USA's femte ændringsforslag: Rettigheder, nævning og selvinkriminering
USA's femte ændringsforslag: nævning, forbud mod dobbelt straf, beskyttelse mod selvinkriminering og krav om retfærdig erstatning.
Det femte ændringsforslag til USA's forfatning, der blev vedtaget den 15. december 1791, er en del af USA's Bill of Rights. Denne ændring fastsætter en række juridiske rettigheder, der gælder for både civile og strafferetlige sager. Den indeholder flere centrale klausuler: Den garanterer retten til en nævningeting, forbyder dobbelt strafbarhed (at blive retsforfulgt igen for den samme forbrydelse efter en frifindelse), beskytter en person mod selvinkriminering (at være vidne mod sig selv) — ofte omtalt som "Pleading the Fifth" — og kræver retfærdig rettergang, før en borger kan berøves "liv, frihed eller ejendom". Hver gang regeringen tager privat ejendom til offentlig brug, skal ejeren kompenseres.
Hovedbestemmelser og hvad de betyder i praksis
- Nævningeting (Grand jury): For føderale anklager kræver det femte ændringsforslag normalt en formel indledning af sagen ved en nævningeting (indictment) før retsforfølgning. Dette er en procedure, hvor en nævning vurderer, om der er tilstrækkelige beviser til at rejse tiltale. Det gælder primært for føderale sager; delstater bruger ofte andre procedurer og har ikke alle indført grand-jury-kravet.
- Dobbelt strafbarhed (Double jeopardy): En person må ikke retsforfølges to gange for samme gerning efter en frifindelse eller en domfældelse. Der er dog undtagelser og nuancer: en ny retssag kan finde sted efter en åbenbart uafsluttet retssag (fx ved mistrial eller hung jury), og den såkaldte "separate sovereigns"‑doktrin gør det muligt, at både en delstat og føderale myndigheder kan rejse tiltale for samme handling uden at krænke dobbeltstraffebeskyttelsen.
- Beskyttelse mod selvinkriminering: Retten til ikke at udtale sig mod sig selv betyder, at en tiltalt kan nægte at besvare spørgsmål, hvis svarene kan bruges til at begå selvinkriminering. Denne ret kan påkaldes i afhøringer og i retten — populært kaldet at "plead the Fifth". I praksis medførte domme som Miranda v. Arizona, at politiet ofte skal rådgive mistænkte om deres rettigheder (Miranda‑advarslen) før afhøringer i varetægt. Der er dog sondringer: retten beskytter primært "testimontiel" bevisførelse (ord og indrømmelser). Fysiske prøver som fingeraftryk, blodprøver eller håndskriftseksempler vurderes anderledes og kan i mange tilfælde påbydes. Ved civile retssager kan en parts påberåbelse af femte ændring godt føre til, at domstolen eller juryen drager negative slutninger — i modsætning til straffesager, hvor der ikke må drages en negativ slutning mod den tiltalte for at have nægtet at udtale sig.
- Due process (retfærdig rettergang): Den krav om retfærdig rettergang dækker både proceduremæssig og substantiel beskyttelse. Proceduremæssig due process sikrer rimelige retsprocesser — fx ret til at blive hørt, ret til advokat i mange sammenhænge og ordentlig domstolsbehandling. Substantiel due process vurderer, om lovgivning står i strid med grundlæggende frihedsrettigheder. Også vigtigt er, at femte ændring oprindeligt begrænsede den føderale regering; mange af dens beskyttelser er efterfølgende blevet anvendt på delstaterne gennem 14. ændringsforslags inkorporation via højesteretspraksis.
- Takings-klausulen (ekspropriation/kompensation): Når regeringen tager privat ejendom til offentlig brug (eminent domain), kræver femte ændring, at ejeren får "retfærdig kompensation". Hvad "offentlig brug" og "retfærdig kompensation" præcis betyder, har været genstand for mange retssager; Højesteret har i berømte sager fx vurderet, at økonomisk udvikling under visse omstændigheder kan udgøre "offentlig brug".
Nogle vigtige retspraksis og praktiske bemærkninger
- Miranda‑reglerne: For at en tiltalt i politiets varetægt skal kunne påberåbe sig retten til at tie effektivt, skal politiet som udgangspunkt afgive en Miranda‑advarsel om retten til at tie og retten til advokat. Uden den advarsel kan visse udtalelser blive udelukket som bevis.
