Merkur – Solsystemets mindste planet: fakta om overflade, atmosfære, temperatur
Opdag Merkur — solsystemets mindste planet: fakta om overflade, tynd exosfære, ekstreme temperaturer, kratre og magnetfelt. Læs de nyeste opdagelser her.
Merkur er den mindste planet i solsystemet og den, der ligger tættest på Solen. Den bevæger sig på sin bane rundt om Solen med en omløbstid på cirka 87,969 dage. Merkur er en lille, kompakt og meget tæt planet med en stor jernkerne, hvilket gør dens gennemsnitsdensitet højere end de fleste andre planeter.
Fra Jorden kan Merkur være synlig som et lyst punkt nær horisonten, men den er svær at få øje på, fordi den altid står tæt på Solen. Den tilsyneladende størrelsesorden varierer typisk mellem omkring -2,0 og 5,5, afhængig af afstanden og fase. Derfor ses Merkur oftest blot i kort tid i morgengry eller aftenskumringen, og kun meget sjældent under en solformørkelse, hvor den af og til kan observeres tæt på den formørkede Sol.
Merkur har været svær at studere fra Jorden: selv med moderne teleskoper fremstår den ofte som en lille, lysende halvmåne. Det er også teknisk udfordrende at sende rumfartøjer i kredsløb om den pga. Solens stærke tyngdefelt. Kun to rumfartøjer har besøgt Merkur indtil nu: det første var Mariner 10, som i 1974–1975 kortlagde omtrent 45% af overfladen; senere kom MESSENGER, som befandtes i kredsløb om Merkur og tilvejebragte detaljerede kort over resten af overfladen (missionens data gjorde det muligt at kortlægge hele planeten).
Overfladen minder meget om Månen: den er kraftigt krateret med store sletter og områder dækket af gamle lavaplaner. Blandt de mest markante træk er det enorme kratervælde Caloris Basin og lange skråninger (særligt såkaldte rupes eller "skråningskløfter"), som skyldes afkøling og sammentrækning af planetens indre. Merkur har ingen naturlige måner.
Atmosfæren er ekstremt tynd i forhold til hvad vi normalt kalder en atmosfære; man taler derfor om en exosfære. Den består af spore af lette gasser og atomer som ilt, natrium, hydrogen, helium og kalium, der konstant tabes ud i rummet og tilføres igen fra solvinden eller fra overfladen. På grund af sin store jernkerne og delvist flydende indre har Merkur et svagt magnetfelt — omkring 1 % af Jordens feltstyrke — hvilket skaber en lille magnetosfære omkring planeten.
Overfladetemperaturerne varierer ekstremt mellem dag- og nat- siderne på grund af den tynde exosfære og den tætte tilknytning til Solen. Temperaturen kan svinge fra ca. 90 K til omkring 700 K (ca. -183 °C til 427 °C, dvs. -297 °F til 801 °F). De varmeste steder findes ved det undersolære punkt (det sted der peger direkte mod Solen), mens bunden af dybe kratere nær polerne kan være permanente skyggeområder og nå meget lave temperaturer — kolde nok til at bevare indespærret is.
Netop is ved polerne blev påvist ved hjælp af radarobservationer fra Jorden og senere bekræftet af rumsonder. Disse "radartomme" og meget kolde kratere menes at indeholde stabilt vandis og muligvis organisk materiale, beskyttet mod Solens varme i permanente skyggeområder.
Historiske observationer af Merkur går langt tilbage; kendte registreringer strækker sig til mindst det første årtusinde f.Kr. I antikkens græske astronomi opfattede man i perioder Merkur som to forskellige objekter: det, man så ved daggry, blev kaldt Apollo, og det, man så ved skumring, kaldte man Hermes. Det engelske navn "Mercury" stammer fra romerne, som opkaldte planeten efter deres budbringer-gud Merkur. Planetens traditionelle symbol er inspireret af Hermes' stav.
Selvom Merkur er tættest på Solen, er den ikke den varmeste planet i solsystemet — det skyldes, at den mangler en betydende drivhuseffekt, så solens varme hurtigt stråler væk til rummet om natten. Den varmeste planet er Venus, hvor en tæt atmosfære og kraftig drivhuseffekt fastholder høje temperaturer over hele planetens overflade.
