Venus (planet) | den anden planet fra solen
Venus er den anden planet fra Solen. Venus er den eneste planet i solsystemet, der har en dag, der er længere end et år. Venus' årslængde er 225 jordiske dage. Dagen på Venus er 243 jorddage.
Venus er en jordplanet, fordi den har en fast, stenet overflade ligesom de andre planeter i det indre solsystem. Astronomer har kendt Venus i tusindvis af år. De gamle romere opkaldte den efter deres gudinde Venus, som var gudinde for kærlighed og skønhed.
Venus er det klareste på nattehimlen bortset fra månen. Den kaldes nogle gange for morgen- eller aftenstjernen, da den ved visse længder er let at se lige før solen står op om morgenen. På andre tidspunkter kan den ses lige efter, at solen er gået ned om aftenen. Venus kommer tættere på Jorden end nogen anden planet.
Venus kaldes nogle gange Jordens søsterplanet, da de er ret ens i størrelse og tyngdekraft. På andre måder er planeterne meget forskellige. Venus' atmosfære (luft) består hovedsagelig af kuldioxid med skyer af svovlsyre. Svovlsyre er et kemikalie, der er giftigt for liv. Derfor kaldes den nogle gange for Jordens "onde tvilling".
Den tykke atmosfære gør det svært at se overfladen. Indtil slutningen af det tyvende århundrede troede mange, at der kunne være liv der. Trykket på Venus' overflade er 92 gange så højt som på Jorden. Venus er en af kun to planeter i solsystemet (den anden er Merkur), som ikke har nogen måner. Venus drejer meget langsomt rundt om sin akse, og den drejer i den modsatte retning af de andre planeter.
Fysiske egenskaber
Venus er en jordplanet, så ligesom Jorden består dens overflade af sten. Venus er meget varmere end Jorden. Al kuldioxiden i atmosfæren virker som et tæppe, der fanger varmen fra solen. Denne effekt kaldes drivhuseffekten, og den er meget stærk på Venus. Det gør Venus' overflade til den varmeste af alle planeters overflader i solsystemet med en anslået gennemsnitstemperatur på 480 °C (896,0 °F). Det er varmt nok til at smelte bly eller zink.
Geografi
Venus har ingen oceaner, fordi den er alt for varm til at have vand. Venus' overflade er en tør ørken. På grund af skyerne er det kun radaren, der kan kortlægge overfladen. Den består af ca. 80 % glatte, klippefyldte sletter, der for det meste er lavet af basalt. To højere områder, kaldet kontinenter, udgør planetens nord og sydlige del. Den nordlige del kaldes Ishtar Terra og den sydlige del kaldes Aphrodite Terra. De er opkaldt efter de babyloniske og græske kærlighedsgudinder.
Venus' overflade ser ud til at være formet af vulkansk aktivitet. Venus har masser af vulkaner. Venus' overflade skønnes at være 300-600 millioner år gammel.
I modsætning til Jorden og Mars har Venus ikke noget defineret højland eller lavland, og den har ingen tektoniske plader.
Atmosfære
Venus' atmosfære består hovedsagelig af kuldioxid og nitrogengas med skyer af svovlsyre. Fordi atmosfæren er så tyk eller tæt, er trykket meget højt. Trykket er 92 gange så højt som trykket på Jorden, hvilket er nok til at knuse mange ting.
Det er umuligt at se planetens overflade fra rummet, da det tykke skydække reflekterer 60 % af det lys, der rammer den. Forskerne kan kun se den ved hjælp af infrarøde og ultraviolette kameraer og radar.
Forskere mener, at atmosfæren på Venus for milliarder af år siden kunne have været som Jordens atmosfære. Der kan have været masser af vand på Venus' overflade. Men efter 600 millioner til flere milliarder år har fordampningen af vandet ført til drivhusgasser i atmosfæren.
Magnetisk felt
I 1967 fandt Venera 4 ud af, at Venus' magnetfelt var meget svagere end Jordens magnetfelt. Dette magnetfelt fremkaldes af en vekselvirkning mellem ionosfæren og solvinden. Venus' magnetosfære er ikke stærk nok til at beskytte atmosfæren mod kosmisk stråling.
Venus' passage
Venus kan undertiden ses passere mellem Solen og Jorden. Venus ligner en sort prik, når man ser den gennem et særligt teleskop. Disse passeringer kaldes "transits". Disse "transits" sker parvis med otte års mellemrum. Derefter er der mere end hundrede år til det næste par.
Radarbillede af Venus' overflade (Magellan-rumfartøjet)
Banebevægelse og rotation
Venus kredser om Solen i en gennemsnitlig afstand på ca. 108 millioner km (67 millioner mi). Den fuldfører en bane hver 224,7. dag. Venus' rotation er langsom. En venusisk sideterminsdag er længere end et venusisk år.
