Ugler er dyr i ordenen Strigiformes. Der findes omkring 200 arter, og de er alle rovdyr. De fleste af dem er ensomme og nataktive; de er faktisk den eneste store gruppe af fugle, der primært jager om natten. Ugler er specialister i natjagende dyr og lever af små pattedyr som gnavere, insekter og andre fugle, og nogle få arter spiser også gerne fisk.
Som gruppe er ugler meget succesfulde. De findes i alle dele af verden undtagen Antarktis, det meste af Grønland og nogle andre små øer.
Systematik og inddeling
Ugler inddeles traditionelt i to familier: Tytonidae (kirkeugler og slægtninge, fx kirkeuglen) og Strigidae (de såkaldte egentlige ugler). Antallet af anerkendte arter ændrer sig en smule med ny forskning, men samlet er der altså omkring 200 forskellige arter med stor variation i størrelse, form og levevis.
Udseende og særlige tilpasninger
- Øjne og syn: Ugler har store, fremadvendte øjne, som giver fremragende binokulært syn og dybdeopfattelse – vigtigt ved natjagt. Øjnene er aflange og sidder fast i kraniet, så ugler må dreje hovedet for at se rundt (op til cirka 270°).
- Hørelse: Mange arter har asymmetriske ører og en ansigtsfacon (ansigtsdisk) der hjælper med at samle og lokalisere lyd præcist – også i totalt mørke.
- Fjer og lydløs flugt: Specialiserede fjerkanter mindsker vindstøj, så de kan snige sig ind på byttet lydløst.
- Våben: Kraftige kløer (tæer og negle) og en stærk, kroget næb gør dem effektive til at gribe og slå bytte ihjel.
Føde, jagtteknik og fordøjelse
De fleste ugler jager fra en udsigtsplads og lytter efter bevægelse; nogle svæver kortvarigt over byttet (fx tårnfalk-lignende adfærd hos nogle mindre ugler). Kosten varierer med art og levested: små pattedyr og gnavere udgør ofte hovedparten, men mange arter tager også insekter, fugle, krybdyr og nogle fisk.
Efter fordøjelsen kaster ugler ufordøjelige dele (ben, pels, fjer) op i form af kompakte pelletter eller »uglebolde«, som ofte bruges i forskning til at bestemme fødevalg.
Levevis og formering
Ugler er for det meste ensomme uden for yngletiden. Mange arter er territoriale og markerer deres områder med kald. Ynglesæson og redevalg varierer: nogle bruger træhuller eller klippehuler, andre overtager kråkereder eller bygger ikke rede men lægger æggene direkte på jorden (fx nogle arktiske arter). Antal æg pr. kuld kan variere fra 1–2 hos store rovugler til 6–12 hos mindre arter, afhængigt af fødeadgangen.
Udbredelse
Ugler er vidt udbredte og findes i næsten alle habitater: skove, åbent land, bjerge, ørkener og kystområder. Som nævnt mangler de i Antarktis, på det meste af Grønland og på nogle isolerede øer, hvor klima eller byttedyrsmængder ikke understøtter dem.
Trusler og bevaring
Mange uglearter påvirkes af menneskelig aktivitet. De største trusler omfatter:
- Habitattab og fragmentering som følge af skovrydning og landbrugsudvidelse.
- Forgiftning via rodenticider (rottegift) og pesticider, som ophober sig i fødekæden.
- Kollisioner med biler, elledninger og vindmøller.
- Forstyrrelse i yngletiden og tab af egnede ynglesteder.
Mange lande har fokuseret på beskyttelse af levesteder, genopretning af jagtområder og udbredelse af viden for at fremme uglernes overlevelse. Overvågning af pelletter og ringmærkning bidrager til forståelsen af bestande og adfærd.
Kultur, lyd og forskning
Ugler har en stor kulturel rolle i myter, folketro og kunst over hele verden — ofte som symboler på visdom, nat eller mystik. Deres kald varierer fra karakteristiske »hoot«-lyde til skrig, hvæs og klik, som bruges til parring og territoriemarkering. Forskning i ugler omfatter bl.a. lydstudier, GPS-telemetri, pellet-analyser og undersøgelser af påvirkninger fra menneskelige aktiviteter.
Samlet set er ugler en fascinerende og vigtig gruppe rovfugle, specialiseret til natligt liv og med mange tilpasninger, som gør dem til effektive rovdyr i en lang række økosystemer.
