Selene — den græske månegudinde: myte, familie og symbolik
Selene — græsk månegudinde: opdag hendes myte, rolle i titanfamilien og symbolske betydning på nattehimlen i klassisk græsk mytologi.
Selene er også et andet navn for månen
Selene (oldgræsk: Σελήνη) er månens gudinde i den græske mytologi. Hun er datter af titanerne Hyperion og Theia. Hun er søster til Helios, solguden Helios, og Eos, gudinden for daggryet. Hun er ofte afbildet kørende på sin vogn hen over nattehimlen, trukket af et hold bevingede heste. Mange andre gudinder, såsom Artemis og Hekate, var forbundet med månen, men kun Selene blev betragtet som personificeringen af selve månen. Hendes romerske pendant er Luna.
Oprindelse og familie
Som barn af titaner som Hyperion og Theia hører Selene til de ældre gudefamilier i græsk mytologi. Hun står i tæt forbindelse med sine søskende: Helios, som personificerer solen, og Eos, som er daggryets gudinde. Denne familiære placering understreger Selene som natten og månens arketyper i kontrast til sol og dag.
Myter og fortællinger
Den mest kendte myte om Selene handler om hendes kærlighed til hyrden Endymion. Ifølge forskellige versioner forelsker Selene sig i Endymion, som enten er en ung hyrde, jæger eller kongesøn. For at bevare hans skønhed og ungdom får Endymion i nogle beretninger evig søvn—enten som gave fra Zeus eller som følge af Selene's egen indflydelse—så hun kan besøge ham hver nat uden at han ældes. Af denne forening siges det i visse kilder, at hun fik børn, og i andre var hendes datter Pandia (Pan-día, "alleens lys") forbundet med fuldmånen.
Der findes flere varianter og lokale versioner af disse fortællinger, og Selene optræder også i hymner, tragedier og episk poesi, hvor hun ofte fremstår som en blid, men mægtig skikkelse, der bevæger natten over verden.
Ikonografi og symboler
Selene afbildes hyppigt med følgende kendetegn:
- Vogn — hun kører over himlen i en vogn, ofte trukket af hvide eller bevingede heste;
- Hestespor eller en glinsende stigende halvmåne — symboler på månens bevægelse og cyklus;
- Månekronen (crescent) — en halvmåne placeret i eller over hendes hår eller pande;
- Fakler eller lys — som gudinde over natten bringer hun lys i mørket;
- Blid fremtoning — hun ses ofte som en rolig, moderlig og lidt melankolsk figur.
Religiøs rolle og kult
Selene havde ikke samme store pan-helleniske kult som nogle andre guder, men hun blev dyrket lokalt flere steder i den græske verden. Ofte blev hendes funktion og ritualer sammenflettet med dem af Artemis eller Hekate, som deler månerelaterede aspekter som jagt, nætter og magi. I Rom svarer hun til Luna, hvor der fandtes templer og højtider knyttet til månegudinden.
Symbolik og betydning
Som personificering af månen symboliserer Selene:
- cyklus, forandring og tiden (månedlige faser);
- det feminine, natten og drømmelivet;
- romantik og længsel, ikke mindst gennem myten om Endymion;
- beskyttelse i mørket og et mildt, vejledende lys.
Efterliv i kunst, litteratur og videnskab
Selene optræder i antikke digte og hymner og er et motiv i mange senere kunstværker, især i renæssancen og romantikken, hvor naturskildring og mytologi var populære temaer. Hendes navn lever videre i moderne sprogbrug: det græske rodfæste selen- bruges i fag som selenografi (kortlægning af månen) og selenologi (studiet af månen). Navnet Selene er også anvendt i populærkultur, litteratur og astronomiske betegnelser.
Afsluttende bemærkninger
Selene er en central figur for forståelsen af, hvordan oldtidens grækere oplevede nat, tid og det feminine. Hun adskiller sig fra andre månerepræsentationer ved netop at være selve personificeringen af månen snarere end en gudinde med alene tilknytning til jagt eller magi. Hendes myter, især historien om Endymion, har inspireret kunstnere og forfattere gennem årtusinder og fastholder hende som et stærkt symbol på kærlighed, skønhed og den cykliske natur i verden.
Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris)
Selene, Pergamonmuseum, Berlin
Etymologi
Selene's etymologi er ukendt, men hvis ordet stammer fra græsk, er det sandsynligvis forbundet med ordet selas, der betyder "lys". Boreion Selas er det græske navn for Aurora Borealis. Ordet selenologi, studiet af månens geologi, stammer fra hendes navn. Det kemiske grundstof Selen blev også opkaldt efter Selene.
Afbildninger
I kunst fra efter renæssancen er Selene vist som en smuk kvinde med et bleg ansigt. Hun rider nogle gange på en sølvvogn (vogn) trukket af okser eller et par heste. Ofte er hun vist ridende på en hest eller en tyr, iført klæder og en halvmåne på hovedet og med en fakkel.
Mytologi
Slægtsforskning
I den gamle førolympiske slægtsforskning af guderne er Helios, solen, Selene's bror: efter at hendes bror, Helios, har afsluttet sin rejse over himlen, begynder Selene, nyvasket i vandet fra det jordomkransende ocean, sin egen rejse, mens natten falder på jorden, som bliver oplyst af lyset fra hendes hoved og gyldne krone. Når hun vokser efter midten af måneden, er det et "sikkert tegn og et tegn for dødelige mennesker". Hendes søster, Eos, er gudinde for daggryet. Eos bortførte også en menneskelig elsker, Cephalus, hvilket ligner en myte om Selene og Endymion.
Som følge af at Selene blev ét med Artemis, sagde senere forfattere sommetider, at Selene var datter af Zeus, ligesom Artemis, eller af Titanen Pallas. I den homeriske Hymne til Hermes, med dens liste over folks fædre, er hun "lyse Selene, datter af herren Pallas, Megamedes' søn".
Lovers
Apollonius af Rhodos fortæller, at Selene elskede en dødelig, den smukke jæger eller hyrde - eller, i den version Pausanias kendte, en konge - fra Elis, ved navn Endymion, fra Lilleasien. Han var så smuk, at Selene bad Zeus om at give ham evig søvn, hun lærte af sin søster aldrig at bede om evigt liv eller blive efterladt med en græshoppe i hænderne, så han aldrig ville forlade hende: at hun beder Zeus om tilladelse er som en olympisk ændring til en ældre myte: Cicero Tusculanae Disputationes erkendte, at månegudinden havde gjort det selv. En anden historie fortæller, at Endymion tog beslutningen om at leve for evigt i søvn. Hver nat gik Selene ned bag bjerget Latmus nær MiletusPausanias geografPausanias . Selene fik halvtreds døtre, Menae, af Endymion, herunder Naxos, nymfen fra øen Naxos. Endymions beskyttede sted i Heraklea ved Latmus|Heraklea på Latmus' sydlige skråning er et hesteskoformet rum med en indgangshall og en søjleformet forgård.
Selv om historien om Endymion er den mest kendte i dag, fortæller den homeriske hymne til Selene, at Selene også fik en datter af Zeus, Pandia, den "helt skinnende" fuldmåne. Ifølge nogle kilder var den Nemeiske Løve også hendes barn. Hun havde også et kort forhold til Pan, som forførte hende ved at vikle sig ind i et fåreskind og gav hende det åg af hvide okser, der trak den vogn, som hun er afbildet i på skulpturer med sit blæste slør over hovedet som en himmelhvælving. I den homeriske hymne er hendes vogn trukket af langheste.
Luna
Den romerske månegudinde, Luna, havde et tempel på Aventinerhøjen. Det blev bygget i det sjette århundrede f.Kr., men blev ødelagt i den store brand i Rom, da Nero var konge. Der var også et tempel til Luna Noctiluca ("Luna, der skinner om natten") på Palatinhøjen. Der blev holdt fester til ære for Luna den 31. marts, 24. august og 29. august.
Romersk skulptur af den fakkelbærende månegudinde Luna, eller Diana Lucifera ("Diana, der bringer lyset"), som siges at være den samme som den græske Selene (Vatikanmuseerne)
Trivia
- Hovedpersonen i Underworld og Underworld: Evolution er en kvinde ved navn Selene, som er vampyr. Hun bliver spillet af Kate Beckinsale.
- Selene er et hemmeligt skib i Playstation-spillet Einhänder.
- Selene er det navn, som Lanfear bruger, når hun henvender sig til Mat, Perrin og Rand for at tale om ære, i serien Wheel of Time skrevet af Robert Jordan
Søge