Gouverneur Morris (31. januar 1752 – 6. november 1816) var en amerikansk politiker og diplomat fra New York City. Han blev født og døde på familiens ejendom Morrisiana, der i dag ligger i The Bronx. Morris modtog sin uddannelse på King's College i New York (nu Columbia University) og begyndte tidligt at blande sig i offentlig politik.

Tidlig karriere og revolutionstiden

I 1770'erne var Morris delegeret til den kontinentale kongres for New York, og under og efter Uafhængighedskrigen gjorde han sig bemærket som jurist og økonomisk administrator. I 1780'erne flyttede han til Philadelphia, hvor han fungerede som assisterende superintendent for finanser under den føderale økonomiske organisation. Han var aktiv i forskellige finanserelaterede kommissioner og arbejdede for at stabilisere den nye stats økonomi.

Forfatningskonventet og forfatningsskriver

Morris var delegeret til forfatningskonventet i 1787 som medlem af Pennsylvania-delegationen. Han var en af de mest markante talere på konventet og holdt i alt 173 taler — flere end nogen anden deltager. Som medlem af komitéen, der udarbejdede den endelige tekst, fik han stor indflydelse på sprog og formulering. Morris krediteres især for den elegante prosa i forordet og for formuleringer, der understreger folkets suverænitet, herunder den berømte indledning, som i dansk oversættelse begynder med "Vi, det amerikanske folk…".

Diplomati og senere politisk karriere

Efter konventet fortsatte Morris sin offentlige tjeneste. Fra 1792 til 1794 var han ambassadør i Frankrig under de første og mest turbulente år af den franske revolution — en stilling, som stillede ham over for både diplomatiske og personlige farer. Han vendte tilbage til USA og fortsatte sin politiske karriere; han tjente som amerikansk senator fra 1800 til 1803. Som politiker stod han for en stærk føderal stat og var medlem af den føderalistiske politiske tradition.

Syn på regeringsform, økonomi og slaveri

Morris ønskede en stærk centralregering og arbejdede for, at borgerne i de nye stater skulle identificere sig som amerikanere frem for blot som indbyggere i en enkelt stat. Han var også kendt for sin kritiske holdning til slaveri og påpegede ofte de politiske og moralske problemer, slaveriet skabte for republikkens værdier. Hans synspunkter var dog komplekse og tidens kompromiser prægede også hans og andres handlinger.

Personligt liv, benprotesen og dagbøger

Morris havde i sit sidste leveår en træben. Den almindelige myte om, at han mistede benet efter at være faldet ud af et vindue i forbindelse med en affære, er upræcis; han mistede sit ben i en vognulykke, og de romantiserede historier er eftertidens rygter. Morris er også kendt for at have ført en udførlig dagbog og efterladt mange breve og erindringer, som i dag er vigtige kilder til forståelsen af forfatningsperioden og tidlig amerikansk historie.

Senere engagement og eftermæle

Mod slutningen af sit liv var Morris en aktiv fortaler for projekter, der skulle fremme handelen og forbindelserne mellem staterne — blandt andet initiativer, der endte med at bane vejen for store anlægsprojekter som Erie-kanalen. Han var en markant stemme for infrastruktur og økonomisk udvikling, selvom selve byggeriet af kanalen færdiggjordes efter hans død. Morris døde i 1816 på Morrisiana og efterlod sig et betydeligt intellektuelt og politisk værk; han huskes i særdeleshed som en af hovedforfatterne til den sproglige form og de konkrete formuleringer i den amerikanske forfatning.

  • Født: 31. januar 1752, Morrisiana (nu The Bronx)
  • Død: 6. november 1816, Morrisiana
  • Nøgleroller: Delegeret til den kontinentale kongres, assisterende superintendent for finanser, forfatningsskriver ved forfatningskonventet, ambassadør i Frankrig, amerikansk senator
  • Kilder: Hans dagbøger, breve og samtidige rapporter er centrale kilder til hans liv og tid.