Aegisthus (eller Aigisthos) er en central skikkelse i den græske mytologi. Han optræder især i to store kilder: Homers Odysseen fra omkring slutningen af det 8. århundrede f.Kr. og i Aischylos' tragedie Oresteia fra det 5. århundrede f.Kr. Begge fremstillinger beskriver ham som medvirkende i mordet på Agamemnon og som Klytaemnestras elsker, men de lægger forskellig vægt på motiver og ansvar.
Oprindelse og familie
Aegisthus er, ifølge de fleste mytiske traditioner, søn af Thyestes og Pelopia og indgår således i den berygtede slægt kendt som huset Atreus — en familie præget af mord, hævn og forbandelser efter rivaliseringen mellem Thyestes og hans bror Atreus. Denne baggrund forklarer meget af den langvarige blodshævn, der omgiver Aegisthus' rolle i de efterfølgende begivenheder.
Myten om mordet på Agamemnon
Da Agamemnon drog for at belejre Troja, indledte hans hustru Klytaemnestra et forhold til Aegisthus. Ifølge traditionen vendte Agamemnon tilbage som sejrrig, men blev dræbt i sit eget hjem; i nogle versioner er mordet først og fremmest udført af Aegisthus, i andre er Klytaemnestra en aktiv medskyldig, og motivet knyttes til både personlig hævn (særlig ofringen af deres datter Ifigenia i visse beretninger) og til den længerevarende fejde mellem de to gamle slægter.
Forskelle mellem Homer og Aischylos
I Odysseen fremstilles Aegisthus som en opportunistisk elsker og morder, hvis handlinger mest kan ses som udtryk for evig slægtsstrid og personlig begær. I Aischylos' Oresteia gives handlingen et større moralsk og ritualt fokus: mordet på Agamemnon ses som en kompleks hævnaktion, der afføder nye forbrydelser — Orestes’ drab på Aegisthus og Klytaemnestra — og fører til en konflikt mellem blodshævnen og en mere civil retssikkerhed (Furierne vs. Athenernes domstol i dramatikken).
Dom og efterliv
Aegisthus regerede efter mordet i forholdsvis kort tid; de fleste kilder siger, at han sad på tronen i omkring syv år, indtil han blev dræbt af Agamemnons søn, Orestes, som hævn for sin fars død. Aegisthus’ skæbne er dermed tæt forbundet med det større tema i græsk mytologi om arvelig forbrydelse og den uundgåelige retfærdighed, der følger i hælene på sådanne forbrydelser.
Betydning og kulturelle aftryk
Aegisthus repræsenterer både personlig ondskab og offer for slægtens forbandelse i græsk tragedie. Hans historie har inspireret utallige teateropførelser, litterære fortolkninger og kunstværker gennem århundreder, og figuren bruges ofte til at diskutere temaer som hævn, retfærdighed, kønsroller (hans forhold til Klytaemnestra) og de moralske konsekvenser af vold i familien.