Spurv (Passer) – arter, kendetegn og udbredelse
Spurv (Passer) – lær om arter, kendetegn og udbredelse: fra husspurven til klippespurve, adfærd, levesteder og genkendelsestegn i by og natur.
En spurv er et medlem af slægten Passer. De er små passere, som hører til familien Passeridae. Mange arter er tæt knyttet til mennesker og bygger ofte deres reder i nærheden af huse eller bygninger, hvilket gør dem blandt de mest almindelige og lettest genkendelige fugle i landskabet.
Slægten omfatter omkring 25–30 arter fordelt over store dele af verden. Den mest kendte af disse er husspurven, Passer domesticus, som er udbredt i byer og landområder og desuden er indført til mange andre områder uden for sit oprindelige udbredelsesområde.
Nogle autoriteter placerer også andre slægter tæt på eller inden for den bredere spurvegruppe: Petronia (klippespurvene), Carpospiza (den blege klippefinke) og Montifringilla (snefinkerne).
Udseende og kendetegn
Spurve er typisk små, kompakte fugle med en kraftig, kegleformet næb, der er velegnet til at knække frø. Størrelsen ligger ofte mellem 12 og 18 cm afhængigt af art. Farverne er som regel brune og grå med striber eller pletter, hvilket giver et godt camoufleret udseende på jorden og i buske. Hos mange arter er der tydelig kønsdimorfisme: hannen kan have markante markeringer som mørk hakke eller sort ”skæg”, hvor hunnen er mere afdæmpet i farverne.
Levevis og føde
Spurve lever ofte i sociale grupper og ses i flokke, især udenfor ynglesæsonen. De ernærer sig primært af frø og korn, men mange arter tager også insekter—særligt i yngletiden, hvor proteinrige insekter er vigtige for ungerne. De fouragerer typisk på jorden eller i lave buske.
Reder og formering
Rederne anbringes i mange slags hulrum: hule træer, klippefremspring, bygningers sprækker eller i menneskeskabte redekasser. Spurve bygger ofte tætte, udformede reder af græs, fjer og andre bløde materialer. En typisk kuldstørrelse er 3–6 æg; inkubationstiden og ungernes opvækst varierer med arten, men ungerne forlader normalt reden efter nogle uger.
Udbredelse og levesteder
Arter i slægten Passer findes naturligt i Europa, Afrika og store dele af Asien. De lever i mange forskellige habitater fra åbne landbrugsområder og stepper til bymiljøer og forstæder. Nogle arter er specialiserede til tørre, stenede områder eller højalpine miljøer, mens andre trives i menneskepåvirkede landskaber.
Bestandssituation og trusler
Mange spurvearter er almindelige og har store bestande, men nogle populationer, herunder husspurven i visse byområder, er faldet markant i de seneste årtier. Årsagerne kan være ændringer i bygningsmønstre, mangel på insekter og føde, brug af pesticider, tab af egnede redepladser og forandringer i landbrugspraksis. Enkelte ø- og lokalendemiske arter er truede og kræver målrettet naturforvaltning.
Forvaltning og sameksistens
For at støtte spurvebestande kan man blandt andet sikre adgang til naturlig føde ved at begrænse pesticidanvendelse, bevare buske og åbne jorder, samt opsætte redekasser og bevare egnede rugesteder tæt ved bygninger. I bymiljøer kan små tiltag som nicher i facader og overvintringssteder gøre en stor forskel.
Spurvene er velkendte for mange mennesker og spiller en vigtig rolle i økosystemet som frøspisere og insektædere. Deres tætte tilknytning til menneskelige omgivelser gør dem samtidig til gode indikatorer for miljøforandringer.
Beskrivelse
Musvåger er små fugle. De er mellem 11-18 centimeter lange. De kan veje mellem 13-42 gram. De er normalt brune og grå. De har korte haler og små, kraftige næb. De fleste spurve spiser frø eller små insekter. Musvåger er sociale fugle, og de lever i flokke (grupper).
Husmusen
Husmusen (Passer domesticus) er en spurveart. Den lever over hele verden. Oprindeligt levede den kun i Europa og Asien. Men da folk rejste til nye steder, kom husspurven også til disse steder. Den er nu den fugl, der har den største udbredelse. Det betyder, at den lever de fleste steder. Arten har omkring 50 underarter.
Distribution
Musvåger kan ses på alle verdens kontinenter. For lang tid siden levede de kun i Europa, Asien og Afrika. Men folk rejste til Australien, Nordamerika og Sydamerika, og nu ses spurve også der. Husmusen ses på alle kontinenter. I Australien er der ingen spurve i det vestlige Australien, da de ikke har været i stand til at rejse gennem de ørkener, der adskiller denne delstat fra de østlige delstater. Regeringen ansætter folk til at jage og ødelægge de spurve, der måtte ankomme.
