Civilret | et system af lov

Historie

Selve navnet på civilretten viser, hvor den startede. Den kaldes på latin jus civile og var den civile ret under den romerske republik og det senere Romerrige. Den begyndte i det 2. århundrede f.Kr. I slutningen af republikken, omkring 27 f.Kr., blev en række eksperter i jura kaldet jurister (ikke at forveksle med dommere) fremtrædende. De var for det meste medlemmer af de højere klasser. Juristerne tilbød deres tjenester til at rådgive folk og rådgive dommere, der var formand for retssager. Et vigtigt træk ved romersk ret var, at den ikke var afhængig af retspraksis fra tidligere sager, men af kendsgerningerne og fortjenesterne i den aktuelle sag.

I det 6. århundrede udarbejdede Justinianus Corpus Juris Civilis, en forenklet kodeks for romersk lovgivning. Den blev brugt af det byzantinske imperium. Den middelalderlige kirke baserede en stor del af sin kanoniske ret på romersk ret. Den germanske lov, kendt som leges barbarorum, der blev skrevet mellem det 5. og 9. århundrede, låner fra den romerske civilret.

Civilretten udviklede sig i Europa i middelalderen, omtrent samtidig med at common law udviklede sig i England. Under renæssancen lånte det engelske common law-system fra civilretten. Mens common law på dette tidspunkt var det traditionelle retssystem i England, er Equity baseret på civilretten. Andre træk blev lånt og anvendt i sølovgivningen og i testamenter, trusts og ejendomme. Napoleons lovbog, som lånte meget fra romersk ret, påvirkede mange retssystemer i Europa og dannede grundlaget for den preussiske civilret.

Funktioner

Civilretten er baseret på regler og begreber, der stammer fra romersk ret. Civilrettens regler og principper findes i kodekser, som er tilgængelige for både borgere og jurister. Disse lovregler forklarer klart og tydeligt alles rettigheder og pligter. I modsætning til common law har dommerne i civilretten en anden rolle. I straffesager fastslår de sagens kendsgerninger og anvender de gældende regler. I mange lande rejser dommerne også de formelle anklager. I modsætning til common law anvendes juridisk præcedens ikke til at træffe afgørelse i senere sager. I dette system vedtager lovgiveren love, som derefter anvendes af domstolene. Dommerne ser på vedtægterne i stedet for på præcedens, når de skal afgøre en sag.

Undergrupper

Udtrykket civil law stammer fra den engelske retsvidenskab og bruges i engelsktalende lande til at samle alle retssystemer af jus commune-traditionen. Juridiske komparativister og økonomer, der fremmer teorien om juridisk oprindelse, foretrækker imidlertid at opdele civilretlige jurisdiktioner i fire forskellige grupper:

• Napoleons: Frankrig, Italien, Nederlandene, Spanien, Chile, Belgien, Luxembourg, Portugal, Brasilien, Mexico, andre CPLP-lande, Macao, tidligere portugisiske territorier i Indien (Goa, Daman og Diu og Dadra og Nagar Haveli), Malta, Rumænien og det meste af den arabiske verden^{[ som?]} når islamisk lov ikke anvendes. Tidligere kolonier omfatter Quebec (Canada) og Louisiana (USA).
• Germanistisk: Tyskland, Østrig, Schweiz, Letland, Estland, Romersk-hollandsk, Tjekkiet, Rusland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet, Bosnien og Hercegovina, Grækenland, Ukraine, Tyrkiet, Japan, Sydkorea, Taiwan og Thailand.
• Nordisk: Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og Island

Relaterede sider

• Bibelsk lov
• Romersk ret
• Sharia-lovgivning
• Kanonisk ret
• Den napoleonske kodeks
• Søfartsret