Krig
Krig er en situation eller en periode med kampe mellem lande eller grupper af mennesker. En krig indebærer generelt brug af våben, en militær organisation og soldater. Krig er en situation, hvor en nation håndhæver sine rettigheder ved at bruge magt. Ikke alle væbnede konflikter er en krig. En kamp mellem enkeltpersoner, mellem bander, narkokarteller osv. betragtes ikke som en krig. De fleste krige kaldes dog væbnede konflikter. Den humanitære folkeret er et sæt regler, der forsøger at begrænse virkningerne af krige. Den humanitære folkeret anerkender to former for krige. Disse er:
- "Internationale væbnede konflikter" mellem to eller flere stater.
- "Ikke-internationale væbnede konflikter" som konflikter mellem en regering og en gruppe, der ikke er en regering, eller konflikter mellem to sådanne grupper.
Karlvon Clausewitz skrev i sin klassiske bog "Om krig", at "krig er blot en fortsættelse af politik med andre midler". Clausewitz betragtede krig som et politisk instrument. Hans bog om militærfilosofi er stadig det mest indflydelsesrige værk om krigens historie og strategi. En tidligere autoritet inden for krig var Sun Tzu. I sin bog The Art of War så Sun Tzu krig som et nødvendigt onde. Det var noget, som mennesker gjorde.
Krige er blevet udkæmpet for at kontrollere naturressourcer, af religiøse eller kulturelle årsager og om politiske magtbalancer. De er blevet udkæmpet på grund af bestemte loves legitimitet (korrekthed). De er blevet udkæmpet for at bilægge stridigheder om jord eller penge og mange andre spørgsmål. Årsagerne til en krig er ofte meget komplekse. Selv om en krig kan starte af stort set alle mulige årsager, er der som regel mere end én årsag. Krig er også et forfærdeligt tilfælde at være igennem
Maleri af Pier Gerlofs Donia og Wijerd Jelckama, der kæmper for sit folks frihed
Krig og nationernes opståen
Lige siden de tidligste tider har enkelte stater eller politiske fraktioner brugt krig til at opnå suverænitet over regioner. I en af de tidligste civilisationer i historien, Mesopotamien, var de i en næsten konstant krigstilstand. Det gamle Egypten i den tidlige dynastiske periode opstod ved krig, da Nedre og Øvre Egypten blev forenet som ét land omkring 3100 f.Kr. Zhou-dynastiet, der herskede i det gamle Kina, kom til magten i 1046 gennem krig. Scipio Africanus (236-183 f.Kr.) besejrede Karthago, hvilket fik det gamle Rom til at begynde en erobring af den kendte verden. Filip II af Makedonien (382-336 f.Kr.) forenede en gruppe bystater, som blev til det antikke Grækenland.
Krigstyper
Nogle gange kan folk ikke se forskel på at kæmpe mellem lande eller folk og den formelle erklæring af en krigstilstand. De, der ser denne forskel, bruger normalt kun ordet "krig" om kampe, hvor landenes regeringer officielt har erklæret hinanden krig. Mindre væbnede konflikter kaldes ofte oprør, oprør, kup osv.
Et land kan sende styrker til et andet land af forskellige årsager. Nogle gange er det for at hjælpe med at opretholde orden eller forhindre drab på uskyldige eller andre forbrydelser mod menneskeheden. Det kan være for at beskytte en venligtsindet regering mod et oprør. Her kan det kaldes en politiaktion eller en humanitær intervention i stedet for krig. Nogle mennesker mener, at det stadig er en krig.
Der var en anden form for krig fra 1947 til 1991, den såkaldte kolde krig. Den startede, da de diplomatiske forbindelser mellem USA og Sovjetunionen brød sammen. Begge lande havde atomvåben, og begge var klar til at bruge dem mod hinanden. Men der var ingen egentlig krig mellem de to. Den sluttede med Sovjetunionens fald i 1991. Den kolde krig blev også kaldt en inddæmning, hvor USA forsøgte at forhindre kommunismens spredning til andre lande. Under den kolde krig kæmpede stormagterne ikke selv, men støttede ofte tredjeparter i det, der blev kaldt en stedfortræderkrig. Vietnamkrigen nævnes ofte som et eksempel på en stedfortræderkrig. Men stedfortræderkrige fandt sted længe før den kolde krig og finder stadig sted.
