Bronze – metallegering af kobber og tin: typer, egenskaber og forskelle
Læs om bronze: sammensætning af kobber og tin, typer (fosfor-, aluminium-, siliciumbronze), egenskaber, anvendelser og forskelle til messing.
Bronze er en metallegering, der hovedsageligt består af kobber med tilsat tin eller andre metaller. Typisk indeholder bronze mellem ca. 5 % og 20 % tin, men andelen kan variere afhængigt af ønskede egenskaber. Ved at tilsætte tin bliver kobberlegeringen hårdere, stærkere og mere slidstærk end rent kobber.
Når en legering betegnes som bronze, betyder det normalt, at kobber er basismetallet, og at det navngivne andet metal er det væsentligste legeringselement. Mange moderne "bronzer" indeholder dog også andre elementer som aluminium, silicium, fosfor, bly eller nikkel for at give særlige egenskaber.
Typer af bronze
- Aluminiumsbronze — aluminium i legeringen øger styrke og korrosionsbestandighed, især i havvand.
- Blyholdig bronze (blybronze) — indeholder små mængder bly for at forbedre bearbejdelighed og smøreegenskaber; bruges ofte til lejer og maskindele.
- Siliciumbronze — indeholder silicium, som giver god styrke og svejsbarhed samt høj korrosionsbestandighed.
- Fosforbronze — indeholder fosfor og ofte små mængder tin; kendes for god elasticitet, slidstyrke og modstandsdygtighed over for trætte brud.
Egenskaber
- Styrke og hårdhed: Bronze er generelt stærkere og hårdere end rent kobber; egenskaberne afhænger af legeringstype og indhold af legeringselementer.
- Korrosionsbestandighed: Mange bronzer danner en beskyttende overflade (patina) og modstår korrosion godt, især i luft og ferskvand. Nogle legeringer, fx aluminiumsbronze, klarer også saltvand bedre.
- Bearbejdelighed: Blyholdige bronzer er nemmere at dreje og fræse; andre bronzer kan støbes, svejses eller valses afhængigt af sammensætning.
- Akustiske egenskaber: Visse bronzer (fx dem der bruges til klokker og musikinstrumenter) har gode resonansegenskaber og bruges til lyse, rene toner.
- Ledningsevne og smeltepunkt: Bronze har lavere elektrisk ledningsevne end kobber og typisk højere smeltepunkt end rene metaller afhængig af legeringsindhold.
- Udseende: Frisk poleret bronze har en varm, rødguld-agtig farve; med tiden kan overfladen oxidere og udvikle grønlig patina (verdigris).
Fremstilling og anvendelser
Bronze fremstilles ved smeltning og blanding af kobber med de ønskede legeringselementer, efterfulgt af støbning, valsning eller smedning. Anvendelsesområder omfatter:
- Skulpturer, mindesmærker og kunstgenstande
- Maskindele som tandhjul, lejer og fittings
- Skibsdele, propeller og maritimt udstyr (især aluminiumsbronze)
- Klokker, musikinstrumenter og akustiske komponenter
- Elektriske kontakter og varmevekslere i specifikke legeringer
- Moneter og historiske artefakter
Forskelle mellem bronze og messing
- Sammensætning: Bronze er først og fremmest en kobber‑tin‑legering, mens messing er en legering af kobber og zink.
- Egenskaber: Messing er ofte lettere at forme og polere og har god korrosionsevne i nogle miljøer, mens bronze generelt er stærkere og mere slidstærkt.
- Anvendelser: Messing bruges meget til dekorative emner, fittings og rørdele; bronze foretrækkes, når styrke og slidstyrke er vigtig.
Sundhed, miljø og genbrug
Nogle bronzer indeholder bly eller andre tungmetaller, hvilket kræver omtanke ved fremstilling, bearbejdning og genbrug. Bronzer er generelt godt egnede til genanvendelse: kobber og legeringselementer kan adskilles og smeltes om til nye produkter, hvilket reducerer miljøpåvirkning sammenlignet med udvinding af primære metaller.
Kort sagt er bronze en alsidig kobberbaseret legering med mange varianter og egenskaber, der gør den velegnet til både dekorative og tekniske anvendelser. Valget af specifik bronze afhænger af de ønskede mekaniske, kemiske og æstetiske krav.
Historie
Bronze var den første legering, som blev brugt af mennesker. Den første nation, der brugte bronze, var Egypten omkring 3500 år f.Kr. Dette gav navnet til bronzealderen.
Bronze er stærkere end kobber eller tin alene. Bronze holder længere end kobber. Rent kobber kan oxideres af luft og også af vand. Når kobber oxideres af luft eller vand, bliver det grønt (farven på "kobberoxid") og falder fra hinanden.
Da menneskene lærte at fremstille og bearbejde jern, sluttede bronzealderen og jernalderen begyndte. Jern kan gøres hårdere end bronze, men er modtageligt for korrosion (se rust). Jern slides også hurtigere end bronze, når forskellige dele bevæger sig mod hinanden. Jern er meget almindeligt og let at fremstille. Derfor koster jern mindre end bronze. Det er grunden til, at jern nu bruges, hvor man tidligere brugte bronze.
Brug i dag
Bronze bruges stadig til at fremstille mange maskindele. Vi bruger bronze, når delen skal holde i lang tid i vand og luft eller ikke må slides ned. De vigtigste ting, der fremstilles af bronze, er pumpedele, lejer, klokker, elektriske komponenter, tandhjul, ventiler og andre ting.
Bronzedele støbes normalt på et støberi. Efter støbningen kan bronzedelene også bearbejdes i en drejebænk eller fræsemaskine eller bores. Bronze bearbejdes normalt ikke med en hammer som jern.
Billeder
· 
Stykke af bronze
· 
En del af et bronzeportræt af Marcus Aurelius
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er bronze lavet af?
A: Bronze består hovedsageligt af kobber og en lille smule tin.
Q: Hvorfor tilsætter man tin til bronze?
A: Man tilsætter tin til bronze for at gøre det stærkere.
Q: Hvad er en legering?
A: En legering er en blanding af to eller flere metaller.
Q: Hvad er nogle andre typer bronze?
A: Andre typer bronze omfatter aluminiumsbronze, blyholdig bronze, siliciumbronze og fosforbronze.
Q: Hvordan adskiller bronze sig fra messing?
A: Bronze er en legering lavet af kobber og tin, mens messing er en legering lavet af kobber og zink.
Q: Hvor meget tin tilsættes normalt til bronze?
A: Normalt tilsættes der mellem 5% og 20% tin til bronze.
Q: Hvad er hovedbestanddelen i bronze?
A: Kobber er hovedbestanddelen i bronze, tilsat en lille mængde tin.
Søge