Akilles (oldgræsk: Ἀχιλλεύς, Akhilleus) var en helt fra den trojanske krig og er den centrale figur i Homers Iliaden. Han er søn af den dødelige helt Peleus og nereiden Thetis, leder af myrmidonerne og beskrives som den største af alle de akæiske krigere. Iliaden, der foregår i det niende år af den trojanske krig, begynder med et skænderi mellem Achilleus og Agamemnon, der er chef for de græske styrker.
Oprindelse og ungdom
Ifølge myten voksede Akilles op under sin far Peleus og blev undervist i krigsførelse af kentauren Chiron. Hans mor Thetis var en havnymfe, og i senere traditioner forsøger hun at gøre ham udødelig ved at nedsænke ham i floden Styx. Denne fortælling forklarer den almindeligt kendte idé om Akilleshælen: et enkelt sår i hælen som hans eneste sårbarhed, fordi Thetis holdt ham i hælen under nedsænkningen. Denne forklaring findes dog ikke eksplicit i Homers Iliaden, men optræder i senere græske kilder.
Akilles i Iliaden
I Iliaden er Akilles' vrede (græsk: menis) et centralt tema. Konflikten med Agamemnon om krigsbyttet Briseis fører til, at Akilles trækker sig fra kampen, hvilket får alvorlige følger for de græske styrker. Efter at hans nære ven og kammerat Patroklos dør i kamp, iført Akilles' rustning, vender Akilles tilbage for at søge hævn. Hans mest bemærkelsesværdige bedrift under den trojanske krig var, at han dræbte den trojanske prins Hektor uden for Trojas porte som hævn over Hektor for at have dræbt Patroklos. Efter drabet ydmygede Akilles Hektors lig ved at trække det bag sin stridsvogn rundt om Troja, indtil kong Priamos’ bønsøgende besøg fik ham til at overgive kroppen til familien.
Død, senere traditioner og gravsteder
Mens Akilles' død ikke er beskrevet i Iliaden (da digtet slutter med Hektors begravelse), fortæller andre eposer i den såkaldte episke cyklus og senere forfattere, at han blev dræbt mod slutningen af krigen. Den mest udbredte version siger, at han blev ramt af en pil i hælen, affyret af Paris, ofte med Apollon som den guddommelige hjælper, der styrede pilen. Denne ræsonnement forbinder direkte med forestillingen om Akilleshælen som den eneste sårbare plet.
Traditionerne om hans grav varierer: nogle kilder placerer hans grav i Thessalien, andre peger på Lilleasien eller øen Leuke i Sortehavet. I antikken fandtes der forskellige heltekultsteder og grave, som grekerne tilskrev Akilles.
Betydning og eftermæle
Akilles er blevet et symbol på både heroisk dyd og menneskelig sårbarhed. Hans vrede, hans høje kampdygtighed og hans tragiske dødelighed har inspireret tusinder af værker gennem kunst, litteratur og filosofi. Udtrykket "Akilleshæl" er gået ind i mange sprog som betegnelse for en enkelt, afgørende sårbarhed.
Derudover har figuren optrådt og genfortolket i utallige sammenhænge — fra antikke tragedier og romerske digtere til moderne romaner, film og videospil — hvor aspekter som hans forhold til Patroklos, hans stolthed og hans skæbne fortsat diskuteres og fascinerer.
Bemærkninger om kilder
Iliaden er den primære litterære kilde til Akilles' rolle i trojakrigen, men mange detaljer i hans liv og død stammer fra senere eposser, historikere og mytografer. Når man studerer Akilles, er det derfor vigtigt at skelne mellem, hvad Homer fortæller, og hvad der er tilføjelser eller varianter i efterfølgende traditioner.
