Polyphemos (eller Polyphemus) er en kyklop i den græske mytologi. Ifølge myten er han søn af guden Poseidon og nymfen Thoosa. Polyphemos fremstilles som et kæmpemæssigt væsen med én øje i panden — en kombination af brutal styrke og begrænset forstand. Han bor i en hule på en ø (ofte forbundet med de cyklopiske områder omkring Sicilien) og lever som hyrde med sine får. I myterne optræder ofte flere kykloper i samme landskab; de er primitive, isolerede og ofte i konflikt med de civiliserede besøgende.
Myten i Odysseen
Den mest berømte fortælling om Polyphemos findes i Homers Odysseen. På sin hjemrejse til Ithaka efter den trojanske krig lander Odysseus og hans mænd på øen, hvor Polyphemos bor. De søger ly i kyklopens hule; men da Polyphemos vender tilbage, lukker han hulen til ved at rulle en stor sten foran indgangen og fanger de gæster, hvoraf han spiser nogle.
For at slippe fri udtænker Odysseus en list: han fortæller kyklopen, at hans navn er "Ingen", og han giver ham vin, så Polyphemos falder i søvn. Mens kyklopen sover, former Odysseus og hans mænd en spids træstamme fra bålet og stikker den ind i kyklopens eneste øje, så han bliver blind. I smerte kalder Polyphemos på hjælp fra de andre kykloper; da de spørger, hvem der har såret ham, svarer han, at "Ingen" har gjort det, og de går sin vej. Næste morgen forsøger Polyphemos at lukke fårene ud, men mærker kun dyrenes rygge og opdager ikke, at menneskene holder sig skjult under fårene. Odysseus og hans mænd undslipper på denne måde.
Da de er kommet ud til skibet, begår Odysseus den fejl at råbe sit rigtige navn til den blinde kyklop i håb om at håne ham. Dette anses som hybris (overmod): Polyphemos beder sin far Poseidon om hævn. Som følge deraf retter Poseidon sin vrede mod Odysseus; han gør Odysseus' hjemrejse lang og vanskelig og sørger for, at mange af Odysseus' mænd dør — en af hovedforklaringerne i Odysseen på, hvorfor Odysseus' hjemkomst bliver så langvarig.
Symbolik og temaer
Fortællingen illustrerer flere centrale temaer i græsk kultur og litteratur. Et af dem er bruddet på gæstfrihedens regler (xenia): kyklopens fremfærd er et direkte angreb på den græske norm om gæsters beskyttelse og gensidig respekt. Historien viser også kontrasten mellem snilde og råstyrke — Odysseus' listighed vinder over Polyphemos' fysiske overmagt. Afsløringen af Odysseus' navn og den efterfølgende forbandelse fremhæver temaet hybris og de alvorlige konsekvenser af overmod overfor guderne.
Navnets betydning og varianter
Navnet Polyphemos (græsk Πολύφημος) kan oversættes som "meget omtalt" eller "med mange ry" (afledt af poly- 'mange' og -phemos 'rytale, tale'). I forskellige kilder og senere digtere forekommer varianter af kyklopens historie. I enkelte traditioner og senere digtere (f.eks. Theocritus og Ovid) udvikles kyklopen yderligere i andre fortællinger, som for eksempel Polyphemos' kærlighed til nymfen Galatea — et tema, der dog adskiller sig fra Homers episode med Odysseus.
Efterliv og fremstillinger
Polyphemos er blevet et populært motiv i kunst og litteratur gennem historien. Han findes afbildet på antikke vaser, i renæssancekunst, i operafortællinger og i moderne tolkninger af odysseen — fra teater- og filmversioner til børnebogsudgaver, computerspil og moderne romaner. I senere værker bruges kyklopen ofte til at symbolisere det fremmede, det vilde eller menneskets irrationelle sider.
Betydning i moderne læsning
I moderne forskning og fortolkning lægger man vægt på fortællingens sociale og moralske lag: historien om Polyphemos kan læses som en kritik af både brutal uvilje mod gæster og af overmod hos helten. Den illustrerer, hvordan handlinger — særligt fornærmelser rettet mod guderne — får langtrukne og dødelige konsekvenser i den antikke verdens syn på skæbne og guddommelig indgriben.
Polyphemos forbliver et tæt genkendeligt og mytisk symbol: en frygtindgydende fysisk kraft, hvis enkeltsindighed sættes skarpt op imod menneskelig snarrådighed og de etiske normer i antikkens samfund.