Fysiske nøgletal (omtrentlig): radius ≈ 2.440 km, masse ≈ 3,30×10^23 kg (ca. 0,055 Jordmasser), overfladetæthed ≈ 5,43 g/cm³, tyngdeacceleration ≈ 3,7 m/s² (≈ 0,38 g). Merkur roterer langsomt med en siderisk rotationsperiode på ca. 58,65 døgn, men på grund af en 3:2 spin-bane-resonans (tre rotationer hver to omløb) bliver længden af et sol-døgn på Merkur omtrent 176 jorddøgn.
Ud over Mariner 10 og MESSENGER er der også igangsat moderne missioner til Merkur, bl.a. samarbejdsmissionen BepiColombo (ESA/JAXA), som blev sendt af sted for at studere planeten i detaljer. Data fra disse missioner har udvidet vores viden betydeligt om Merkurs geologi, indre struktur, magnetfelt og den komplekse interaktion mellem Solen og planetens exosfære.
Fortsat forskning søger at afklare spørgsmål om, hvordan Merkur fik sin usædvanligt store jernkerne, hvilken rolle gigantiske impacts har spillet i planetens tidlige historie, og i hvilken udstrækning flydende materiale stadig findes i kernen. Merkur er et særligt interessant laboratorium for at forstå tørre, tætte planeters dannelse og udvikling i solsystemer generelt.
Inde i Mercury
Merkur er en af de fire indre planeter i solsystemet. Det er en jordplanet ligesom Jorden. Det er den mindste planet i solsystemet. Den har en radius på 2.439,7 km (1.516,0 mi). Merkur er endnu mindre end nogle af de største måner i solsystemet, såsom Ganymedes, Jupiters største måne, og Titan, Saturns største måne. Den har dog i 2,2 gange større masse end Ganymedes og omkring 2 gange tungere end Titan. Merkur består af ca. 70 % metallisk materiale og 30 % silikatmateriale. Merkur har den næsthøjeste massefylde i solsystemet med 5,427 g/cm³, kun en smule mindre end Jordens.
Kviksølvs overflade
Merkurs overflade ligner Månens overflade. Den har sletter, der ligner marer, og har mange kratere. Merkur blev ramt af en masse kometer og asteroider for 4,6 milliarder år siden. Merkur blev også ramt i en periode, der kaldes det sene tunge bombardement. Merkur har mange kratere, fordi dens atmosfære er for svag til at bremse objekter. Billeder fra MESSENGER har vist, at Merkur kan have skjoldvulkaner.
Overfladetemperaturen på Merkur varierer fra 100 til 700 K (-173 til 427 °C; -280 til 800 °F) på de mest ekstreme steder. Selv om temperaturen på overfladen af Merkur om dagen er meget høj, tyder observationer på, at der er frosset vand på Merkur.
Merkur er for lille og varm til, at dens tyngdekraft kan holde en tyk atmosfære i lang tid. Det har dog en tynd eksosfære, der består af brint, helium, ilt, natrium, calcium og kalium. Denne exosfære bliver blæst væk og suppleret fra mange forskellige kilder. Brint og helium kan komme fra solvinden. Radioaktivt henfald af grundstoffer inde i Merkurs skorpe er en anden kilde til helium og også natrium og kalium.
Orbit og rotation
Merkur har den mest excentriske bane af alle planeterne i solsystemet. Den har en excentricitet på 0,21. Den befinder sig fra 46.000.000 til 70.000.000 km (29.000.000 til 43.000.000 mi) fra Solen. Merkur tager 87,969 jorddage at gå rundt om Solen. Merkurs aksiale hældning er 0,027 grader.
I fremtiden kan Merkurs kredsløb blive ustabilt på grund af Merkurs meget excentriske bane og Jupiters enorme tyngdekraft, og følgende ting kan ske:
- Den styrter ned i solen
- Den kommer langsomt ind i Solens Roche-grænse og bliver revet fra hinanden
- Den styrter ned på Venus
- Den styrter ned på Jorden
- Den bliver kastet ud af solsystemet og bliver en slyngelplanet.