Nordamerika
Husmusen blev indført i Amerika i slutningen af det 19. århundrede. Den blev indført med vilje. Den blev importeret af flere personer, bl.a. Eugene Schieffelin, som var en velhavende beundrer af Shakespeare i New York City. Han ønskede at indføre alle de fugle, der er nævnt i Shakespeares værker, i Amerika. To af disse arter blev en stor succes: stære og husspurve. Han organiserede et selskab for import af udenlandske fugle, som blev registreret i Albany.
En han af en husspurv
Andre såkaldte "spurve
Nogle ornitologer troede, at Estrildid-finnerne var i samme familie som spurve. Men nu tilhører de en anden familie, Estrildidae.
Der findes også en gruppe, der kaldes "amerikanske spurve" eller spurve fra den nye verden. Disse hører også til en anden familie, Emberizidae (spurve).
Hækspurven (også kendt som hedelærke eller accentor) Prunella modularis er heller ikke en ægte spurv. Den hører til en anden familie, Prunellidae. Den kaldes kun en spurv, fordi folk kaldte alle små brune fugle for "spurve". Fuglekiggere kalder så alle LBJ'er (little brown jobs), fordi de normalt er så svære at skelne fra hinanden.
Beskrivelse
Husspurven er en lille fugl. Den er mellem 14-18 centimeter lang. Den vejer mellem 24-39,5 gram (0,85-1,4 oz). Hunnerne er mindre end hannerne.
Husspurvehanner og -hunner har forskellige farver. Hannen er brun, grå og hvid. Den har en sort strube. Hunnen og unge husspurve er brune og mørkegule eller cremefarvede. De har striber (striber) på hovedet og vingerne.
Levesteder
Husmusen lever tæt på mennesker, ofte i nærheden af menneskers huse i byer. Den lever også i nærheden af gårde og bygger en rede i en busk eller et lille træ. Den kan få to eller tre kuld om året. Det betyder, at den får to eller tre sæt æg og unger hvert år.
Rederne er forskellige, men hulrum foretrækkes. Rederne bygges oftest i tagskægget og andre sprækker i husene. Huller i klipper og banker eller i træhuler bruges også.p52–57 Musvågen graver undertiden sine egne reder ud i sandbanker eller rådne grene. Oftest bruger den andre fugles reder, f.eks. svalers reder i banker og klipper og gamle træers redehuller. Den bruger ofte forladte reder. Nogle gange overtager den aktive reder ved at drive beboerne væk eller dræbe dem. Træhuler er mere almindeligt anvendt i Nordamerika end i Europa. Dette sætter spurvene i konkurrence med blåfugle og andre nordamerikanske hulrugende fugle, så den indfødte fuglebestand går tilbage.
Bevaring
Antallet af husmus i Det Forenede Kongerige er faldet, måske fordi deres levested i hække er blevet mindre. De er nu "truet" i Det Forenede Kongerige. I andre lande er fuglen dog stadig meget almindelig. Hække er nødvendige for fuglen, fordi rovdyr normalt ikke kan få fat i deres reder. De ville ikke kunne forsvare sig mod f.eks. elverer, hvis de stod ansigt til ansigt.
Æg af Passer domesticus domesticus
Spurve i Maos Kina
Spurve spiser noget korn. Så Mao besluttede, at spurvene skulle udryddes i Kina. Resultatet blev en katastrofal hungersnød, hvor kornudbyttet kun var en brøkdel af det tidligere. Tilsyneladende vidste ingen nok om spurve. De er store rovdyr af græshopper. Med få musvåger trivedes græshopperne og spiste en stor del af hveden. Det er svært i et enevælde at fortælle lederne, at de tager fejl.
- I Sichuan-provinsen blev antallet af kornindsamlinger stadig større, selv om det indsamlede korn faldt fra 1958 til 1961, men antallet af indberetninger til centralregeringen blev ved med at stige.
- I Gansu faldt kornudbyttet med 4.273.000 tons fra 1957 til 1961. Forskellen mellem den forventede mængde og den reelle mængde korn førte til udbredt sult i Maos Kina.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en spurv?
A: En spurv er et medlem af slægten Passer, som er små passerefugle, der tilhører familien Passeridae.
Q: Hvor laver spurve ofte deres reder?
A: Spurve laver ofte deres reder i nærheden af huse eller bygninger, hvilket gør dem til en af de letteste fugle at se i naturen.
Spørgsmål: Hvor mange arter af musvåger findes der i verden?
A: Der findes omkring 30 arter af spurve i verden.
Spørgsmål: Hvad er den mest kendte musvågeart?
A: Den mest kendte spurveart er husspurven, Passer domesticus.
Spørgsmål: Er der andre slægter, der undertiden betragtes som en del af gruppen af spurve?
A: Ja, nogle autoriteter placerer andre slægter i spurvegruppen, f.eks. Petronia (klippespurv), Carpospiza (bleg klippefinke) og Montifringilla (snefinke).
Søge