Artemis er den græske gudinde for månen, jagt, bueskydning, jomfruelighed og jordemoderskab. Hun er en af medlemmerne af de tolv olympiere, som herskede over verden på toppen af Olympen. Hun er datter af Zeus og Leto, ældre tvillingesøster til Apollon. Hendes romerske pendant er Diana.

Oprindelse og familie

Ifølge de mest udbredte myter blev Artemis født på øen Delos som datter af Zeus og Leto og delte fødslen med sin tvillingbror Apollon. Hendes tilknytning til naturen, vildmarken og dyrelivet afspejler en ældre, før-olympisk gudestilling, som senere blev integreret i den græske pantheon. Som olympier står hun ofte i kontrast til andre guder ved sin strenghed og urokkelige løfte om jomfruelighed.

Udseende og symboler

Artemis afbildes typisk som en ung, atletisk jægerinde iført kort tunika (chiton) egnet til jagt, med bue, pil og kogger. Hun ses ofte omgivet af nymfer eller jagthunde og med et månekrescent over hovedet som tegn på hendes forbindelse til månen. Bue, pil, kogger og knive er hendes fremtrædende symboler; mens hjorte og rådyr er hendes hellige dyr.

Kult, tilbedelse og templer

Artemis havde en omfattende kult i den græske verden med lokale varianter, hvor hendes rolle kunne ændre sig fra jomfruelig jagtgudinde til frugtbarheds- eller beskyttergudinde. Et af de mest berømte kultsteder var Efesos, hvor Artemis (ofte kaldet Artemis Ephesia) blev tilbedt i en fremtrædende, lokal form og hvor Artemistemplet regnes blandt oldtidens vidundere. Andre kendte kultformer inkluderer Artemis Brauronia (for beskytter af piger og overgangsritualer) og Artemis Orthia (særligt i Sparta).

Ritualer for Artemis omfattede jagtlege, ofringer og festivaler, hvor unge piger kunne deltage i overgangsritualer til kvindelighed. Hun var også forbundet med jordemoderskab og kunne både beskytte fødsler og — i myterne — påkaldes som årsag til dødelig straf; denne dobbelte rolle gør hende kompleks som beskytter og som streng naturgudinde.

Vigtige myter og historier

  • Niobe: Efter at Niobe pralede af sine børn, hævdede Artemis og Apollon deres mor Leto’s overlegenhed ved at dræbe Niobes børn som straf for stolthed.
  • Actaeon: En jæger, der ifølge myten så Artemis badende og blev forvandlet til en hjort; hans egne hunde rev ham i stykker. Historien understreger gudindens krav på privatliv og respekt.
  • Iphigenia: I nogle versioner krævede Artemis et offer af Agamemnons datter Iphigenia for at tillade den græske flåde at sejle; i andre versioner blev Iphigenia reddet og tjente som Artemis’ præstinde i Tauris.
  • Orion og Callisto: Flere myter forbinder Artemis med jægeren Orion (hvor forholdet ender tragisk) og med hendes følge, som inkluderede Callisto, der blev forvandlet til bjørn og senere stjernetannet som Ursa Major.

Artemis, månen og andre gudinder

Artemis forbindes ofte med månen, men i græsk religion var der forskelle mellem Artemis, Selene (månegudinden) og Hekate (forbundet med nat, magi og grænser). Over tid blev deres roller nogle gange sammenflettet; Artemis kom dog især til at repræsentere månens lys i funktion af jagt, nat og beskyttelse af det unge liv.

Artemis i kunst og kultur

I kunst er Artemis et yndet motiv: statuer og vaser viser hende ofte i bevægelse med bue og pil, som en symbolsk skikkelse for renhed, styrke og naturens vilde kræfter. Hendes komplekse karakter — både beskytter og straffende — har gjort hende til et varigt symbol i vestlig kunst og litteratur.

Samlet set repræsenterer Artemis et sjældent møde af kontraster: jomfruelighed og frugtbarhed, moderlig omsorg og ubønhørlig jagtinstinkt, beskyttelse af unge og voldsom straf over for overtrædelser af naturens eller gudernes love.