Animation af Merkur og Jorden i kredsløb om solen
Liste over satellitter sendt til Merkur
Mange menneskeskabte satellitter er blevet sendt til Merkur for at studere den. Det drejer sig om følgende:
Mariner 10
Det første rumfartøj, der besøgte Merkur, var NASA's Mariner 10. Den opholdt sig i Merkurs kredsløb fra 1974 til 1975. Mariner 10 tog de første nærbilleder af Merkurs overflade. Det viste mange træk, såsom kratere. Desværre var det den samme side af Merkur, der var dag hver gang Mariner 10 fløj tæt på Merkur. Dette gjorde det umuligt at observere begge sider af Merkur. I sidste ende blev mindre end 45% af Merkurs overflade kortlagt.
Mariner 10 kom tæt på Merkur tre gange. Første gang fandt den et magnetfelt, hvilket overraskede planetariske geologer, fordi Merkurs rotation var for langsom til at skabe et magnetfelt. Den anden gang blev primært brugt til at tage billeder af Merkurs overflade. Ved tredje gang fik den flere oplysninger om magnetfeltet. Det viste, at Merkurs magnetfelt ligner Jordens magnetfelt.
Den 24. marts 1975, otte dage efter sin sidste nærflyvning, løb Mariner 10 tør for brændstof. Da dens bane ikke længere kunne kontrolleres, lukkede missionskontrollanterne sonden ned. Mariner 10 menes stadig at være i kredsløb om solen.
MESSENGER
Den anden satellit, der besøger Merkur, er NASA's MESSENGER. Det står for MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry, and Ranging (Kviksølvoverflade, rummiljø, GEokemi og måling). Den blev opsendt den 3. august 2004. Den fløj forbi Jorden i august 2005. Den fløj forbi Venus igen i oktober 2006. Den foretog sin første forbiflyvning af Merkur den 14. januar 2008, en anden den 6. oktober 2008 og en tredje den 29. september 2009. Den lavede et kort over det meste af Merkur, som Mariner 10 ikke havde kortlagt. Det første billede af Merkur i kredsløb om solen blev taget den 29. marts 2011.
MESSENGER blev lavet for at undersøge Merkurs høje massefylde, Merkurs geologiske historie, dets magnetfelt, strukturen af dets kerne, om der er is ved polerne, og hvor dets tynde atmosfære kommer fra. MESSENGER styrtede ned på Merkurs overflade den 30. april 2015.
Bepicolombo
Den Europæiske Rumorganisation og den japanske rumorganisation har fremstillet og opsendt et rumfartøj kaldet BepiColombo. Det skal kredse om Merkur med to sonder: en til at kortlægge planeten og en til at undersøge dens magnetosfære. Den blev opsendt den 20. oktober 2018. BepiColombo forventes at nå frem til Merkur i 2025. Den vil sende den sonde, der skal undersøge magnetosfæren, ind i en elliptisk bane. Derefter vil den sende sonden, der skal lave et kort over Merkur, ud i en cirkulær bane.
Mariner 10
MESSENGER
Bepicolombo
Relaterede sider
- Liste over planeter
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad hedder den mindste planet i solsystemet?
A: Den mindste planet i solsystemet er Merkur.
Spørgsmål: Hvor lang tid tager det for Merkur at foretage en tur rundt om Solen?
Svar: Det tager Merkur 87,969 dage at foretage en tur rundt om Solen.
Sp: Hvad er Merkur's størrelse set fra Jorden?
Svar: Når man ser Merkur fra Jorden, har den en tilsyneladende størrelsesorden, der varierer fra -2,0 til 5,5.
Spørgsmål: Hvilken slags atmosfære har Merkur?
Svar: Merkur har en ekstremt tynd atmosfære, der er kendt som en exosfære.
Spørgsmål: Har Merkur et magnetfelt?
Svar: Ja, på grund af sin store jernkerne har Merkur et magnetfelt, der er ca. 1 % så stærkt som Jordens magnetfelt.
Spørgsmål: Hvad er nogle af temperaturerne på overfladeniveau på Merkur?
Svar: Temperaturen på overfladeniveau på kviksølv kan variere fra ca. 90 til 700 K (-183°C til 427°C, -297°F til 801°F).
Sp: Hvem navngav og gav denne planet et symbol?
Svar: Det engelske navn for denne planet blev givet af romerne, som opkaldte den efter deres gud "Merkur". Symbolet for denne planet er baseret på Hermes' stav.
Søge