Det sekstende ændringsforslag (ændringsforslag XVI) til USA's forfatning, der blev ratificeret den 3. februar 1913, giver Kongressen mulighed for at indføre en føderal indkomstskat. Dette giver den føderale regering mulighed for at opkræve en skat på personlig indkomst, uanset hvor denne indkomst kommer fra. Det 16. tillæg omstødte Højesterets skelsættende afgørelse fra 1895 i Pollock v. Farmers' Loan & Trust Co. I Pollock-dommen fastslog Domstolen, at en skat på 2 % af indkomster over 4 000 USD var forfatningsstridig. Dette skyldtes, at den lov, som dommen slog ned, ikke gav mulighed for fordeling, og domstolen udtalte sig imod den. Det sekstende tillæg gav Kongressen mulighed for at opkræve en ensartet direkte indkomstskat uden at være underlagt fordeling.

Baggrund

Før det 16. ændringsforslag var føderale indtægter primært baseret på told og acciser. Forfatningen krævede, at direkte skatter skulle fordeles mellem staterne efter befolkningstal (apportionment), hvilket gjorde en national indkomstskat vanskelig at administrere. Pollock-afgørelsen i 1895 klassificerede visse former for indkomstskat som direkte skatter, hvilket gjorde dem forfatningsstridige, hvis de ikke var fordelt. Reaktionen blev et politisk pres for en ændring af forfatningen, så Kongressen klart kunne opkræve indkomstskat uden at skulle fordele den mellem staterne.

Ændringens ordlyd

Det 16. ændringsforslag fastslår i kort form, at Kongressen har beføjelse til at opkræve skatter på indkomst “from whatever source derived” (uanset hvor indkomsten stammer fra), uden krav om fordeling mellem staterne og uden hensyn til folketælling eller optælling. Ændringen angiver ikke satser eller nærmere regler for, hvordan en sådan skat skal konstrueres — det er op til Kongressen at vedtage konkrete skattelove.

Væsentlige konsekvenser

  • Genindførelse af føderal indkomstskat: Kort efter ratifikationen vedtog Kongressen Revenue Act of 1913, som genindførte en føderal indkomstskat med progressive satser og reducerede toldsatser.
  • Skattens rolle i finansiering: Indkomstskatten blev i løbet af 1900-tallet en af de primære kilder til føderale indtægter i USA, særligt efter væksten i indkomstbeskatning under og efter verdenskrigene.
  • Retlig rækkevidde: Ændringen fjernede den grundlæggende forfatningsmæssige hindring mod en national indkomstskat. Højesteret har siden fortolket Kongressens beføjelser bredt i forhold til indkomstbeskatning, men skattelovgivning er fortsat underlagt almindelige grundlovsbeskyttelser.
  • Administrativ udvikling: Over tid blev systemer som kildeskat (withholding, indført i praksis under 2. verdenskrig) og mere kompleks skatteregulering opbygget for at gøre opkrævningen effektiv og sikre løbende indtægter.

Nuværende betydning og begrænsninger

Det 16. ændringsforslag gav en klar og varig magtbeføjelse til den føderale regering, men det betyder ikke, at Kongressen har uindskrænket frihed. Skattelovgivning kan udfordres på andre forfatningsmæssige grunde (f.eks. lige beskyttelse eller andre rettigheder), og politiske spørgsmål om satser, fradrag og fordeling af skattebyrden er fortsat omstridte. Ændringen handler alene om beføjelsen til at opkræve indkomstskat uden at skulle fordele den mellem staterne.

Samlet set markerer det 16. ændringsforslag en central ændring i amerikansk skatte- og finanspolitik ved at legitimere den føderale indkomstskat som et varigt og fleksibelt instrument til at finansiere regeringens opgaver.