Civilret: definition, historie og globale retssystemer
Civilret: definition, historie og globale retssystemer — lær om civilrettens romerske oprindelse, forskelle fra common law og udbredelsen i over 150 lande.
Civilretten er et af verdens hovedretssystemer og adskiller sig væsentligt fra common law. Kort fortalt er civilret et kodificeret retssystem, hvor skriftlige love og kodex'er udgør den primære retskilde, mens domstolenes afgørelser og præcedens spiller en sekundær rolle.
Definition og kendetegn
- Kodifikation: Grundprincipper og regler er samlet i civile lovbøger som civilretlige koder, obligationsret, familie- og arveret mv.
- Kilder: Lovgivning, administrative forskrifter og i mindre grad retskilder som domstolspraksis og juridisk litteratur.
- Dommerens rolle: Dommere anvender og fortolker koden; de skaber normalt ikke retsregler gennem præcedens i samme grad som i common law-systemer.
- Procesform: Civilretlige procedurer har ofte et mere inquisitorisk præg (domstolen spiller en aktiv rolle i sagsoplysningen) sammenlignet med det adversariske system i common law.
Historie og centrale kodifikationer
Civilrettens rødder går tilbage til det antikke Rom og udviklingen af romersk ret, som senere blev samlet i værker som Corpus Juris Civilis under kejser Justinian. I middelalderen og frem voksede en kontinental tradition (ius commune), som blev ført videre i moderne kodifikationer.
I det 19. århundrede fik civilretten særlige gennembrud gennem store kodifikationer som den franske Code Civil (Napoleons kode, 1804) og den tyske Bürgerliches Gesetzbuch (BGB, 1900). Disse kodex'er har haft stor indflydelse i Europa og globalt.
Udbredelse og indflydelse
Civilretssystemet anvendes i mange lande i Europa (fx Tyskland, Frankrig), i store dele af Latinamerika, i adskillige afrikanske stater og i flere asiatiske lande. Mange tidligere kolonier har overtaget civilretlige traditioner fra deres kolonimagter, mens enkelte lande har udviklet blandede systemer. Der er ca. 150 lande på verdensplan, der hovedsagelig anvender civilretlige systemer; omkring 80 lande anvender common law-systemet, og flere har hybridordninger.
Eksempler på variationer og blandede systemer
- Nogle lande har ren civilret (fx Frankrig og Tyskland), andre har blandede systemer, hvor civilretlige koder lever side om side med traditioner fra common law (fx Quebec, Skotland, Sydafrika, Filippinerne).
- Asien: Japan rejste sig under Meiji-restaurationen ved at adoptere europæiske civilretstraditioner; Kina har i moderne tid også kodificeret store dele af sit civile regelsæt under indflydelse fra både tyske og socialistiske modeller.
- Latinamerika: Størstedelen af regionen bygger på civilretlige traditioner adopteret fra Spanien og Frankrig.
Forskelle til common law
- Kildeprioritet: Civilret: lovgivning forrest. Common law: retspraksis og domstolsafgørelser har central plads.
- Fortolkning: Civilret lægger vægt på tekst og system i koden; common law udvikler ofte ret gennem domstolenes fortolkning i konkrete sager.
- Retsudvikling: Common law kan være mere fleksibelt gennem præcedens, mens civilret kan være mere forudsigeligt og systematisk på grund af kodifikation.
Fordele, begrænsninger og nutidige tendenser
Fordele ved civilret er klarhed og systematik i lovgivningen samt lettere adgang til at finde gældende regler i kodex'er. Kritikere peger på, at stærkt kodificerede systemer kan være mindre fleksible og langsommere til at tilpasse sig nye samfundsforhold end præcedensbaserede systemer.
Nutidige tendenser viser øget gensidig påvirkning: harmonisering inden for EU, internationale konventioner (fx CISG for købsaftaler), og en voksende brug af komparativ metode og privatretlige standarder på tværs af systemer. Desuden er digitalisering, EU-ret og internationale handelsregler med til at udjævne forskelle mellem systemerne.
Afslutning
Civilretten er et bredt og mangfoldigt retssystem med dybe historiske rødder i Rom, stærke 19.-århundredes kodifikationer og global udbredelse. I praksis lever civilretsprincipper videre i både rene og hybride retssystemer rundt om i verden, hvor de fortsat udvikler sig i samspil med international ret, teknologi og politiske ændringer.