- Begrænsninger: Retten beskytter imod tvungen testimontiel bevisføring, men ikke nødvendigvis mod levering af fysiske beviser. Desuden kan domstole give immunitet (fx brug‑og-afledt‑brug‑immunitet), som fjerner risikoen for efterfølgende strafforfølgning og dermed tvinger vidner til at afgive forklaring.
- Stater vs. føderalt: Ikke alle aspekter af femte ændring er fuldt indført i alle delstater; domstolene har gradvist inkorporeret flere rettigheder over tid gennem 14. ændringsforslagets anvendelse.
Konklusion
Det femte ændringsforslag beskytter centrale rettigheder i det amerikanske retssystem: formel anklageproces for føderale sager (nævningeting), forbud mod dobbelt strafbarhed, retten til ikke at indgive selvinkriminerende forklaring ("Pleading the Fifth"), krav om retfærdig rettergang og kompensation ved ekspropriation. Disse principper har stor betydning for både politiets efterforskning, anklagemyndighedens praksis og borgernes retssikkerhed, og de er løbende blevet fortolket og præciseret af amerikanske domstole.
Tekst
Det femte ændringsforslag er affattet således:
| “ | Ingen person må stilles til ansvar for en dødsstraf eller en anden forbrydelse, medmindre en stor jury har fremsat en anklage, undtagen i tilfælde, der opstår i land- eller flådestyrkerne eller i militsen, når de er i faktisk tjeneste i krigstid eller i offentlig fare; Ingen må heller ikke for den samme lovovertrædelse udsættes to gange for fare for liv eller legeme; ingen må i en straffesag tvinges til at være vidne mod sig selv eller berøves liv, frihed eller ejendom uden en retfærdig rettergang; ej heller må privat ejendom tages til offentlig brug uden rimelig erstatning. | ” |
Klausuler
Grand Juryer
Det femte tillæg kræver, at det føderale retssystem anvender storjuryer i forbindelse med alle kapitalforbrydelser og "berygtede forbrydelser" (sager, der involverer forræderi, visse forbrydelser eller grov moralsk fordærv). De store nævninge har deres rødder tilbage til Assize of Clarendon, som blev vedtaget af Henrik II af England i 1166. USA er et af de få tilbageværende lande, der anvender en storjury.
Dobbelt jeopardy
Bestemmelsen om dobbelt strafbarhed i det femte tillæg forbyder, at en tiltalte kan blive stillet for retten igen for de samme (eller lignende) anklager i den samme sag efter en retmæssig frifindelse eller domfældelse. I common law-lande kan en sagsøgt indgive en ufravigelig påstand om autrefois acquit eller autrefois convict (autrefois betyder "tidligere" på fransk). Det betyder, at hvis sagsøgte er blevet frikendt eller dømt for den samme lovovertrædelse og ikke kan retsforfølges på ny i henhold til princippet om dobbelt strafbarhed. Den oprindelige hensigt med klausulen er at forhindre, at en person skal gennemgå en række retsforfølgninger for den samme handling, indtil anklageren får en dom.
Selvinkriminering
I en straffesag har en person i henhold til det femte ændringsforslag ret til at nægte at inkriminere sig selv (eller sig selv). Ingen er forpligtet til at give oplysninger, der kan bruges imod ham. Dette kaldes også "taking the Fifth" eller mere almindeligt "pleading the Fifth". Hensigten med denne bestemmelse er at forhindre regeringen i at tvinge en person til at tilstå under ed. En person kan ikke nægte at besvare et relevant spørgsmål under ed, medmindre svaret ville inkriminere ham. Hvis svaret på et spørgsmål i vidneskranken kan bruges til at dømme den pågældende person for en forbrydelse, kan han gøre sin ret til det femte tillæg gældende.
Forfatterne til det femte ændringsforslag havde til hensigt, at bestemmelserne i det kun skulle gælde for den føderale regering. Siden 1925 har de fleste bestemmelser i Bill of Rights i henhold til inkorporeringsdoktrinen nu også fundet anvendelse på delstatsregeringer og lokale regeringer. Siden den skelsættende afgørelse Miranda v. Arizona, 384 U.S. 436 (1966), er politiet, når de anholder en person, forpligtet til at medtage "retten til at tie" som en del af den juridiske Miranda-advarsel (ordlyden kan variere).
