Perseus (græsk: Περσεύς) er en helt i den græske mytologi. Han er den legendariske grundlægger af Mykene og er mest berømt for at have dræbt gorgonen Medusa. Han er en halvgud, søn af Zeus og den dødelige prinsesse Danaë. Med sin kone, den etiopiske prinsesse Andromeda, har han sønnerne Perses, Alkaios, Sthenelos og Elektryon samt datteren Gorgophone. Perseus er også Herakles' oldefar og halvbror.




 

Ifølge myten blev Perseus født efter, at Zeus besøgte Danaë i form af et gyldent regnvejr, mens hun var holdt fanget af sin far, kong Acrisius af Argos, som havde fået en profeti om, at hans datters søn ville dræbe ham. For at undgå profetien lod Acrisius Danaë og den nyfødte Perseus sætte i en kiste og sende dem ud på havet, men de blev reddet og endte på øen Seriphos, hvor Danaës skæbne blev knyttet til kong Polydectes.

Perseus' mest berømte bedrift er drabet på Medusa. Kong Polydectes krævede umulige gaver af unge mænd for at få ro, og Perseus blev sendt ud for at indhente Medusas hoved — gorgonen, hvis blik kunne forvandle mennesker til sten. På sin færd blev han hjulpet af guderne, især af Athena og Hermes, og fik magiske genstande: de bevingede sandaler, en usynlighedshjelm (ofte tilskrevet Hades), en kraftig sæk (kibisis) til at bære hovedet og et skærpende sværd eller segl (af nogle traditioner givet af Hermes). Ved at bruge Athene's polerede skjold som spejl undgik han Medusas direkte blik og kunne hugge hendes hoved af. Af Medusas blod fødtes ifølge legenden den bevingede hest Pegasus og krigeren Chrysaor.

Efter Medusa-redningen brugte Perseus hovedet som et våben: han vendte det mod sine fjender og forstenede eksempelvis Polydectes og hans følge, da han vendte tilbage til Seriphos for at befri sin mor. På vej hjem befriede han også Andromeda, som var lænket til en klippe som offer til havuhyret Cetus, og senere blev hun hans hustru.

Perseus knyttes stærkt til grundlæggelsen af Mykene: i senere traditioner regnes han for at have skabt en dynasti i området, og hans efterkommere kaldes persiderne. En tragisk og ironisk slutning på myten er, at Acrisius — den kongen, som forsøgte at forhindre profetien — senere dør ved et uheld: under festlege bliver han ramt af en kastet diskos, som ifølge nogle versioner var kastet af Perseus, uden at nogen vidste hans identitet, og dermed går profetien i opfyldelse.

Familie og efterkommere

  • Gift med Andromeda; børn: Perses (i nogle traditioner stamfader til perserne), Alkaios, Sthenelos, Elektryon og datteren Gorgophone.
  • Gennem Elektryon og videre linjer forbindes Perseus med den senere helt Herakles, hvorfor han ofte omtales som oldefar til Herakles i de genealogiske traditioner.

Kulturel betydning

Perseus-mytens motiver — kampen mod et skræmmende monster, guddommelig hjælp, genstande med magiske kræfter og redningen af en træløst offer — har haft stor indflydelse i vestlig litteratur, billedkunst og ikonografi. Historierne findes i antikke kilder som Ovid og Pseudo-Apollodorus, og Perseus optræder hyppigt i vasemalerier, skulpturer og senere i renæssance- og barokkunst. Stjernebilledet Perseus er også opkaldt efter helten og minder om mytens betydning i astronomisk tradition.

Bemærkninger om varianter

Der findes mange lokal- og forfattervarianter af Perseus-myten med små forskelle i detaljer: hvem der gav hvilke gaver, hvilke våben Perseus brugte, og hvordan hans relation til andre kongeriger og heltegerninger beskrives. Disse variationer afspejler mytens alder og den mundtlige samt regionale overlevering i den antikke verden.