Oliventræ (Olea europaea) – oprindelse, udbredelse og dyrkning

Oliventræ (Olea europaea) – læs om oprindelse, historisk udbredelse og dyrkningstips til kystnært, kalkrig jord. Perfekt til have og landskab.

Oliventræet er et lille træ eller store busk, som ofte formes til træer. Det botaniske navn er Olea europaea. Arten stammer fra kystområderne i det østlige Middelhavsområde, især fra områder omkring Syrien, de maritime dele af Lilleasien og det nordlige Iran ved den sydlige ende af Det Kaspiske Hav. Oliventræet er blevet dyrket i flere tusinde år og spredt vestpå af de gamle grækere og senere af fønikere, romere og andre folkeslag, så det i dag er et karakteristisk træk ved landskabet rundt om hele Middelhavet og i mange andre varme områder i verden.

Udseende og levealder

Olea europaea har læderagtige, smalle, mørkegrønne blade og en karakteristisk knudret stamme, som med alderen ofte bliver meget tykkere og snoet. Træet kan blive over hundrede år gammelt; nogle kultivarer og vilde træer lever i århundreder og er kulturelt og historisk vigtige i mange regioner.

Voksested og jordforhold

Oliventræer foretrækker solrige, varme og tørre forhold. De kan godt lide jord med meget kalk i og vokser ofte på kalkstensskråninger og klipper i kystnært klima. Vigtige forhold:

• Dræning: Oliventræer tåler ikke våd jord eller stående vand; god dræning er afgørende.
• pH: Træet tolererer neutrale til svagt basiske jorde (alkaliske forhold går ofte godt sammen med kalkholdige jorder).
• Sol: Fuld sol giver bedst vækst og frugtsætning.
• Tørke: Oliventræer er tørketolerante, men giver bedre udbytte med moderat vanding i vækstsæsonen.

Dyrkning og pleje

Oliventræer kan dyrkes i haven, på terrassen i store krukker eller i kommercielle olivenlunde. Her er praktiske råd:

• Plantning: Plant om foråret i en lun periode. Sørg for luftholdig, veldrænet jord og beskyt unge planter mod vinterfrost de første år.
• Beskæring: Form og beskær hvert år for at bevare kroneformen, fjerne dødt træ og forbedre luftcirkulationen. Beskæring stimulerer også lys til midten og gør høst lettere.
• Vanding: Unge træer skal vandes regelmæssigt. Etablerede træer kan klare længere tørkeperioder, men regelmæssig vanding øger frugtsætningen.
• Gødning: Tilfør en balanceret gødning om foråret; overskud af kvælstof kan øge løv på bekostning af frugt.
• Frostfølsomhed: Mange sorter tåler let frost, men hård frost (under cirka -7 til -10 °C, afhængig af sort) kan skade blade og grene eller dræbe træet.
• Krukker: I kolde klimaer kan oliventræer dyrkes i store potter og flyttes indendørs eller i frostfrit udhus om vinteren.

Formering

Oliven formeres almindeligvis ved stiklinger eller podning for at bevare sortens egenskaber. Frø kan også bruges, men giver ofte store variationer i frugt og kvalitet, da frøplanter ikke nødvendigvis bevarer moderplantens karakterer.

Sygdomme og skadedyr

Almindelige problemer omfatter:

• Olivenfrugtfluen: Angriber modne oliven og kan ødelægge frugten, især i varme regioner.
• Skal- og bladlusangreb: Kan svække træet og give sodetærskede vækster.
• Svampesygdomme: Som peacock spot (Spilocaea oleaginea) og rod- eller karforrådnelse i dårligt drænet jord.
• Verticillium-wilt: En jordbåren svampesygdom, som kan føre til visning og død af grene.

God pasning, korrekt beskæring og forebyggende bekæmpelse mindsker risikoen. I kommerciel produktion bruges ofte insektfælder, biologisk kontrol og målrettede plantebeskyttelsesmidler efter behov.

Høst og anvendelse

Oliven høstes normalt om efteråret, afhængig af sort og ønsket anvendelse. Grønne oliven plukkes tidligere, sorte oliven senere. Friskplukkede oliven er bitre og skal gennem en hærdnings- eller saltbehandlingsproces (fx saltlage eller lutbehandling) for at kunne spises som bordoliven. Olivenolien udvindes ved presning eller centrifugering; kvaliteten afhænger af sort, høsttidspunkt og forarbejdning.

Sorter og udbredelse

Der findes mange kultivarer med forskellig smag, olieindhold og modstandsdygtighed. Kendte sorter omfatter fx Arbequina, Koroneiki, Picual, Frantoio og Leccino. Udover Middelhavsområdet er oliven dyrket i områder med lignende klimaer, fx Californien, Chile, Australien, Sydafrika og dele af Mellemøsten.

Kulturhistorie

Oliventræet har stor kulturel og symbolsk betydning som symbol på fred, visdom og vækst i mange civilisationer. De ældgamle træer og olivenlunde er historisk værdifulde og bruges fortsat til olieproduktion og som landskabselementer.

Samlet set er oliventræet en robust og langlivet plante, som trives bedst i kalkholdige, veldrænede jorde og solrige, varme forhold. Med korrekt pleje kan det give både skygge, æstetisk værdi og velsmagende frugter eller olie i mange årtier.

Kulturel betydning

Det er meget sandsynligt, at de første oliventræer blev dyrket i Syrien.^[] Derfra spredte de sig hurtigt. I det antikke Grækenland blev træet betragtet som helligt. Nogle bystater (polis) som Athen straffede folk for at fælde oliventræer.

Grenene på FN's flag er grene fra et oliventræ.

I kristendommen kan oliventræet være et tegn på fred, for ifølge Bibelen bragte en due en olivengren til Noa for at vise, at syndfloden var overstået.

Oliventræet er Palæstinas nationaltræ.

De Forenede Nationers flag

Søg efter bogstav