Retfærdig rettergang
Klausulen om retfærdig rettergang garanterer enhver person en retfærdig, retfærdig og velordnet retssag. Det femte tillæg gælder for den føderale regering. Det fjortende tillæg til USA's forfatning forbyder bl.a. staterne at nægte nogen deres liv, frihed eller ejendom uden en retfærdig rettergang. Det fjortende tillæg udvider således klausulen om retfærdig rettergang i det femte tillæg til at gælde for staterne. Retfærdig rettergang betyder, at regeringen skal følge loven og ikke overtræde nogen dele af den. Et eksempel på en overtrædelse af den retmæssige procedure er, når en dommer er forudindtaget mod den anklagede under en retssag. Et andet eksempel er, når anklagemyndigheden undlader at videregive oplysninger til forsvaret, som viser, at den anklagede ikke er skyldig i forbrydelsen.
Takings
I den femte tillægsbestemmelse om overtagelse af ejendom hedder det, at "privat ejendom [ikke] må tages til offentlig brug uden rimelig kompensation". Det femte tillæg begrænser kun den føderale regering. Det fjortende tillæg udvidede denne klausul til også at omfatte foranstaltninger, der træffes af statslige og lokale myndigheder. Når regeringen ønsker at købe ejendom til offentlig brug, fremsætter den et tilbud til ejeren. Hvis ejeren ikke ønsker at sælge ejendommen, kan regeringen indbringe ham for retten og udøve en magt, der kaldes eminent domain. Navnet stammer fra det latinske udtryk dominium eminens (som betyder øverste herredømme). Retten dømmer derefter ejendommen (hvilket betyder, at den ikke længere kan bebos af mennesker). Dette giver regeringen mulighed for at overtage ejendommen, men den skal betale "retfærdig erstatning" til ejeren. Med andre ord skal det offentlige organ betale det, som ejendommen er værd.
En sag, der blev behandlet af USA's højesteret, Kelo v. City of New London, 545 U.S. 469 (2005), blev afgjort til fordel for at tillade brugen af eminent domain til at overføre jord fra en privat ejer til en anden privat ejer. Domstolen bekræftede, at byen New London, Connecticuts foreslåede anvendelse af andragerens private ejendom kvalificerer sig som en "offentlig anvendelse" i henhold til Takings Clause. Byen mente, at ejendommen var i dårlig stand, og at den nye ejer ville forbedre den. Denne udvidelse af Takings Clause har været meget kontroversiel.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er det femte tillæg til den amerikanske forfatning?
A: Det femte tillæg er en del af USA's Bill of Rights, som fastsætter juridiske rettigheder for både civile og strafferetlige sager.
Spørgsmål: Hvad garanterer det femte ændringsforslag?
Svar: Det femte tillæg garanterer retten til en jury, forbyder dobbelt strafforfølgelse og beskytter en person mod selvinkriminering.
Spørgsmål: Hvad er "Pleading the Fifth"?
A: "Pleading the Fifth" er, når en person bruger sin ret i henhold til det femte tillæg til at nægte at svare på spørgsmål, der kan inkriminere vedkommende selv.
Spørgsmål: Hvornår kræver det femte tillæg en retfærdig rettergang?
Svar: Det femte tillæg kræver en retfærdig rettergang i alle tilfælde, hvor en borger kan blive berøvet "liv, frihed eller ejendom".
Spørgsmål: Hvad sker der, når staten tager privat ejendom til offentlig brug?
Svar: Når staten tager privat ejendom til offentlig brug, skal ejeren kompenseres.
Spørgsmål: Hvornår blev det femte tillæg indført?
Svar: Det femte ændringsforslag blev indført den 15. december 1791.
Spørgsmål: Hvad er formålet med det femte tillæg?
A: Formålet med det femte tillæg er at beskytte den enkeltes rettigheder under retssager og sikre, at regeringen følger en retfærdig rettergang, når den fratager borgerne liv, frihed eller ejendom.
Søge