I den græske mytologi var Hera gudinden for kvinder, familie og ægteskab. Hun er gift med Zeus. Hun er en af de tolv olympiere. Hera er også en gudinde for himlen og stjernehimlen. De gamle grækere sagde, at Hera er en af de smukkeste gudinder, næsten lige så smuk som Afrodite. Hendes jaloux og hævngerrige natur gør hende dog mindre smuk. Zeus er bange for hende, når hun får sine raserianfald. Hun elsker at gøre Zeus' andre børns liv til en elendighed.

Hendes egne særlige tegn er påfuglen, granatæblet og koen. Hendes andre vigtige genstande er kronen og sløret.

Heras forældre er Kronos og Rhea. Hendes brødre og søstre er Zeus (som hun også blev gift med), Hestia, Demeter, Hades og Poseidon. Hera har to døtre og to sønner, Hebe, Eileithyia, Ares og Hephaestus. Hendes stedbørn er Athena, Dionysos, Persephone og tvillingerne Apollon og Artemis.

Hera er dronning af alle de græske guder og gudinder. Hun anses ofte for at være klog og alvorlig. Hera kaldes også "Himlens dronning", fordi hun hersker over Olympen, hvor alle guderne og gudinderne bor. Længe før hendes ægteskab med Zeus herskede hun over himlen og jorden. Hun er ansvarlig for alle levende væsener, herunder årstiderne og vejret. Nogle legender og gamle myter fortæller, at Hera (Juno) også er gudinde for imperier, dronninger og kongeriger. Navnets oprindelse er usikker; det er ofte tolket som "dame" eller "herskerinde".

Myter og kendte historier

Hera optræder i mange myter, især som den svigtrazende hustru, der straffer Zeus' elskerinder og deres børn. Nogle berømte eksempler er:

  • Io: Zeus forelsker sig i præsten Io, som Hera forvandler til en ko og lader vogte af den mangeøjede Argus.
  • Leto og tvillingerne: Hera forfulgte Leto, så hun måtte føde Apollon og Artemis under vanskelige forhold.
  • Semele og Dionysos: Semele dræbes i nogle versioner af myten efter at være blev lokket ind i en fatal hændelse i forbindelse med Zeus.
  • Herakles: Hera's fjendtlighed mod Zeus' søn Herakles (Heracles) er et gennemgående tema; hun sender bl.a. galskab over ham.
  • Argus og påfuglen: Da Hermes dræber Argus for at befri Io, sætter Hera Argus' hundred øjne i påfuglens halefjer som evig erindring.

Symboler og ikonografi

Hera fremstilles ofte iført en kron eller diadem og siddende på en trone som dronning af guderne. Hendes vigtigste symbolske dyr er påfuglen, hvis halefjer associationer til Argus' øjne viser hendes vagt og minde om hævn. Koen og granatæblet er også knyttet til hende; granatæblet symboliserer ofte ægteskab, frugtbarhed og livets cyklus. Hun bærer undertiden et slør – symbol på ægteskabets hellighed – og et septer eller stav som tegn på magt.

Kult, templer og fester

Hera blev dyrket over hele den græske verden, men især i byer som Argos, Samos og Olympen. Kendte helligdomme (heraioner) ligger bl.a. ved Samos og Argos. I Olympia fandtes også et ældgammelt kultsted for Hera ved siden af Zeusstemplet.

Der blev holdt festivaler til Hera's ære, blandt andet Heraia, som kunne omfatte kvindelige atletikstævner og ritualer knyttet til ægteskab og overgangsriter. Som beskytter af ægteskab og kvinder blev hun tilkaldt i bryllupsritualer og under fødsel – hun forbindes tæt med Eileithyia, gudinden for fødselsveer.

Familie og relationer

Som hustru til Zeus er Hera officielt mor til Hebe (ungdommens gudinde), Eileithyia (fødselshjælp) samt Ares og Hephaestus. Mange af Zeus' andre børn (fx Athena, Apollon og Artemis, Dionysos) regnes som hendes stedbørn, og dette komplekse familiedrama er en væsentlig del af myterne om hendes misundelse og hævn.

Betydning og eftermæle

Hera repræsenterer både ægteskabets idealer — trofasthed, familieansvar og social orden — og de mørkere sider af det: jalousi, hævn og magtspil. Hendes romerske pendant er Juno, som deler mange af hendes egenskaber. I kunsten er Hera ofte afbildet majestætisk og værdig, siddende på trone eller ledsaget af påfugle; i litteraturen optræder hun som en kompleks gudinde med stor indflydelse på både gudernes og menneskenes liv.