Venus' bane sammenlignet med Jordens bane
Liste over satellitter sendt til Venus
Mange menneskeskabte satellitter er blevet sendt til Venus for at studere den. De er:
Mariner 2
Mariner 2 blev opsendt den 27. august 1962. Den skulle undersøge Venus' atmosfære, dens magnetfelt og masse. Det sidste radiosignal fra Mariner 2 blev modtaget den 3. januar 1963. Mariner 2 er stadig i kredsløb om solen i dag.
Venera 4
Venera 4 var en sonde, som Sovjetunionen lavede for at udforske Venus. Sonden havde to sonder. Den ene var designet til at gå ind i Venus' atmosfære og bruge en faldskærm til at lande på overfladen. En anden modtog oplysningerne fra sonden på Venus til missionskontrollanterne på Jorden. Venera 4 blev opsendt den 12. juni 1967. Det sidste radiosignal fra Venera 4 blev modtaget den 18. oktober 1967.
Mariner 5
Mariner 5 var et rumfartøj under Mariner-programmet. Mariner 5 blev opsendt den 14. juni 1967. Det sidste radiosignal fra Mariner 5 blev udsendt den 14. oktober 1968. Mariner 5 blev lavet for at undersøge Venus' magnetfelt og for at måle det hårde ultraviolette spektrum i Venus' atmosfære.
Venera 9
Venera 9 var et rumfartøj fremstillet af Sovjetunionen. Det bestod af en sonde, der skulle kredse om Venus, og som blev kaldt en orbiter, og en anden sonde, der skulle lande på Venus, og som blev kaldt en lander. Den blev opsendt den 8. juni 1975. Det sidste radiosignal fra orbiteren blev sendt den 22. marts 1976. Det sidste radiosignal var den 22. oktober 1975. Orbiter-sonden var det første rumfartøj til at kredse om Venus, mens landingsfartøjet var det første til at sende billeder tilbage fra en anden planets overflade.
Venera 10
Venera 10 var et rumfartøj fremstillet af Sovjetunionen. Det bestod af en kredsløbsfartøj og en landingsfartøj. Det blev opsendt den 14. juni 1975.
Venera 13
Venera 13 var en sonde i det sovjetiske Venera-program. Den blev lavet til at udforske Venus. Den blev opsendt den 30. oktober 1981. Det sidste radiosignal fra landingsfartøjet var den 1. marts 1982. Det sidste radiosignal fra det rumfartøj, der bragte landingsfartøjet til Venus, var den 25. april 1983.
Venera 14
Venera 14 var en sonde i det sovjetiske Venera-program. Den blev lavet til at udforske Venus. Den blev opsendt den 4. november 1981. Det sidste radiosignal fra landingsfartøjet var den 5. marts 1982. Det sidste radiosignal fra det rumfartøj, der bragte landingsfartøjet til Venus, var den 9. april 1983.
Venera 15
Venera 15 var et rumfartøj sendt til Venus af Sovjetunionen. Den skulle kortlægge Venus' overflade. Den blev opsendt den 2. juni 1983. Det sidste radiosignal fra Venera 15 var den 5. januar 1985.
Venera 16
Venera 16 var et rumfartøj sendt til Venus af Sovjetunionen. Den skulle kortlægge Venus' overflade. Den blev opsendt den 7. juni 1983. Det sidste radiosignal fra Venera 16 var den 13. juni 1985.
Mariner 2
Venera 4
Mariner 5
Venera 9
Venera 10
Stempler fra Venera 13 og Venera 14
Relaterede sider
- Liste over planeter
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er den anden planet fra Solen?
Svar: Venus er den anden planet fra solen.
Spørgsmål: Hvor lang tid er et år på Venus sammenlignet med et år på Jorden?
A: Årslængden på Venus er 225 jorddage, hvilket er meget kortere end et år på Jorden.
Spørgsmål: Hvilken type planet er Venus?
Svar: Venus er en jordplanet, fordi den har en fast, stenet overflade ligesom andre planeter i det indre solsystem.
Spørgsmål: Hvordan blev Venus navngivet?
A: De gamle romere opkaldte den efter deres gudinde Venus, som var gudinde for kærlighed og skønhed.
Spørgsmål: Er der liv på Venus?
A: Indtil slutningen af det tyvende århundrede troede mange, at der kunne være liv på Venus, men på grund af dens tykke atmosfære, der hovedsagelig består af kuldioxid med skyer af svovlsyre (et kemikalie, der er giftigt for liv), er det svært for enhver form for liv at eksistere.
Spørgsmål: Har Venus nogen måner?
Svar: Nej, ud af alle 8 planeter i vores solsystem er det kun Merkur og Venus, der ikke har måner.
Spørgsmål: Hvilken retning drejer Venus i forhold til andre planeter? A: I modsætning til de fleste planeter i vores solsystem, som drejer med uret eller østpå om deres akse, drejer Venus meget langsomt mod uret eller vestpå om sin akse.
