I den græske mytologi er Andromeda (græsk: Ἀνδρομέδα, Androméda eller Ἀνδρομέδη, Andromédē) en ætiopisk prinsesse, datter af kong Cepheus og hans kone Cassiopeia. Ifølge den mest kendte version pralede Cassiopeia med, at hendes datter var smukkere end Nereiderne, gjorde dette havguden Poseidon vred. Som straf sendte han havuhyret Ceto (ofte kaldet Cetus) til at hærge landet. Den fortvivlede konge Cepheus konsulterede oraklet i Delfi, som svarede, at Andromeda skulle ofres til havuhyret. Andromeda blev derfor lænket til en sten ved kysten som et offer.

Redningen og ægteskabet

Den unge helt Perseus så Andromeda fra luften, da han fløj forbi efter at have halshugget Medusa. Perseus dræbte havuhyret og befriede hende; i nogle versioner af myten bruger han Medusas hoved til at forvandle trusler til sten. Efter redningen blev Andromeda og Perseus gift, og ifølge traditionen grundlagde Perseus byen Mykene eller knyttes til dens tidlige dynasti. Med Perseus fik Andromeda flere børn: Perses, Alcaeus, Heleus, Mestor, Sthenelus og Electryon samt døtrene Autochthe og Gorgophone. Hun er desuden Herakles' oldemor.

Navnets betydning og sprog

På græsk betyder hendes navn ofte oversat noget i retning af "menneskers hersker" eller "hærførers hustru" — det er dannet af ἀνήρ, ἀνδρός (anēr, andrós - "[af] mand") og medon ("hersker"). Navnet er således sammensat og afspejler den slags navneudtryk, der var almindelige i oldgræsk.

Kilder og variationer

Myten om Andromeda findes i flere antikke kilder, hvor detaljer varierer. Ovids "Metamorphoses", Hesiod, Pseudo-Apollodorus og Hyginus gengiver hver deres versioner eller elementer af historien. Variationer omfatter, om Andromeda lovligt bliver forlovet med en anden (nogle gange Phineus) før Perseus' indgriben, og om der efterfølges kampe mellem Perseus og hendes tidligere bejlere — i nogle fortællinger benytter Perseus Medusas hoved til at gøre angriberne til sten.

Symbolik, stjernebilledet og efterliv i kunsten

Andromeda blev i antikken ofte opfattet som et symbol på uskyld og ofring, men også som et motiv for heltemod og den redningshandling, der cementerer Perseus' ry. Hun er et af de få mytologiske kvindepersoner hvis navn også er overført til astronomien: stjernebilledet Andromeda, som ifølge traditionen blev placeret på himlen sammen med Cassiopeia, Cepheus og Perseus som en del af gudernes straf eller belønning.

Myten har inspireret kunstnere gennem århundrederne. Fra antikke vasebilleder til renæssance- og barokmestre og videre til 1800-tallets og 1900-tallets malere har Andromeda og scenen med hendes frigørelse været et yndet motiv i maleri, skulptur og senere i litteratur, teater og film. Motivet blev ofte brugt til at fremhæve kontrasten mellem sårbarhed og heltemod samt temaer om skønhed og fare.

Arv og kulturel betydning

  • Genealogi: Andromeda indgår i de mytologiske kongerækker og helteslægter og er gennem Perseus stammoder til flere græske kongelinjer.
  • Stjernebillede: Andromeda er et af de klassiske stjernebilleder og er nævnt i Ptolemaios' katalog over stjernebilleder.
  • Kunst og litteratur: Hendes historie bruges ofte til at undersøge temaer som ofring, skønhed, stolthed og frelse.

Selvom de konkrete detaljer kan variere med kilde og tid, er Andromeda i dag et velkendt navn både i mytologi- og kunsthistorie og i astronomiens navneverden.