Det gamle Egypten | et samfund, der begyndte omkring 3150 f.Kr. og varede indtil 30 f.Kr., hvor det blev invaderet af Romerriget

Historie

Arkæologer, der studerer genstande efterladt af gamle mennesker, har fundet ud af, at der har boet mennesker langs Nilen i meget lang tid. Nilens frugtbare flodsletter gjorde det muligt for folk at begynde at dyrke landbrug. I det 10. årtusinde f.Kr. var folk i Egypten begyndt at dyrke kornsorter som hvede og byg. Fordi de dyrkede landbrug, blev de boende på et sted, og fordi de var bosat, blev deres samfund mere komplekst. Dette var et vigtigt skridt i den menneskelige civilisations historie.

Denne periode i den egyptiske historie kaldes prædynastisk, da den fandt sted før de store dynastiske kongeriger blev dannet. Omkring 5500 f.Kr. havde de små stammer, der boede i Nildalen, udviklet sig til en række kulturer. Alle var begyndt at dyrke afgrøder og dyr. Alle havde deres egne typer af keramik og personlige genstande, såsom kamme, armbånd og perler. I Øvre Egypten, den sydlige del af landet, var badarerne en af de tidligste kulturer. Den er kendt for sin keramik af høj kvalitet, sine stenredskaber og sin brug af kobber. De blev efterfulgt af de amratianske og gerziske kulturer.

De forskellige perioder i det gamle Egyptens historie er:

• Prædynastisk periode (5500 - 3000 f.Kr.)
• Tidlig dynastisk periode (1. og 2. dynasti, 3000 - 2700 f.Kr.)
• Det Gamle Rige (3. til 6. dynasti, 2700 - 2180 f.Kr.)
• Første mellemliggende periode (7. til 11. dynasti, 2180 - 2050 f.Kr.)
• Mellemste Rige (11. til 14. dynasti, 2080 - 1640 f.Kr.)
• Anden mellemliggende periode (15. til 17. dynasti, 1640 - 1560 f.Kr.; Hyksos)
• Det Nye Rige (18. til 20. dynasti, 1560 - 1070 f.Kr.)
• Tredje mellemliggende periode (21. til 25. dynasti, 1070 - 664 f.Kr.)
• Sen periode (26. til 31. dynasti, 664 - 323 f.Kr.; perserne)
• Det græsk-romerske Egypten (323 - 30 f.Kr.; fra ptolemæisk til romersk)

Mellemperioderne omfattede perioder, hvor det traditionelle system brød sammen, hvor landet blev splittet eller invaderet af fremmede herskere. Egyptens kultur og klima var relativt stabilt sammenlignet med andre dele af Mellemøsten. Ikke desto mindre havde de nogle perioder, hvor deres regering blev udfordret og nogle gange væltet.

 

Regeringen

Det gamle Egypten var opdelt i mange forskellige distrikter kaldet sepats. De første opdelinger blev oprettet i den prædynastiske periode, men dengang var de små bystater, som regerede sig selv. Da den første farao kom til magten, forblev sepaterne og lignede meget de amter, der findes i mange lande i dag. De forblev stort set de samme i lang tid - der var 42 af dem, og hver blev styret af en guvernør, der blev valgt af faraoen. I de senere år blev distrikterne kaldt nomes, og guvernøren blev kaldt nomarch.

I det gamle Egypten var der mange forskellige skatter, men der var ingen rigtige penge, så folk betalte hinanden med varer eller arbejde. Den person, der holdt øje med skatteopkrævningen, var en skribent, og hver skatteopkræver i Egypten skulle hver dag fortælle ham, hvor mange skatter de havde opkrævet. Hver enkelt person betalte forskellige skatter baseret på det arbejde, de udførte: Håndværkere betalte med varer, jægere og fiskere betalte med mad, og hver eneste husstand i landet skulle betale en arbejdsskat hvert år ved at hjælpe med arbejde for landet, f.eks. ved at hjælpe med minedrift eller med kanaler. Mange rige egyptere betalte fattigere mennesker for at gøre dette for dem.

 
Narmer-palletten dokumenterer foreningen af Øvre og Nedre Egypten, ~3200 f.Kr. Originalen befinder sig på det egyptiske museum i Cairo.  

