Det tiende ændringsforslag i USA: Føderalisme og staters rettigheder
Få klar forklaring på Det tiende ændringsforslag i USA: føderalisme, staters rettigheder og betydning for magtfordelingen mellem forbunds- og delstatsregeringer.
Det tiende ændringsforslag (ændringsforslag X) til USA's forfatning, som er en del af Bill of Rights, blev ratificeret den 15. december 1791. Det er med til at forklare begrebet føderalisme, dvs. forholdet mellem forbundsregeringen og delstatsregeringen. Det tiende ændringsforslag fastslår klart, at alle resterende beføjelser, der ikke er uddelegeret til forbundsregeringen i forfatningen, er forbeholdt delstaterne eller folket.
Tekst og grundlæggende betydning
Den nøjagtige ordlyd på engelsk lyder: "The powers not delegated to the United States by the Constitution, nor prohibited by it to the States, are reserved to the States respectively, or to the people."
Formålet med ændringsforslaget var at berolige de stater, der var bekymrede for en for stærk centralmagt. Det understreger princippet om, at den føderale regering kun har de beføjelser, der udtrykkeligt eller implicit er givet i forfatningen, mens andre beføjelser forbliver hos delstaterne eller borgerne.
Historisk kontekst og retspraksis
I praksis er to modsatrettede tendenser fremtrædende i amerikansk retspraksis:
- Udvidelse af føderale beføjelser: Gennem afgørelser og fortolkninger af Kongressens "commerce clause" og "necessary and proper clause" (fx Wickard v. Filburn, 1942) udvidede Højesteret føderal magt i løbet af 1900‑tallet, hvilket reducerede Tenth Amendments isolerede begrænsende effekt.
- Begrænsninger på føderal indblanding: I visse sager har Højesteret også anerkendt grænser for, hvordan føderale myndigheder kan tvinge delstaterne til at gennemføre føderale programmer — fx New York v. United States (1992) og Printz v. United States (1997) om såkaldt "commandeering" (forbud mod at tvinge statslige embedsmænd til at udføre føderal lovgivning). Senere afgørelser som Murphy v. NCAA (2018) bekræftede denne linje.
Samtidig er der sager, hvor Tenth Amendment ikke alene har kunnet forhindre føderal lovgivning, fx United States v. Darby (1941), hvor Højesteret stadfæstede en omfattende føderal regulering af arbejdsstandards og effektivt afviste Tenth Amendment som et fritstående skjold mod bred føderal regulering under samhandelsklausulen.
Hvad dækker delstaterne normalt over?
Delstaterne har stadig omfattende beføjelser på områder, som traditionelt falder ind under deres "police powers" — det vil sige myndighed over:
- Kriminalret og strafferetlige procedurer
- Uddannelse
- Sundheds- og hospitalsstyring (fx administration af Medicaid i samspil med føderale regler)
- Familieret, ejendomsret og arveret
- Lokal forvaltning, zoning og erhvervslicenser
Der findes også konkurrrende beføjelser, hvor både føderale og statslige myndigheder kan regulere (fx beskatning), men føderal lov kan fortrænge (preempt) statslovgivning, hvis Kongressen klart har tiltænkt det, jf. Supremacy Clause.
Moderne eksempler og politiske stridspunkter
Tenth Amendment indgår jævnligt i moderne politiske og juridiske debatter. Nogle aktuelle eksempler:
- Legaliseringsspørgsmål: Flere stater har legaliseret cannabis trods føderal forbud — et praktisk udtryk for delstatsautonomi, selvom konflikten teknisk set fortsætter på føderalt niveau.
- Sundhedspolitik: Delstaternes valg om at udvide Medicaid under Affordable Care Act viser samspillet mellem føderal finansiering og statslig beslutningstagning.
- Immigration og retshåndhævelse: Debatten om "sanctuary cities" og staters samarbejde med føderale immigrationsmyndigheder illustrerer spændinger om grænserne for føderal indflydelse.
- Miljø- og arbejdsregulering: Spørgsmål om hvorvidt føderale standarder kan tilsidesætte strammere eller løsere statslige regler.
Konklusion
Det tiende ændringsforslag er en nøglebestemmelse i den amerikanske føderale struktur: det bekræfter princippet om begrænset centralmagt og reserverer ubestemte kompetencer til delstaterne eller folket. Hvor langt denne reservation rækker, afhænger imidlertid af politiske kræfter, Kongressens lovgivning og Højesterets fortolkning. I praksis er amerikansk føderalisme et dynamisk system præget af både samarbejde og konflikt mellem føderale og statslige myndigheder.
Tekst
"De beføjelser, som forfatningen ikke har uddelegeret til USA eller forbudt til staterne, er forbeholdt staterne eller folket.
Beføjelser, der ikke er uddelegeret
Det eneste formål med det tiende ændringsforslag var at vise magtbalancen mellem den føderale regering og delstatsregeringen, som den er fastlagt i forfatningen. Det skulle fjerne enhver frygt for, at den nye nationale regering ville søge yderligere beføjelser, som staterne ikke kunne udnytte fuldt ud.
I Bond v. United States (2011) var Carol A. Bond blevet dømt i henhold til den føderale lov om gennemførelse af kemiske våben fra 1998 for et lokalt overfald med et kemisk irritationsmiddel (et kemikalie, der forårsager forbrændinger på huden). Bonds advokater hævdede, at den føderale lov var beregnet til terrorister og slyngelstater. I stedet skulle han have været retsforfulgt i henhold til delstatslovgivningen. I en enstemmig afgørelse omstødte Højesteret den lavere domstols afgørelse og sendte sagen tilbage. Dommer Anthony Kennedy skrev: "Bond har ret til at anfægte den føderale lov med den begrundelse, at foranstaltningen griber ind i de beføjelser, der er forbeholdt staterne ... osv."
Søge