Mykene (græsk Μυκῆναι Mykēnai eller Μυκήνη Mykēnē) er et arkæologisk sted i Grækenland. Den ligger ca. 90 km sydvest for Athen, i det nordøstlige Peloponnesos.

I det andet årtusinde f.Kr. var Mykene et af de vigtigste centre for den tidlige græske civilisation med en stærk hær. Tiden i den græske historie fra ca. 1600 f.Kr. til ca. 1100 f.Kr. kaldes det mykenske Grækenland.

Arkæologi og udgravninger

Mykenes arkæologiske levn er blevet undersøgt siden 1800-tallet. Den mest berømte forsker, der arbejdede på stedet, var Heinrich Schliemann, som i 1870'erne genåbnede interessen for mykensk kultur ved at finde rige grave i det såkaldte Grave Circle A. Siden da har internationale hold foretaget systematiske udgravninger og stratigrafiske studier, der har præciseret dateringer og fortolkninger.

Byens anlæg og monumenter

  • Akropolis og befæstning: Mykene lå på en klippeformation med kraftige, såkaldte cyklopiske mure — store stenblokke, der omkransede citadellet. Indgangen til akropolis er bevaret som Lion Gate, et ikonisk stenrelief af to løver over porten.
  • Paladset og megaron: På toppen lå et paladskompleks centreret omkring et stort halformet rum kaldet megaron, som var både økonomisk og politisk centrum for administrationen og religiøse ritualer.
  • Grave og rituelle bygninger: Ved og uden for akropolis findes grave i form af både gravcirkler med rige fund og store hvelvede tholos‑grave (ofte kaldet 'skatkamre' eller beehive-grave). Et berømt eksempel i nærheden er Treasury of Atreus, en stor tholos fra bronzealderen.

Fund og kultur

De arkæologiske fund fra Mykene omfatter guld- og bronzesmykker, våben, keramik og luksusgenstande, der peger på en elite med stor magt og forbindelser til andre områder i østlige Middelhavsområde. Blandt de mest kendte genstande er en række guldmasker fundet i grave, herunder den berømte såkaldte "Mask of Agamemnon" — navnet stammer fra Homerisk tradition, men tilskrivningen er usikker.

Spor af handel og kontakt med Kreta, Lilleasien, Egypten og Levanten ses i importvarer og i stiltræk. Mykensk administration funktionerede via paladsøkonomi, hvor central myndighed kontrollerede produktion og distribution — et system der kendes fra samtidige steder som Knossos og Pylos.

Skrift, krig og samfund

Mykenerne var kendt som en krigerkultur; våben og hesteudstyr optræder ofte i gravfund og kunst. Den mykenske verden brugte også skriftsystemet Linear B i den paladsmæssige administration (dokumenteret fra flere mykenske centre), et tidligt formelt recordsystem til optegnelse af varer og personer.

Nedgang og eftertid

Mykenes højdeperiode falder sammen med det sene bronzealderimperium i østlige Middelhavsområde, men omkring ca. 1100 f.Kr. begyndte en nedgangsperiode, som førte til paladsernes sammenbrud. Årsagerne til sammenbruddet diskuteres i forskningen og omfatter en kombination af faktorer som interne sociale omvæltninger, økologiske forandringer, økonomisk sammenbrud, invasioner eller bevægelser af folk (fx de såkaldte "Sea Peoples") og svækkede handelsnetværk. Resultatet var en overgang til det, der ofte kaldes den græske mørke tidsalder.

Besøg i dag

Mykene er i dag et besøgsmål med synlige ruiner af muren, Lion Gate, grave og resterne af paladsområderne. Fundene fra stedet kan ses i museer i området. Stedet er centralt for forståelsen af den tidlige græske historie og for forbindelsen mellem arkæologi og de senere homeriske fortællinger om konger som Agamemnon.

Kort overblik:

  • Periode: ca. 1600–1100 f.Kr. (mykensk bronzealder)
  • Vigtige anlæg: akropolis, megaron, cyklopiske mure, Grave Circle A og tholos‑grave
  • Kultur: paladsøkonomi, krigerelite, omfattende handelskontakter
  • Eftermæle: central for forståelsen af den tidlige græske kultur og Homeriske traditioner