men også i den næste (de dødes verden). Tantalus' straf, mens han var i live, var ødelæggelsen af hans kongerige. Hans straf, da han var død i underverdenens Tartaros, var meget værre.
Han blev tvunget til at stå i en vandpøl op til hagen i al evighed. Under denne tid ville han altid være sulten og tørstig. Hver gang Tantalus sænkede hovedet for at drikke det vand, han stod i, blev vandet lavere. Over hans hoved hang grene af træer fyldt med frugt. Når han forsøgte at få fat i dem, blæste vinden dem uden for hans rækkevidde. Han blev "pirret" med mad og drikke. Det er herfra ordet "tantalize" kommer.
Hans datter hedder Niobe. Og hans søn, Pelops, blev gjort levende igen af guderne. Han tog til Grækenland og blev hersker over halvøen Peloponesus, som stadig bærer hans navn.
Mytens variationer
Der findes flere versioner af, hvad Tantalos præcist gjorde. I en udgave ofrede han sin søn Pelops og serverede kødet for guderne ved et gæstebud for at teste deres kundskab eller for at skjule sine handlinger. I en anden version stjal han ambrosia og nektar — gudernes føde — og delte det med dødelige, eller han afslørede himmelens hemmeligheder for mennesker. I nogle beretninger tog guderne kun Pelops' kød, fordi de blev forargede over menneskeofringen; Demeter siges i visse versioner at have tygget på hans skulder, fordi hun var distraheret af sorg over Persephone. Da Pelops blev genoplivet, erstattede de hans ødelagte skulder med et stykke elfenben i nogle beretninger.
Straf i Tartaros og temaer
Tantalos’ straf i Tartaros er et af de mest berømte eksempler på evig pine i græsk mytologi: han står i vand op til hagen, men får aldrig slukket sin tørst, og frugten ligger lige uden for rækkevidde. Straffen understreger to centrale temaer i myten:
- Gudsfornærmelse (hybris): At udfordre eller forråde guderne — fx ved menneskeofring, tyveri af guddommelig føde eller ved at bryde hellig gæstfrihed (xenia) — fører til alvorlig gengældelse.
- Evig længsel og pine: Det paradoksale i at være konstant fristet, men aldrig få tilfredsstillet behovet, symboliserer moralsk og kosmisk straf.
Eftermæle: Pelops, Niobe og ætterne
Den genopstandne Pelops drog til Grækenland, hvor han fik magt og herredømme over halvøen Peloponnesus, der ifølge traditionen bærer hans navn. Fra hans slægt stammer flere berømte og ulykkesramte dynastier — bl.a. huset Atreus, hvorfra Agamemnon og Menelaos stammer. Slægtens historier er fyldt med svig, mord og forbandelser, og mange antikke tragedier bygger på disse motiver.
Niobe, Tantalos’ datter, er også central: hun pralede over at være mere frugtbar end gudinden Leto, og som straf sendte Apollo og Artemis hendes børn i døden. Niobes sorg og forfald fungerer som en parallel advarsel mod hybris.
Etymologi og kulturarv
Ordet "tantalize" (på dansk ofte "tantaliseret" eller "drille med noget, man ikke kan få") stammer direkte fra denne myte, hvor Tantalos bliver evigt fristet. Myten er desuden blevet brugt i kunst og litteratur gennem århundreder og optræder hos forfattere som Homer, Pindar, Aischylos og Ovid. Den fungerer som et kraftfuldt billede på straf for forbrydelse mod det guddommelige og om menneskets straf for overmod.
Endelig har Tantalos’ navn også givet anledning til navngivning i naturvidenskaben: det kemiske grundstof tantal (tantalum) er opkaldt efter ham, fordi stoffet er svært at "undslippe" kemisk — en navngivning der spiller på mytens image af noget, der frister, men ikke lader sig få.
Kilder og variationer
Myten om Tantalos findes i mange antikke kilder, og detaljer varierer: Homer omtaler Tantalos i hymner og episke tekster; Pindar og tragedieforfattere som Aischylos og Sophokles behandler slægternes forbandelser; Ovid gengiver versioner i sine Metamorfoser. Fordi historien har mange varianter, er det almindeligt at nævne flere versioner og forstå myten som et sammensat sæt af fortællinger, der alle kredser om temaerne hybris, straf og arvelig skæbne.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem er Tantalus?
A: Tantalus var en dødelig konge i den græske mytologi.
Q: Hvad gjorde Tantalus for at gøre guderne og gudinderne vrede?
A: Ved en banket forsøgte han at fodre folk med kød fra sin søn Pelops.
Spørgsmål: Hvad var Tantalos' straf, mens han var i live?
A: Hans straf, mens han var i live, var ødelæggelsen af hans kongerige.
Spørgsmål: Hvad skete der med Tantalus, da han døde?
A: Da han døde, var hans straf i underverdenens Tartaros meget værre. Han blev tvunget til at stå i en vandpøl op til hagen for evigt. Under dette skulle han altid være sulten og tørstig. Hver gang Tantalus sænkede hovedet for at drikke det vand, han stod i, blev vandet lavere. Over hans hoved hang grene af træer fyldt med frugt, men vinden blæste dem uden for hans rækkevidde, så han aldrig kunne få fat i dem.
Spørgsmål: Hvor kommer ordet "tantalize" fra?
A: Ordet "tantalize" stammer fra denne historie, da det henviser til at blive drillet eller frustreret over noget, der er lige uden for rækkevidde - ligesom mad og drikke var for Tantalus i denne historie.
Spørgsmål: Hvem er Niobe?
Svar: Niobe er Tantulus' datter.
Spørgsmål: Hvem er Pelops, og hvad skete der med ham?
Svar: Pelops er Tantulus' søn, som guderne bragte tilbage fra døden og gjorde ham til hersker over den græske halvø, som stadig bærer hans navn - Peloponesus.
Søge