Apollon var en central figur i den græske mytologi og hører til de tolv olympiere. Han var søn af Zeus og Leto og tvillingebror til Artemis. I myterne fremstår han både som lysbringeren og som en streng, retfærdig gud med mange ansvarsområder: han var gud for helbredelse og medicin, en dygtig bueskytte (bueskydning), mesterlig i musik og poesi og ofte omtalt som leder af muserne. Som gud for profetierne var hans orakel i Delfi et af antikkens vigtigste kultsteder. I klassisk tid blev han også forbundet med solens stråler og i perioder identificeret med Helios, hvor han fik tilnavnet Phoebus (»den lysende«).
Rolle og kult
Apollon spillede en dobbelt rolle: han kunne både bringe sygdom og pest og samtidig give helbredelse. Hans søn Asklepios (Asklepios/Asclepius) blev senere selv helbredelsens gud. Apollon var også en beskytter af lov, orden og borgerlig harmoni, og hans cultus omfattede musikalske konkurrencer, poesi og ritualer, som knyttede sig til forudsigelser og samfundets moralske normer.
Oraklet i Delfi
Delfi var Apollons vigtigste helligdom og centrum for det berømte Delfi-orakel. Her trådte præstinden Pythia frem på et tripode-sæde og afgav gådefulde forudsigelser, som præsterne fortolkede. Oraklets betydning var både religiøs og politisk: bystater og private søgte rådgivning om alt fra krig og kolonisation til personlige anliggender. Ifølge senere kilder kan forklaringerne på Pythias trance have været jordiske dampe, men i oldtidens opfattelse var det guddommelig åbenbaring.
Myter og fortællinger
Flere kendte myter handler om Apollons kærlighedsaffærer og konflikter. Nogle af de mest berømte:
- Daphne – forfulgt af Apollon blev hun forvandlet til en laurbærplante; derfor er laurbærkransen tæt forbundet med ham.
- Hyakinthos – en ung mand, som døde ved en tragisk sportsulykke; blomsten hyacint mindes hans død.
- Koronis – en elskerinde, hvis svig førte til, at Apollon både straffede hende og reddede deres søn, Asklepios, som blev helbredelsens gud.
- Cassandra – som blev givet evnen til at forudsige, men forbandet til aldrig at blive troet.
- Drab på Python – i nogle versioner dræbte Apollon pytonslangen ved Delfi og grundlagde dermed sit orakel (deraf tilnavnet Pythian).
Symboler, epitheter og ikonografi
Apollon afbildes ofte som en ung, idealiseret mand, bar ansigt (uden skæg) og med musikinstrument og laurbær. Væsentlige symboler og tilnavne omfatter:
- Laurbærkrans – knyttet til myten om Daphne og brugt som sejrstegn ved musik- og idrætskonkurrencer.
- Kithara/lyre – Apollons fremtrædende instrument; han var den fremmeste gud for musik og sang.
- Bue og pile – symboliserer hans evne som bueskytte, både som beskytter og som bringer af sygdom.
- Ravn, tripod, python, svane og delfin – andre dyr og genstande associeret med hans kult og myter.
- Epitheter: Phoebus (»den lysende«), Delian (fra Delos), Pythian (fra Delfi), Loxias (den gådefulde profet).
Kultsteder og festivaler
Ud over Delfi var Delos et vigtigt kultsted for Apollon, da det ifølge myten var hans fødested. Ved Delfi afholdtes de pythiske lege (Pythian Games), konkurrencer i musik og atletik, som mindede om og rivaliserede de olympiske lege.
Apollons arv
Apollon har haft stor indflydelse på vestlig kunst, litteratur og idéer om skønhed, harmoni og rationalitet. Hans dobbeltnatur – som både helbreder og ødelægger, både lysgiver og profet – gør ham til et komplekst symbol på kulturen i antikkens Grækenland.