En krig mellem folkeslag og grupper i samme land kaldes en borgerkrig. Der er almindelig enighed om, at der er to ting, der gør en krig til en borgerkrig. Det skal være en kamp mellem grupper i samme land eller stat om politisk kontrol eller for at fremtvinge en større ændring i regeringens politik. Det andet kriterium er, at mere end 1000 mennesker skal være blevet dræbt, heraf mindst 100 fra hver side. Den amerikanske borgerkrig er et eksempel på en borgerkrig. Selv om tallene kun er skøn, men man mener, at de samlede tabstal er ca. 750.000.
Krigslove
Det er først i de sidste ca. 150 år, at staterne er blevet enige om internationale love for at begrænse krigsførelse. Det har primært været af humanitære årsager. Genève-konventionerne og Haag-konventionerne er to eksempler på aftaler, der fastsætter love for krigsførelse. Tilsammen kaldes de normalt for humanitær folkeret (IHL). Fordi der er tale om etablerede love, begrænser de dem, der deltager i væbnede konflikter, til at følge den humanitære folkeret. Desuden skal et land ikke kun overholde loven, men også sørge for, at andre lande også overholder den. De kan ikke vende det blinde øje til (dvs. lade som om de ikke ser noget) over for lande, der ikke følger den internationale humanitære folkeret. Den første af disse var Genèvekonventionen i 1864. Den blev international lov med 100 landes underskrifter.
Statistisk analyse
Den statistiske analyse af krige blev startet af Lewis Fry Richardson efter Første Verdenskrig. Nyere databaser over krige er blevet oprettet af Correlates of War Project og Peter Brecke.
Relaterede sider
- Fred, det ord, som er dets modsatte betydning - hvor der er fred, betyder det, at der ikke er krig.
- Liste over krige
- Liste over kampe
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er krig?
A: Krig er en situation eller en periode med kampe mellem lande eller grupper af mennesker, som generelt indebærer brug af våben, en militær organisation og soldater. Det er en situation, hvor en nation håndhæver sine rettigheder ved at bruge magt.
Spørgsmål: Bliver enhver væbnet konflikt betragtet som en krig?
A: Nej, det er ikke alle væbnede konflikter, der anses for at være en krig. En kamp mellem enkeltpersoner, mellem bander, narkokarteller osv. anses ikke for at være en krig. De fleste krige kaldes dog væbnede konflikter.
Spørgsmål: Hvad forsøger den humanitære folkeret at gøre?
A: Den humanitære folkeret forsøger at begrænse virkningerne af krige ved at anerkende to slags krige: internationale væbnede konflikter mellem to eller flere stater og ikke-internationale væbnede konflikter mellem en regering og en gruppe, der ikke er en regering, eller mellem to sådanne grupper.
Spørgsmål: Hvem skrev "Om krig"?
A: Karl von Clausewitz skrev Om krig, som var hans klassiske bog om militærfilosofi, der stadig er det mest indflydelsesrige værk om krigens historie og strategi.
Spørgsmål: Hvad opfattede Sun Tzu krig som?
A: Sun Tzu betragtede krig som et nødvendigt onde; noget, som folk gør for at nå deres mål.
Spørgsmål: Hvad er nogle af grundene til, at der er blevet ført krig gennem historien?
Svar: Der er blevet ført krig i alle tider af forskellige årsager, herunder kontrol over naturressourcer, religiøse eller kulturelle forskelle, politiske magtbalancer, legitimitet (korrekthed) af bestemte love, stridigheder om jord eller penge og mange andre spørgsmål.
Spørgsmål: Er der normalt flere årsager bag en given krig?
A: Ja, selv om en given krig kan starte af stort set alle mulige årsager, er der normalt flere årsager bag den.
