Merkur (planet) | den mindste planet i solsystemet
Merkur er den mindste planet i solsystemet. Det er den planet, der er tættest på solen. Den foretager en tur rundt om solen hver 87,969 dag.
Merkur er lys, når vi kan se det fra Jorden. Den har en tilsyneladende størrelsesorden, der varierer fra -2,0 til 5,5. Det er ikke let at se den, fordi den normalt er for tæt på Solen. Derfor kan man kun se Merkur i morgen- eller aftenskumringen, eller når der er en solformørkelse.
Man ved mindre om Merkur end om andre planeter i vores solsystem. Selv med teleskoper kan man kun se en lille, lysende halvmåne. Det er også svært at sætte en satellit i kredsløb om den. To rumfartøjer har besøgt Merkur. Det første var Mariner 10. Den lavede kun et kort over ca. 45% af Merkurs overflade fra 1974 til 1975. Den anden er MESSENGER-rumfartøjet, som afsluttede kortlægningen af Merkur i marts 2013.
Merkur ligner Jordens måne. Den har mange kratere og glatte sletter. Den har ingen måner og kun en lille atmosfære, som vi kender den. Merkur har dog en ekstremt tynd atmosfære, en såkaldt exosfære. Merkur har en stor jernkerne. På grund af dette har Merkur et magnetfelt, der er ca. 1 % så stærkt som Jordens magnetfelt. Det er en meget tæt planet, fordi dens kerne er stor.
Temperaturen på overfladen kan være fra ca. 90 til 700 K (-183 °C til 427 °C, -297 °F til 801 °F), hvor det undersolære punkt er det varmeste og bunden af kratere nær polerne det koldeste.
Kendte observationer af Merkur går tilbage til mindst det første årtusinde f.Kr. Før det 4. århundrede f.Kr. troede de græske astronomer, at Merkur var to forskellige objekter: Det ene, som de kun kunne se ved solopgang, kaldte de Apollo; det andet, som de kun kunne se ved solnedgang, kaldte de Hermes. Det engelske navn for planeten stammer fra romerne, som opkaldte den efter den romerske gud Merkur. Symbolet for Merkur er baseret på Hermes' stav.
Selv om Merkur er den planet, der er tættest på Solen, er den ikke den varmeste. Det skyldes, at den ikke har nogen drivhuseffekt. Den varme, som solen giver den, slipper hurtigt ud i rummet. Den varmeste planet er Venus.
Inde i Mercury
Merkur er en af de fire indre planeter i solsystemet. Det er en jordplanet ligesom Jorden. Det er den mindste planet i solsystemet. Den har en radius på 2.439,7 km (1.516,0 mi). Merkur er endnu mindre end nogle af de største måner i solsystemet, såsom Ganymedes, Jupiters største måne, og Titan, Saturns største måne. Den har dog i 2,2 gange større masse end Ganymedes og omkring 2 gange tungere end Titan. Merkur består af ca. 70 % metallisk materiale og 30 % silikatmateriale. Merkur har den næsthøjeste massefylde i solsystemet med 5,427 g/cm³, kun en smule mindre end Jordens.
Kviksølvs overflade
Merkurs overflade ligner Månens overflade. Den har sletter, der ligner marer, og har mange kratere. Merkur blev ramt af en masse kometer og asteroider for 4,6 milliarder år siden. Merkur blev også ramt i en periode, der kaldes det sene tunge bombardement. Merkur har mange kratere, fordi dens atmosfære er for svag til at bremse objekter. Billeder fra MESSENGER har vist, at Merkur kan have skjoldvulkaner.
Overfladetemperaturen på Merkur varierer fra 100 til 700 K (-173 til 427 °C; -280 til 800 °F) på de mest ekstreme steder. Selv om temperaturen på overfladen af Merkur om dagen er meget høj, tyder observationer på, at der er frosset vand på Merkur.
Merkur er for lille og varm til, at dens tyngdekraft kan holde en tyk atmosfære i lang tid. Det har dog en tynd eksosfære, der består af brint, helium, ilt, natrium, calcium og kalium. Denne exosfære bliver blæst væk og suppleret fra mange forskellige kilder. Brint og helium kan komme fra solvinden. Radioaktivt henfald af grundstoffer inde i Merkurs skorpe er en anden kilde til helium og også natrium og kalium.
Orbit og rotation
Merkur har den mest excentriske bane af alle planeterne i solsystemet. Den har en excentricitet på 0,21. Den befinder sig fra 46.000.000 til 70.000.000 km (29.000.000 til 43.000.000 mi) fra Solen. Merkur tager 87,969 jorddage at gå rundt om Solen. Merkurs aksiale hældning er 0,027 grader.
