Partenogenese
Parthenogenese er et begreb inden for biologien. Det betyder jomfrufødsel. Det er en aseksuel form for reproduktion. Hunnerne lægger æg uden befrugtning af en han. Vækst og udvikling af embryoner sker med alle gener nedarvet fra moderen.
Den forekommer hos både planter og dyr og er langt mindre almindelig end seksuel reproduktion. Den forekommer endda hos hvirveldyr: der findes over 80 arter af ukønnede krybdyr, padder og fisk i naturen, hvor hanner ikke længere er en del af reproduktionsprocessen.
Nogle planter og dyr kan formere sig enten seksuelt eller aseksuelt. Et godt eksempel er bladlus (f.eks. grønbladet flue), som formerer sig parthenogenetisk i højsommeren, men som går over til seksuel formering, når vejret bliver dårligere. På forskellige tidspunkter af året kan de være vivipare (levendefødte) eller ovipare (æg). I løbet af foråret og sommeren producerer bladlus normalt levende unger (nymfer) parthenogenetisk. Disse hunlus kan have eller ikke have vinger. Hannerne optræder kun i et vist antal ved slutningen af sæsonen. Hunnerne føder så kønsligt i løbet af efteråret og lægger æg. Derfor siger man, at bladlusene gennemgår "cyklisk parthenogenese".
En anden interessant kendsgerning er, at der findes en hel orden af rotifere (Bdelloid rotifere), hvor der aldrig er fundet hanner. Dette er den største taksonomiske kategori, der udelukkende formerer sig ved parthenogenese.
Der findes andre former for ukønnet formering. Kloner produceres af mange hydrozoer (f.eks. mange koraller). Kolonier vokser, ikke ved at lægge æg, men ved at udklække nye individer. Meget lignende er formering ved opsplitning, som er almindelig i adskillige stammeformer som f.eks. pighuder og svampe. Disse metoder kaldes ikke parthenogenese, fordi de ikke fungerer ved, at hunnerne lægger æg.
Bladlus, der føder en nymfe
Grønflue på en rosenbusk
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad betyder udtrykket "parthenogenese"?
A: Parthenogenese er et begreb i biologien, der betyder jomfrufødsel. Det er en aseksuel form for reproduktion, hvor hunner lægger æg uden befrugtning af en han.
Spørgsmål: Forekommer parthenogenese hos både planter og dyr?
Svar: Ja, parthenogenese forekommer hos både planter og dyr og er langt mindre almindelig end seksuel reproduktion.
Spørgsmål: Er der eksempler på hvirveldyr, der formerer sig ved hjælp af parthenogenese?
A: Ja, der findes over 80 arter af ukønnede krybdyr, padder og fisk i naturen, hvor hanner ikke længere er en del af reproduktionsprocessen.
Spørgsmål: Kan nogle planter eller dyr reproducere sig enten seksuelt eller aseksuelt?
Svar: Ja, nogle planter og dyr kan formere sig enten seksuelt eller aseksuelt. Et godt eksempel er bladlus (f.eks. grønbladet flue), som formerer sig parthenogenetisk i højsommeren, men som går over til seksuel formering, når vejret bliver dårligere.
Spørgsmål: Findes der en orden af rotifere, der udelukkende formerer sig ved parthenogenese?
Svar: Ja, der findes en hel orden af rotifere kaldet Bdelloid rotifere, hvor der aldrig er fundet hanner - det er den største taksonomiske kategori, der udelukkende formerer sig ved parthenogenese.
Spørgsmål: Findes der andre former for ukønnet formering end parthenogenese?
A: Ja, der findes andre former for ukønnet formering, f.eks. kloning, som produceres af mange Hydrozoa (f.eks. mange koraller), kolonier, der vokser ikke ved at lægge æg, men ved at udgyde nye individer, og formering ved opsplitning, der er almindelig i flere arter som f.eks. pighuder og svampe.
