Det niende ændringsforslag (ændringsforslag IX) til USA's forfatning, som blev ratificeret den 15. december 1791, er en del af USA's Bill of Rights. James Madison ønskede at sikre, at Bill of Rights ikke blev opfattet som en erklæring, der kun gav de rettigheder, der var anført i den. Det er et af de ændringsforslag, som Højesteret henviser mindst til. Når det niende ændringsforslag nævnes, spiller det normalt en sekundær rolle som støtte for en ny rettighed. En af de få rettigheder, der er afhængig af det niende ændringsforslag, er den forfatningsmæssige ret til privatlivets fred. Det niende ændringsforslag betyder ganske enkelt, at USA's befolkning har andre rettigheder ud over dem, der er opført i forfatningen.

Tekst og almindelig tolkning

Selve teksten i det niende ændringsforslag lyder (på engelsk): "The enumeration in the Constitution, of certain rights, shall not be construed to deny or disparage others retained by the people." På dansk kan dette gengives som: "Opregningen i forfatningen af visse rettigheder må ikke fortolkes således, at andre rettigheder, som folket bevarer, nægtes eller nedvurderes."

Dette betyder i praksis, at fraværet af en bestemt ret i forfatningsteksten ikke automatisk betyder, at ret ikke eksisterer. Formålet var at beskytte uopregnede rettigheder mod at blive ophævet ved stiltiende udeladelse i forfatningen.

Historisk baggrund og James Madisons hensigt

Madison og andre forfatningsfædre var bekymrede for, at en begrænset opremsning af rettigheder kunne fortolkes som en udtømmende liste. Derfor blev det niende ændringsforslag indført som en regel om konstruktion: opregningen må ikke bruges til at afvise andre rettigheder. Der er imidlertid historisk uenighed om, hvorvidt forslaget skulle give domstolene hjemmel til at opdage helt nye, konkrete rettigheder, eller blot fungere som en tolkningsregel.

Retssager og betydning i Højesteret

Højesteret i USA har slet ikke brugt det niende ændringsforslag ofte som selvstændigt grundlag for domme. I nogle afgørelser har dommere nævnt det som støtte for at anerkende ikke-opregnede rettigheder, men langt de fleste afgørelser om borgerlige friheder bygger i stedet på andre forfatningsbestemmelser — især frihedsbegrebet i Due Process-klausulen i 14. ændring.

Et af de mest kendte eksempler, hvor det niende ændringsforslag blev fremhævet, er Griswold v. Connecticut (1965). I den sag erklærede flertallet, at ægtepar havde en konstitutionel ret til privatliv i forhold til brug af prævention; flere dommere talte om "penumbrer" (skyggezoner) i forfatningen, og i en særskilt tillægsmening argumenterede justice Arthur J. Goldberg for, at det niende ændringsforslag understøtter en sådan ret til privatliv. Senere afgørelser om abort, seksuel adfærd og familiære forhold har i højere grad bygget på 14. ændrings beskyttelse af "liberty" end direkte på det niende ændringsforslag.

Moderne debat og kritik

  • Tolkningstilgange: Juridiske skoler er uenige. "Originalister" ser ofte det niende ændringsforslag som en teknisk regel om konstruktion, ikke som et selvstændigt grundlag for at finde nye rettigheder. "Living constitutionalists" og nogle liberale dommere ser det derimod som støtte for at anerkende grundlæggende rettigheder, som ikke specifikt er nævnt i forfatningen.
  • Rette til privatliv: I det moderne samfund diskuteres det niende ændringsforslags rolle i forhold til ny teknologi, digital overvågning og databeskyttelse. Fortalere mener, at uopregnede privatlivsrettigheder kan få fornyet betydning i en tid med omfattende elektronisk indsamling af oplysninger.
  • Kritik af retlig aktivisme: Kritikere advarer om, at det niende ændringsforslag kan give domstolene for stor magt til at "opfatte" rettigheder, som ikke er nedskrevet, og derved udfylde politiske beslutninger, som burde afgøres af folkevalgte institutioner.

Praktisk betydning i dag

Selvom det niende ændringsforslag sjældent er det primære juridiske grundlag i Højesteret, fungerer det som et vigtigt symbol og backstop i amerikansk forfatningsret: det minder om, at forfatningen ikke lister alt, hvad borgerne har krav på. Diskussionen om uopregnede rettigheder — fra privatliv i hjemmet til digitale rettigheder — fortsætter, og det niende ændringsforslag indgår i disse debatters juridiske og filosofiske rammer.

Samlet set er det niende ændringsforslag kort sagt en beskyttelse mod en snæver læsning af forfatningens opremsning af rettigheder, men hvordan og i hvilket omfang det konkret kan bruges til at skabe nye forfatningsmæssige rettigheder, er fortsat genstand for både retlig praksis og politisk debat.