Historie
Selve navnet på civilretten viser, hvor den startede. Den kaldes på latin jus civile og var den civile ret under den romerske republik og det senere Romerrige. Den begyndte i det 2. århundrede f.Kr. I slutningen af republikken, omkring 27 f.Kr., blev en række eksperter i jura kaldet jurister (ikke at forveksle med dommere) fremtrædende. De var for det meste medlemmer af de højere klasser. Juristerne tilbød deres tjenester til at rådgive folk og rådgive dommere, der var formand for retssager. Et vigtigt træk ved romersk ret var, at den ikke var afhængig af retspraksis fra tidligere sager, men af kendsgerningerne og fortjenesterne i den aktuelle sag.
I det 6. århundrede udarbejdede Justinianus Corpus Juris Civilis, en forenklet kodeks for romersk lovgivning. Den blev brugt af det byzantinske imperium. Den middelalderlige kirke baserede en stor del af sin kanoniske ret på romersk ret. Den germanske lov, kendt som leges barbarorum, der blev skrevet mellem det 5. og 9. århundrede, låner fra den romerske civilret.
Civilretten udviklede sig i Europa i middelalderen, omtrent samtidig med at common law udviklede sig i England. Under renæssancen lånte det engelske common law-system fra civilretten. Mens common law på dette tidspunkt var det traditionelle retssystem i England, er Equity baseret på civilretten. Andre træk blev lånt og anvendt i sølovgivningen og i testamenter, trusts og ejendomme. Napoleons lovbog, som lånte meget fra romersk ret, påvirkede mange retssystemer i Europa og dannede grundlaget for den preussiske civilret.
Funktioner
Civilretten er baseret på regler og begreber, der stammer fra romersk ret. Civilrettens regler og principper findes i kodekser, som er tilgængelige for både borgere og jurister. Disse lovregler forklarer klart og tydeligt alles rettigheder og pligter. I modsætning til common law har dommerne i civilretten en anden rolle. I straffesager fastslår de sagens kendsgerninger og anvender de gældende regler. I mange lande rejser dommerne også de formelle anklager. I modsætning til common law anvendes juridisk præcedens ikke til at træffe afgørelse i senere sager. I dette system vedtager lovgiveren love, som derefter anvendes af domstolene. Dommerne ser på vedtægterne i stedet for på præcedens, når de skal afgøre en sag.
Undergrupper
Udtrykket civil law stammer fra den engelske retsvidenskab og bruges i engelsktalende lande til at samle alle retssystemer af jus commune-traditionen. Juridiske komparativister og økonomer, der fremmer teorien om juridisk oprindelse, foretrækker imidlertid at opdele civilretlige jurisdiktioner i fire forskellige grupper:
- Napoleons: Frankrig, Italien, Nederlandene, Spanien, Chile, Belgien, Luxembourg, Portugal, Brasilien, Mexico, andre CPLP-lande, Macao, tidligere portugisiske territorier i Indien (Goa, Daman og Diu og Dadra og Nagar Haveli), Malta, Rumænien og det meste af den arabiske verden[ som?] når islamisk lov ikke anvendes. Tidligere kolonier omfatter Quebec (Canada) og Louisiana (USA).
- Germanistisk: Tyskland, Østrig, Schweiz, Letland, Estland, Romersk-hollandsk, Tjekkiet, Rusland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet, Bosnien og Hercegovina, Grækenland, Ukraine, Tyrkiet, Japan, Sydkorea, Taiwan og Thailand.
- Nordisk: Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og Island
Relaterede sider
- Bibelsk lov
- Romersk ret
- Sharia-lovgivning
- Kanonisk ret
- Den napoleonske kodeks
- Søfartsret
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er civilret?
A: Civilret er et retssystem, der stammer fra det gamle Rom og anvendes i mange lande rundt om i verden.
Q: Hvordan adskiller civilretten sig fra common law?
A: Common law er et andet retssystem, som adskiller sig fra civilretten med hensyn til oprindelse, anvendelse og struktur.
Spørgsmål: Hvor anvendes det civilretlige system?
A: Civilretssystemet anvendes hovedsagelig i Tyskland, Frankrig, tidligere kolonier i disse europæiske lande, Latinamerika, visse dele af Asien og Afrika.
Spørgsmål: Hvor mange lande anvender det civilretlige system?
A: Ca. 150 lande på verdensplan anvender hovedsageligt civilretlige systemer.
Spørgsmål: Hvor mange lande anvender common law-systemet?
Svar: Omkring 80 lande anvender common law-systemet.
Spørgsmål: Er der nogen overlapning mellem disse to systemer?
A: Ja, nogle lande kan have elementer eller aspekter af begge systemer indarbejdet i deres retlige rammer.
Søge