Afrodite – den græske gudinde for kærlighed, skønhed og myter
Afrodite – græsk gudinde for kærlighed, skønhed og myter. Læs om hendes oprindelse fra havskum, kult på Cypern og Cythera, symboler, berømte kærlighedsaffærer og mytologi.
Afrodite (oldgræsk: Ἀφροδίτη, Aphrodítē) er den oldgræske gudinde for kærlighed og skønhed. Hun var også en central forplantningsgudinde og forbindes med erotisk tiltrækning, frugtbarhed og parforhold. Afrodite er en af de tolv olympiske guder. Hun omtales ofte som den smukkeste og mest forførende af gudinderne; hun var formelt gift med Hephaestos, gud for ild og metalforarbejdning, men havde talrige affærer med andre guder og dødelige, hvoraf den mest berømte var krigsguden Ares.
Oprindelse og myter
Der findes flere forskellige fremstillinger af Afrodites oprindelse. I Homers Iliaden fremstilles hun som datter af Zeus og Dione og optræder som en aktiv deltager i gudernes konflikt og menneskenes skæbner. I Hesiods Theogony præsenteres en anden og mere dramatiske oprindelseshistorie: her menes Afrodite at være opstået af havskum, der dannedes på stedet, hvor Uranos' kønsdele landede, efter at Kronos havde kastreret ham og kastet dem i havet. Denne dobbeltheder i oprindelsesberetninger viser, hvordan Afrodite både rummer såvel jordisk lidenskab som kosmisk mytisk kraft.
Kult, tilbedelse og steder
Afrodites kultcentre lå især på øerne Kythera og Cypern, som begge fremstilles i kilderne som hendes særlige fødesteder og kultsteder. Hendes vigtigste årlige fest var Afrodisia, der blev fejret med processioner, ofringer og særlige ceremonier—i nogle byer fandt fejringen sted i sensommeren, i andre ved midsommer. I den religiøse praksis kunne hun fremtræde i flere aspekter, fx som Aphrodite Urania (himlens, det åndelige aspekt) og Aphrodite Pandemos (folkets, det mere jordnære og seksuelle aspekt).
Symboler, dyr og følge
Afrodites traditionelle symboler omfatter delfinen, myrten, rosen samt duen, spurven, svanen og perlen. Duen, spurven og svanen var særligt knyttet til hendes kult som hellige dyr. Chariterne (de såkaldte Gracer) optræder ofte som hendes ledsagere og tjenestepiger og symboliserer ynde, skønhed og social harmoni.
Afbildning i kunst og litteratur
I kunst og litteratur er Afrodite et yndet motiv: hun afbildes både som kysk og fuldt ud erotisk, ofte med nøgenhed som et udtryk for idealiseret skønhed. I oldtidens skulptur er Praxiteles’ berømte Afrodite fra Knidos et tidligt og betydningsfuldt eksempel på den klassiske fremstilling af gudinden. I nyere tid har malerier som Botticellis "The Birth of Venus" gjort hendes fødsel af havskum til et ikonisk billede af skønhed og fornyelse.
Relationer, børn og indflydelse
Afrodite havde mange elskere og flere berømte børn i myterne. Med guden Ares. siges hun at have fået sønnerne Phobos og Deimos (skrækkens og rædslen), mens hun med den dødelige Anchises fik den trojanske helt Aeneas, der senere spiller en central rolle i romersk mytologi. Afrodite optræder også i myten om dommen mellem gudinderne (domen om Paris), hvor hun love Paris den smukkeste kvinde, Helen, og derved indirekte fører til udbruddet af den trojanske krig.
Romersk pendant og eftermæle
Den romerske gudinde Venus svarer i høj grad til Afrodite og overtog mange af hendes egenskaber og kultformer i romersk religion. Afrodite/Venus har haft et varigt kulturelt eftermæle i poesi, billedkunst og populærkultur som symbol på kærlighed, skønhed og sexuel magt, men også som en kompleks guddom med både moderlige og destruktive sider.
Samlet set er Afrodite mere end blot en skønhedsgudinde: hun repræsenterer både den tiltrækkende kraft, der skaber samhørighed og frugtbarhed, og de konflikter og lidenskaber, som kærlighed kan afføde. Hendes myter, kult og ikonografi afspejler, hvordan de gamle grekere forsøgte at forstå menneskelige relationer, seksualitet og naturens frugtbarhed.
Børn
Eros, Phobos, Deimos, Harmonia, Pothos, Anteros, Himeros, Hermaphroditos, Rhode, Eryx, Peitho, Tyche, Eunomia, Gratierne, Priapus og Aeneas. Hun har i alt 16 børn.
Ægteskab
Afrodite var meget smuk, hvilket gjorde Zeus bange for, at hun ville være årsag til stridigheder mellem de andre guder. Han gav derfor Afrodite til Hephaestos. Hefaistos var glad for at være gift med Afrodite og gav hende mange smykker, som var kærlighedsgaver, som f.eks. et bælte, der, når hun bar det, ville få mænd til at blive tiltrukket af hende. Afrodite var dog ikke tiltrukket af ham. Så hun tilbragte det meste af sin tid sammen med Ares, men hun tilbragte også tid sammen med Adonis og Anchises. Hun fik mange børn.
- børn med Ares (udtales air-es): Harmonia, Deimos (udtales day-mos), Phobos og Eros (udtales e-ros).
- barn med Anchises (udtales an-chi-ses): Aeneas (udtales ain-ne-us).
Relaterede sider
- Venus - romersk version af Afrodite.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem er Afrodite?
A: Afrodite er den antikke græske gudinde for kærlighed, skønhed og forplantning. Hun var en af de tolv olympiere og var gift med Hephaestus, gud for ild og metalbearbejdning.
Spørgsmål: Hvordan opstod Afrodite?
A: Ifølge Hesiods Theogony opstod Afrodite af havskum, der blev dannet på det sted, hvor Uranos' kønsdele landede, efter at Kronos kastrerede ham og kastede dem i havet.
Spørgsmål: Hvilke symboler er forbundet med Afrodite?
A: Symboler forbundet med Afrodite omfatter delfiner, myrte, roser, duer, spurve, svaner og perler. Duer, spurve og svaner var hendes hellige dyr.
Sp: Hvor var Afrodites kult centreret?
A: Hendes kult var centreret på øerne Cythera og Cypern, som begge blev hævdet at være hendes fødested.
Spørgsmål: Hvilken festival, der fejres hvert år i midsommeren, ærede Afrodite?
A: Den festival, der årligt blev fejret til ære for Afrodite i midsommeren, blev kaldt "Aphrodisia".
Spørgsmål: Hvem tog sig af Afrodite som tjenestepiger?
A: Charites (mindre gudinder for ynde og pragt) var Aphrodites tjenestepiger.
Spørgsmål: Hvad er den romerske ækvivalent for gudinden Venus?
A: Den romerske ækvivalent for gudinden Venus er Afrodite.
Søge