Mars er den fjerde planet fra solen i solsystemet og den næstmindste planet. Mars er en jordplanet med polære iskapper af frosset vand og kuldioxid. Den har den største vulkan i Solsystemet og nogle meget store nedslagskratere. Mars er opkaldt efter den mytologiske romerske krigsgud, fordi den fremstår med en rød farve.

Rumsonder som f.eks. landingsfartøjerne fra Viking-programmet er de vigtigste redskaber til udforskning af Mars.

Hurtige fakta

  • Diameter: ca. 6.792 km (omtrent halvdelen af Jordens).
  • Tyngdekraft: ~0,38 gange Jordens.
  • En dag (sol): ca. 24,6 timer.
  • Et år: 687 jorddøgn.
  • Atmosfære: tynd, hovedsageligt kuldioxid (CO2) med meget lavt tryk (omtrent 0,6% af Jordens atmosfære ved havniveau).
  • Temperatur: typisk fra omkring −140 °C ved polerne om vinteren til +20 °C i varme områder om dagen; gennemsnitlig omkring −60 °C.
  • Måneder: to små måner, Phobos og Deimos.

Geologi og overflade

Mars' overflade er primært dækket af basaltisk lava og støv rig på jernoxid, som giver den karakteristiske rødlige farve. Overfladen viser en række store geologiske træk, herunder:

  • Olympus Mons: den største kendte vulkan i Solsystemet, flere titusinder af meter høj.
  • Valles Marineris: et enorme canyon-system (flere tusinde kilometer langt) — et af de største kløftsystemer i Solsystemet.
  • Nedslagskratere: store kratere som Hellas Planitia vidner om en voldsom tidlig bombardementshistorie.
  • Tørre flodlejer og dalnetværk: tydelige tegn på, at flydende vand i betydelige mængder fandtes i Mars' tidlige historie.

Mineraloplysninger fra satellitter og rovere viser lermineraler (f.eks. phyllosillicater) og sulfater, som peger på, at der tidligere har været varmere og vådere forhold — især i den tidlige Noaikanske periode for milliarder af år siden.

Iskapper og vand

De polære iskapper består af både frosset vand og sæsonbestemt frossen kuldioxid. I sommermånederne sublimerer en stor del af CO2-dækket væk, hvilket ændrer polarernes udseende og samlede tryk i atmosfæren. Der findes også store mængder vandis i form af subsurface-iskapper og permafrost i mellembreddegraderne.

Forskning har fundet beviser for forhistoriske søer, floddale, deltamønstre og mineralsammensætninger, der dannes i nærvær af vand. Der er også tilfælde af mulige sæsonbestemte striber på skråninger (såkaldte recurring slope lineae), som nogle gange tolkes som tegn på flydende saltvand, men tolkningen er omdiskuteret.

Atmosfære, klima og magnetfelt

Mars har en tynd atmosfære domineret af CO2. Det lave tryk gør stabilt flydende vand ved overfladen usandsynligt i dag. Mars' hældning (aksens tilt) på cirka 25° giver årstider, ligesom på Jorden. Planeten oplever også støvstorme, som i sjældne tilfælde kan udvikle sig til globale storme og påvirke solenergi på rovere og landere.

Mars mangler et globalt dipolært magnetfelt som Jordens; i stedet findes rester af magnetisering i den faste skorpe, hvilket tyder på, at en tidligere indre dynamo kan have eksisteret tidligt i planetens historie.

Udforskning af Mars

Udforskningen af Mars er foregået via flyvemissioner, kredsbanesatellitter, landingsfartøjer og rovere. Tidlige missionsomfang inkluderer flyvninger og kredsløb, mens landere og rovere har givet direkte information fra overfladen. Udover de nævnte Viking-programmet har en række senere missioner bidraget væsentligt:

  • Mariner-flotiller og senere kredsbanesonders observationer.
  • Pathfinder og den lille rover Sojourner — tidlige bevægelser på Mars-overfladen.
  • Roverne Spirit og Opportunity (MER), som fandt stærke beviser for tidligere vand.
  • Phoenix, som undersøgte polarområder og fandt vandis tæt under overfladen.
  • Curiosity (MSL), som analyserer organisk kemi og miljøforhold i Gale-krateret.
  • InSight, som studerer Mars’ indre struktur via seismologi.
  • Perseverance og den lille helikopter Ingenuity, som søger efter tegn på tidligere liv i Jezero-krateret og tester teknologier til fremtidige missioner.
  • Kredsbanesatellitter som Mars Reconnaissance Orbiter, MAVEN, Mars Express og andre har leveret højopløselige billeder, mineralogiske data og atmosfæriske målinger.

Fremtidige planer omfatter prøvehentning og Mars Sample Return-projekter, samt rettere langsigtede strategier for bemandet udforskning udviklet af både nationale rumagenturer og private aktører.

Mulighed for liv

Spørgsmålet om liv på Mars er åbent. Der er overbevisende geologiske og kemiske beviser for, at Mars engang havde vandrige områder, som teoretisk kunne have været beboelige for mikroorganismer. Ingen mission har dog direkte fundet overbevisende tegn på nuværende eller fortidigt liv. Søgen efter organisk materiale, biologiske signaturer og fastholdte mikromiljøer fortsætter med moderne instrumenter.

Betydning og fremtid

Mars er et af de mest udforskede objekter uden for Jorden og spiller en central rolle i vores forståelse af planetarisk udvikling, klimaændringer og mulighederne for liv uden for Jorden. Fortsat forskning — både fra bane og fra jordoverfladen — vil give bedre indsigt i Mars' fortid, dens ressourcer (f.eks. vandis) og i, hvordan mennesker eventuelt kan besøge eller bosætte sig på planeten i fremtiden.