Acastus: græsk mytologisk helt, argonaut og kalydonsk jæger
Acastus — græsk mytologisk helt: argonaut og deltager i den kalydonske vildsvinejagt. Opdag hans rolle, eventyr og betydning i oldtidens legender.
Acastus (/əˈkæstəs/; oldgræsk: Ἄκαστος) er en figur i den græske mytologi. Han sejlede med Jason og argonauterne og deltog i jagten på det kalydonske vildsvin.
Oprindelse og familie
Acastus omtales som søn af kong Pelias af Iolcus. Moderen nævnes i forskellige kilder som Anaxibia eller Phylomache. Pelias havde flere børn, og slægtsforholdene i forskellige versioner af myten kan variere. Acastus er således forbundet med den peliaske kongeslægt i Thessalien og indgår i mytiske beretninger om magtkampe i Iolcus efter Pelias’ død.
Som argonaut
Acastus optræder på listen over argonauter i klassiske kilder og deltog i Jason og argonauternes færd for at skaffe Det Gyldne Skind. I disse fortællinger er han en af mange helte — ikke altid en af de mest fremtrædende individuelt — men tilhører den gruppe af unge krigere, som ledsagede Jason på rejsen og i de farer, der mødte dem.
Jagten på det kalydonske vildsvin
Han deltog også i den berømte jagt på det kalydonske vildsvin, en samling af de store græske helte, der drog til Aetolien efter kong Oeneus’ kald for at sætte en ende for det ødelæggende vildsvin. Her optrådte navne som Meleager, Atalante, og mange andre — Acastus er i nogle listeversioner med blandt de fremmødte jægere.
Efterspillet omkring Pelias og Iolcus
Efter Pelias’ død spiller Acastus en central rolle i de efterfølgende begivenheder i Iolcus. Ifølge nogle kilder var det Medea, der ved list fik Pelias’ døtre til at dræbe deres far; efterfølgende sørgede Acastus for begravelsen og overtog magten i Iolcus. I andre variationer bortviste han Jason og Medea fra tronen eller reagerede på den skandale, som omgav Pelias’ død.
Historien om Peleus og Astydameia
Acastus indgår også i beretninger om Peleus (far til Akilles). Ifølge visse versioner blev Peleus renset for mordet på sin halvbror Phocus af Acastus, og senere var Acastus gift med Astydameia (i nogle kilder kaldet Hippolyte). Astydameia forelskede sig i Peleus, men da han afviste hende, satte hun en falsk anklage i gang eller forsøgte at få ham myrdet. I en kendt variant stjal Acastus Peleus’ sværd mens han sov og lod ham blive efterladt uskyldt og udsat for fare på Pelion, hvor Peleus kun overlevede takket være hjælp fra guder eller kentaurer (f.eks. Chiron eller Hermes afhængig af kilde).
I hævn beretter nogle versioner, at Peleus — undertiden sammen med Telamon — angreb Iolcus, hærgede byen og kastede Astydameia ud eller dræbte hende; men som med mange myter findes der flere alternative fremstillinger af disse begivenheder i antikke forfattere.
Kilder og variationer
Oplysninger om Acastus findes spredt i antikke værker som Apollodorus, Apollonius Rhodius (Argonautica), Hyginus og enkelte referencer hos Pausanias og andre antikke forfattere. Fordi historier om de græske helte stammer fra mange mundtlige og lokale traditioner, viser kilderne ofte forskellige versioner af samme episode — fx detaljer om Pelias’ død, Acastus’ handlinger som konge og udfaldet af konflikten med Peleus.
Betydning
Acastus er et godt eksempel på en sekundær mytisk helt: han optræder i flere af de store heltecyklusser (argonauterne, Kalydon-jagten) og indgår i historier, der binder større personligheder og hændelser sammen. Selvom han sjældent er hovedperson i en længere fortælling, er hans rolle vigtig for at forklare magtskifte, renselsesritualer og intriger i myterne om Iolcus og heltesfæren omkring Mykene og Thessalien.
Kort oversigt
- Navn: Acastus (Ἄκαστος)
- Forældre: Pelias og Anaxibia/Phylomache (varierende kilder)
- Rolle: Argonaut, deltager i jagten på det kalydonske vildsvin, senere konge af Iolcus
- Kendetegn: Optræder i flere versioner af myten; knyttet til beretninger om Jason, Medea, Peleus og andre store helte
Familie
Akastus var søn af Pelias, den daværende konge af Iolcus, og Anaxibia (i nogle overleveringer Filomache). Acastus og hans hustru Astydameia (også kaldet Hippolyte, datter af Kretheus) fik to døtre: Sterope (Στερόπη) og Laodamia og en række sønner. En anden datter, Sthenele (Σθενέλη), blev af Bibliotheca angivet som Menoetius' hustru og Patroklos' mor.
Mytologi
Efter argonauternes tilbagevenden blev Akastos' søstre manipuleret af Medea til at skære deres far Pelias i stykker og koge dem. Da Akastos hørte dette, begravede han sin far, og fordrev Jason og Medea fra Iolcus (og ifølge Pausanias også hans søstre), og indstiftede begravelseslege til ære for sin far. Han blev derefter konge af Iolcus.
Akastos rensede Peleus for mordet på kong Eurytion af Phthia. Akastos' kone (med forskellige navne i mytologien; ofte Astydamia, men sommetider Hippolyte, datter af Kretheus) forelskede sig i Peleus, men han foragtede hende. Bittert sendte hun et bud til Antigone, Peleus' kone og datter af Eurytion, for at fortælle hende, at Peleus skulle giftes med Akastos' datter Sterope.
Astydamia fortalte derefter Akastus, at Peleus havde forsøgt at voldtage hende. Akastus tog Peleus med på jagt og gemte hans sværd, mens han sov, hvorefter han efterlod ham på Pelionbjerget, hvor han blev dræbt af kentaurer. Den kloge kentaur Chiron (eller guden Hermes) gav Peleus sit sværd tilbage, og det lykkedes Peleus at flygte. Sammen med Jason og Dioskurierne plyndrede Peleus Iolcus, splittede Astydamia (og i nogle beretninger også Akastos selv) og marcherede sin hær mellem stykkerne. Deres kongerige faldt senere til Jasons søn Thessalus.
Søge