Sprog og skrift

Sprog

Sproget kan inddeles i seks perioder:

1. Arkaisk egyptisk (før 3000 f.Kr.). Dette sprog blev fundet på indgraveringer på keramik.
2. Old Egyptisk (3000 f.Kr. til 2000 f.Kr.). Dette sprog blev brugt i det gamle kongerige og den første mellemliggende periode. Det blev fundet i pyramider eller egyptiske grave og var den første version af sproget, der havde flertal, hvilket viser, at der blev talt om mere end én genstand.
3. Mellemegyptisk (2000 f.Kr. til 1300 f.Kr.). Dette sprog kaldes klassisk egyptisk. Det findes overalt på genstande og grave i Egypten, herunder egyptiske kister. Bøger om videnskab og samfund blev skrevet i denne periode, og mange af de ting, vi ved om datidens religion, er skrevet på klassisk egyptisk. Selv efter at folk holdt op med at tale denne form for egyptisk, brugte forfatterne det stadig, når de skrev bøger.
4. Senegyptisk (1300 f.Kr. til 700 f.Kr.). Det er sproget fra Det Nye Rige, som var den bedste periode i Egyptens historie. Der blev delt en masse viden i denne periode, så vi har mange meget gamle bøger, der er skrevet på senegyptisk. Mange mennesker mener, at denne version af sproget var meget lig det, som egypterne talte.
5. Demotisk egyptisk (700 f.Kr. til 400 e.Kr.)
6. Koptisk egyptisk (300 e.Kr. til 1700 e.Kr.)

Skrivning

Hieroglyffer

Egypten havde et skriftsprog kaldet hieroglyffer, som er et af de to ældste skriftsprog (det andet er sumerisk kileskrift). Hieroglyfskriften stammer fra ca. 3200 f.Kr. og består af ca. 500 symboler. En hieroglyf repræsenterer et ord, en lyd eller et symbol for at vise, hvad tegnet betyder. Det samme symbol kan tjene forskellige formål i forskellige sammenhænge. Hieroglyffer på stenmonumenter og i grave var til offentlige formål. Det var kunst, og ofte var det propaganda.

Hieratisk skrift

Den skrift, som præsterne brugte til daglig skrift på "papyrus", træ eller stof. I dagligdagen brugte de skriftkloge en kursiv skrift, kaldet hieratisk, som var hurtigere og nemmere at skrive. Mens de formelle hieroglyffer kan læses i rækker eller kolonner i begge retninger (men typisk skrives fra højre mod venstre), blev hieratikken altid skrevet fra højre mod venstre, normalt i vandrette rækker.

Demotisk skrift

Den skrift, der anvendes af almindelige mennesker. En ny form for skrift, demotisk, blev den vigtigste skriftstil. Det er denne form for skrift - og formelle hieroglyffer - der ledsager den græske tekst på Rosetta-stenen.

Koptisk skrift

Den koptiske skrift er et modificeret græsk alfabet. Det koptiske sprog er det sidste trin af det egyptiske sprog (moderne egyptere taler en dialekt af arabisk).

Litteratur

En del af den gamle egyptiske litteratur er bevaret til i dag. Der findes undervisningstekster som Ptahhoteps Maximer, Amenemopes instruktioner og Ebers-papyrus. Ebers-papyrus er en af de tidligste medicinske tekster, der nogensinde er fundet. Der er også digte og historier.

• Historien om Sinuhe

En gammel egyptisk mordgåde skrevet omkring 1800 f.Kr.

• Ipuwer papyrus

Et digt om det egyptiske samfunds undergang - nogle mener, at det handler om historien i Exodus, en bog i den jødiske/kristne bibel.

• Westcar papyrus

En række historier om farao Khufu, fortalt af hans sønner.

• Papyrus Harris I

Den længste papyrus, der nogensinde er fundet i Egypten.

• Historien om Wenamun

En gammel eventyrhistorie om en præst, der skal indsamle gaver fra en konge.

 

Demotisk skrift på Rosetta-stenen  


Koptisk indskrift  


Ældste eksempel på hieratisk skrift anvendt til et kirurgisk dokument, dateret ca. 1600 f.Kr.  


Hieroglyffer  


Rosettestenen (ca. 196 f.Kr.) gjorde det muligt for sprogforskere at begynde tydningen af hieroglyffer. British Museum  


Skrift på en gravvæg  

Religion

Religion var meget vigtig for de gamle egyptere. For egypterne var dyrene hellige og blev tilbedt. På grund af dette domesticerede egypterne meget tidligt dyrene eller gjorde dem til kæledyr og passede meget godt på dem. Centrum for enhver egyptisk by var templet, og denne bygning blev brugt til alt fra rådhuset til et universitet ud over de religiøse tjenester.

