Ytringsfrihed
- Ytringsfrihed er retten til at give udtryk for sine meninger og idéer uden at blive stoppet eller straffet. Nogle gange kaldes det også ytringsfrihed. Man mener, at ytringsfrihed også omfatter informationsfrihed. Der er dog normalt behov for nye love for at gøre det muligt at anvende information uden problemer.
De fleste mennesker mener, at ytringsfrihed er nødvendig for et demokratisk styre. I lande uden ytringsfrihed er folk måske bange for at sige, hvad de mener. Så ved regeringen ikke, hvad folket ønsker. Hvis regeringen ikke ved, hvad de ønsker, kan den ikke reagere på deres ønsker. Uden ytringsfrihed behøver regeringen ikke at bekymre sig så meget om at gøre, hvad folket ønsker. Nogle mennesker siger, at det er derfor, at nogle regeringer ikke tillader ytringsfrihed: De ønsker ikke at blive kritiseret, eller de frygter, at der ville blive revolution, hvis alle vidste alt, hvad der skete i landet.
En kendt liberal tænker, John Stuart Mill, mente, at ytringsfrihed er vigtig, fordi det samfund, som folk lever i, har ret til at høre folks idéer. Det er ikke kun vigtigt, fordi alle bør have ret til at udtrykke sig.
Kun få lande med "ytringsfrihed" tillader, at alt kan siges. USA's højesteret har f.eks. sagt, at det er ulovligt at råbe "brand" i en fyldt biograf, selv om der ikke er nogen brand, fordi det kan få folk til at gå i panik. I den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder står der også, at det ikke er i orden at fremkalde nationalt, racemæssigt eller religiøst had. Nogle lande har også love mod hadefuld tale.
Som Tocqueville påpegede, kan folk være tilbageholdende med at tale frit, ikke af frygt for straf fra regeringen, men på grund af socialt pres. Når en person giver udtryk for en upopulær mening, kan han eller hun blive foragtet af sit samfund eller endog blive udsat for voldelige reaktioner. Selv om denne form for undertrykkelse af ytringer er endnu vanskeligere at forhindre end statslig undertrykkelse, er der spørgsmål om, hvorvidt den virkelig falder ind under ytringsfriheden, som typisk betragtes som en rettighed, der skal udøves mod regeringen, eller immunitet mod statslige handlinger.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er ytringsfrihed?
A: Ytringsfrihed er retten til at give udtryk for sine meninger og idéer uden at blive stoppet eller straffet. Den omtales undertiden som ytringsfrihed, og man mener, at den omfatter pressefrihed og informationsfrihed.
Spørgsmål: Hvorfor er ytringsfrihed vigtig for et demokratisk styre?
Svar: Ytringsfrihed er vigtig for en demokratisk regering, fordi den giver folk mulighed for at give udtryk for deres meninger og ønsker uden frygt, så regeringen kan reagere derefter. Uden ytringsfrihed behøver regeringen ikke at bekymre sig om at gøre det, som befolkningen ønsker.
Spørgsmål: Tillader alle lande med "ytringsfrihed", at alt kan siges?
Svar: Nej, selv i lande med "ytringsfrihed" er der visse begrænsninger for, hvad der kan siges. Det kan f.eks. være ulovligt at råbe "brand" i et fyldt teater, hvis der ikke er nogen brand, fordi det kan få folk til at gå i panik. Desuden har nogle lande love mod hadefuld tale.
Spørgsmål: Hvad mente John Stuart Mill om ytringsfrihed?
Svar: John Stuart Mill mente, at ytringsfrihed var vigtig, fordi samfundet havde ret til at høre folks idéer; han hævdede, at den ikke kun var vigtig, fordi alle burde have ret til at udtrykke sig. Han mente, at ytringsfrihed var vigtig, fordi alle burde have ret til at udtrykke sig.
Spørgsmål: Hvordan forklarer Tocqueville, hvorfor nogle personer kan være tilbageholdende med at tale frit?
A: Ifølge Tocqueville kan enkeltpersoner tøve med at tale frit, ikke på grund af frygt for straf fra regeringen, men snarere på grund af socialt pres; når en person giver udtryk for en upopulær mening, kan vedkommende blive udsat for foragt fra sit samfund eller endog voldelige reaktioner.
Spørgsmål: Er det vanskeligere at undertrykke ytringsfriheden med sociale midler end med statslige midler?
A: Ja, det kan være vanskeligere at undertrykke ytringsfriheden med sociale midler som f.eks. offentlig foragt eller voldelige reaktioner end statslig undertrykkelse, da det falder uden for de typiske juridiske rettigheder, som kun beskytter enkeltpersoner mod statslige foranstaltninger.