I fremtiden kan Merkurs kredsløb blive ustabilt på grund af Merkurs meget excentriske bane og Jupiters enorme tyngdekraft, og følgende ting kan ske:
- Den styrter ned i solen
- Den kommer langsomt ind i Solens Roche-grænse og bliver revet fra hinanden
- Den styrter ned på Venus
- Den styrter ned på Jorden
- Den bliver kastet ud af solsystemet og bliver en slyngelplanet.
Animation af Merkur og Jorden i kredsløb om solen
Liste over satellitter sendt til Merkur
Mange menneskeskabte satellitter er blevet sendt til Merkur for at studere den. Det drejer sig om følgende:
Mariner 10
Det første rumfartøj, der besøgte Merkur, var NASA's Mariner 10. Den opholdt sig i Merkurs kredsløb fra 1974 til 1975. Mariner 10 tog de første nærbilleder af Merkurs overflade. Det viste mange træk, såsom kratere. Desværre var det den samme side af Merkur, der var dag hver gang Mariner 10 fløj tæt på Merkur. Dette gjorde det umuligt at observere begge sider af Merkur. I sidste ende blev mindre end 45% af Merkurs overflade kortlagt.
Mariner 10 kom tæt på Merkur tre gange. Første gang fandt den et magnetfelt, hvilket overraskede planetariske geologer, fordi Merkurs rotation var for langsom til at skabe et magnetfelt. Den anden gang blev primært brugt til at tage billeder af Merkurs overflade. Ved tredje gang fik den flere oplysninger om magnetfeltet. Det viste, at Merkurs magnetfelt ligner Jordens magnetfelt.
Den 24. marts 1975, otte dage efter sin sidste nærflyvning, løb Mariner 10 tør for brændstof. Da dens bane ikke længere kunne kontrolleres, lukkede missionskontrollanterne sonden ned. Mariner 10 menes stadig at være i kredsløb om solen.
MESSENGER
Den anden satellit, der besøger Merkur, er NASA's MESSENGER. Det står for MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry, and Ranging (Kviksølvoverflade, rummiljø, GEokemi og måling). Den blev opsendt den 3. august 2004. Den fløj forbi Jorden i august 2005. Den fløj forbi Venus igen i oktober 2006. Den foretog sin første forbiflyvning af Merkur den 14. januar 2008, en anden den 6. oktober 2008 og en tredje den 29. september 2009. Den lavede et kort over det meste af Merkur, som Mariner 10 ikke havde kortlagt. Det første billede af Merkur i kredsløb om solen blev taget den 29. marts 2011.
MESSENGER blev lavet for at undersøge Merkurs høje massefylde, Merkurs geologiske historie, dets magnetfelt, strukturen af dets kerne, om der er is ved polerne, og hvor dets tynde atmosfære kommer fra. MESSENGER styrtede ned på Merkurs overflade den 30. april 2015.
Bepicolombo
Den Europæiske Rumorganisation og den japanske rumorganisation har fremstillet og opsendt et rumfartøj kaldet BepiColombo. Det skal kredse om Merkur med to sonder: en til at kortlægge planeten og en til at undersøge dens magnetosfære. Den blev opsendt den 20. oktober 2018. BepiColombo forventes at nå frem til Merkur i 2025. Den vil sende den sonde, der skal undersøge magnetosfæren, ind i en elliptisk bane. Derefter vil den sende sonden, der skal lave et kort over Merkur, ud i en cirkulær bane.
Mariner 10
MESSENGER
Bepicolombo
Relaterede sider
- Liste over planeter
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad hedder den mindste planet i solsystemet?
A: Den mindste planet i solsystemet er Merkur.
Spørgsmål: Hvor lang tid tager det for Merkur at foretage en tur rundt om Solen?
Svar: Det tager Merkur 87,969 dage at foretage en tur rundt om Solen.
Sp: Hvad er Merkur's størrelse set fra Jorden?
Svar: Når man ser Merkur fra Jorden, har den en tilsyneladende størrelsesorden, der varierer fra -2,0 til 5,5.
Spørgsmål: Hvilken slags atmosfære har Merkur?
Svar: Merkur har en ekstremt tynd atmosfære, der er kendt som en exosfære.
Spørgsmål: Har Merkur et magnetfelt?
Svar: Ja, på grund af sin store jernkerne har Merkur et magnetfelt, der er ca. 1 % så stærkt som Jordens magnetfelt.
Spørgsmål: Hvad er nogle af temperaturerne på overfladeniveau på Merkur?
Svar: Temperaturen på overfladeniveau på kviksølv kan variere fra ca. 90 til 700 K (-183°C til 427°C, -297°F til 801°F).
Sp: Hvem navngav og gav denne planet et symbol?
Svar: Det engelske navn for denne planet blev givet af romerne, som opkaldte den efter deres gud "Merkur". Symbolet for denne planet er baseret på Hermes' stav.