Fordi de var så religiøse, skabte egypterne en masse kunst af deres guder. Denne kunst viser alle forskellige slags guddommelige eller hellige væsener, herunder faraoen, som man troede var en gud.

Livet efter døden var også meget vigtigt for egypterne, og de er kendt for at mumificere deres døde. Disse mumier er vigtige for videnskabsfolk i dag, fordi de fortæller dem om, hvordan egypterne levede.

Alle guderne var vigtige, men nogle var vigtigere end andre. Et eksempel på en gudinde er Isis, som er himlens gudinde. Et andet eksempel på en vigtig gud er Ra, som var solens gud. Den mindre kendte gud for Nilen og krokodillerne hed Sobek, hvilket er et ret usædvanligt navn. Bastet var kattegudinde, så de gamle egyptere mumificerede katte til ære for hende, hun var også gudinde for beskyttelse, glæde og familier.

 
Pyramiderne i Giza  

Landbrug

Den rige frugtbare jord kom fra de årlige oversvømmelser af Nilen. De gamle egyptere var således i stand til at producere rigeligt med mad, hvilket gjorde det muligt for befolkningen at bruge mere tid og flere ressourcer på kulturelle, teknologiske og kunstneriske aktiviteter. I det gamle Egypten blev skatterne fastsat på grundlag af den mængde jord, som en person ejede.

Landbruget i Egypten var afhængigt af Nilens cyklus. Egypterne kendte tre årstider: Akhet (oversvømmelse), Peret (plantning) og Shemu (høst). Oversvømmelsessæsonen varede fra juni til september og lagde et mineralrigt slamlag på flodens bredder, som var ideelt til dyrkning af afgrøder. Efter at oversvømmelserne havde trukket sig tilbage, varede vækstsæsonen fra oktober til februar. Landmændene pløjede og plantede frø på markerne, som blev vandet med grøfter og kanaler. Der faldt kun lidt regn i Egypten, så bønderne var afhængige af Nilen til at vande deres afgrøder.^p514 Fra marts til maj brugte bønderne segl til at høste deres afgrøder, som derefter blev tærsket med en stridsplejl for at adskille halmen fra kornet. Ved høstning blev spånerne fjernet fra kornet, og kornet blev derefter malet til mel, brygget til øl eller opbevaret til senere brug.^p506

Hørplanter blev dyrket på grund af de fibre, de havde i deres stængler. Disse fibre blev delt i længden og spundet til tråd, som blev brugt til at væve linned og til at fremstille tøj. Papyrus, der voksede på Nilens bredder, blev brugt til at fremstille papir. Grøntsager og frugter blev dyrket i haver i nærheden af beboelser og på højere beliggende områder, og de skulle vandes manuelt. Blandt grøntsagerne var porrer, hvidløg, meloner, squash, bælgfrugter, salat og andre afgrøder samt druer, der blev lavet til vin.^{p577; 630}

De fleste dyr blev holdt som føde. Nogle dyr blev holdt som kæledyr. Alle slags dyr var vigtige for Egypten. De gamle egyptere forstod dyrene. De holdt dyr som geder, grise, ænder, køer og gæs.

 
Sennedjem pløjer sine marker med et par okser, der bruges som byrdedyr og som fødekilde.  


Et gravrelief viser arbejdere, der pløjer markerne, høster afgrøderne og tærsker kornet under ledelse af en opsynsmand.  

Medicin

De gamle egyptere havde en avanceret medicinsk viden for deres tid. De udførte operationer, ordnede knoglebrud og kendte endda til medicin. Nogle af de lægemidler, som de gamle egyptere brugte, var honning og modermælk eller gazellemælk. De havde ikke kun medicinske værdier, men menes også at være blevet brugt til at afværge onde ånder og dæmoner. Den nemmeste måde at se, hvor gode de var til medicin, er at se på de medicinske papyri, som er bevaret til i dag. Edwin Smith-papyrus er verdens ældste bevarede kirurgiske dokument fra ca. 1600 f.Kr. Teksten beskriver detaljeret anatomi og undersøgelse, diagnose, behandling og prognose af 48 typer medicinske problemer.

 

Pyramider

De gamle egyptiske pyramider er formede murværkskonstruktioner af sten. De er de mest kendte pyramidestrukturer og er nogle af de største bygninger, der nogensinde er bygget. Der er blevet opdaget over 130 pyramider i Egypten. De fleste blev bygget på den vestlige side af Nilen i ørkenområder. Egyptiske pyramider indeholder ofte kamre og gange. Pyramiderne blev bygget som gravsteder for de egyptiske konger før starten af det gamle kongerige til slutningen af det midterste kongerige. Fordi egypterne førte skriftlige optegnelser, ved vi om opførelsen af nogle pyramider.

Den store pyramide i Giza er den største og mest berømte pyramide. Den blev bygget til farao Khufu. Den er over 140 meter høj og tog 20 år at bygge. Den er opført som et af verdens syv vidundere. Trappepyramiden i Saqqara er den tidligste pyramide, som stadig står tilbage i dag. Den blev bygget i 2630 f.Kr. Den var et gravsted for farao Djoser. Arkitekten af trinpyramiden var Imhotep.

 

Andre resultater

Ingeniørarbejde var en vigtig aktivitet i Egypten. Ingeniører var i stand til at måle og opmåle afstanden mellem to punkter. De designede og byggede pyramiderne, som er næsten perfekte geometrisk set. De kunne fremstille cement og udviklede store kunstvandingsnetværk.

Videnskaben var også vigtig. Matematik blev brugt i Egypten, og det gyldne snit blev brugt i konstruktionen af pyramiderne.

En anden evne hos egypterne var glasfremstilling. Arkæologer har fundet mange stykker perler, krukker, figurer og ornamenter i grave over hele landet. I 2005 blev resterne af en gammel glasfabrik fundet.

 

Tidslinje

Prædynastisk

• 3500 f.Kr.: Senet, et brætspil, bliver opfundet
• 3500 f.Kr.: Egyptisk fajance, verdens ældste lertøj, skabes. Det er ikke det samme som det moderne fajance-keramik.

Dynastisk

• 3300 f.Kr.: De første bronzeværker bliver skabt
• 3200 f.Kr.: Hieroglyffer udvikles
• 3100 f.Kr.: Decimalsystem i brug
• 3100 f.Kr.: Der opstår minedrift på Sinaibjerget
• 3100 f.Kr.: Skibe bygges i Abydos, en egyptisk by
• 3000 f.Kr.: Der foregår handel mellem Egypten og Palæstina
• 3000 f.Kr.: VVS-installationer af kobber i brug
• 3000 f.Kr.: Papyrus, eller gammelt papir, anvendes for første gang
• 3000 f.Kr.: Første dokumenterede brug af medicin
• 2900 f.Kr.: Måske den første brug af stål i den antikke verden
• 2700 f.Kr.: Første kirurgi udføres
• 2700 f.Kr.: Opmåling anvendes af ingeniører
• 2700 f.Kr.: Hieroglyffer viser ikke længere bare små billeder af ord, men er baseret på lyde.
• 2600 f.Kr.: De store pyramider i Giza blev bygget
• 2600 f.Kr.: Ekspeditioner til søs
• 2600 f.Kr.: Første brug af pramme
• 2600 f.Kr.: Djosers pyramide blev skabt
• 2600 f.Kr.: Menkaures pyramide og den røde pyramide blev skabt
• 2200 f.Kr.: Regeringen i Egypten kollapsede, hvilket betød, at mange forskellige personer forsøgte at blive konge.
• 1900 f.Kr.: Mulig kanal fra Nilen til Det Røde Hav blev skabt
• 1650 f.Kr.: Rhind Mathematical Papyrus skrives, som viser kendskab til geometri, aritmetik og algebra.
• 1600 f.Kr.: Edwin Smith-papyrus bliver skrevet, som viser kendskab til avancerede medicinske teknikker.
• 1550 f.Kr.: Ebers' medicinske papyrus skrives, det første dokument om tumorer.
• 1500 f.Kr.: Glasfremstilling
• 1258 F.KR: Første kendte fredstraktat (Ramses II)
• 1160 f.Kr.: Turin-papyrus, det første geologiske og topografiske kort, bliver skrevet.

 

Relaterede sider

• Det gamle kongerige i Egypten
• Mellemste Rige i Egypten
• Det nye kongerige
• Hatshepsut
• Ramses II
• Kleopatra VII