Valg | måde hvorpå folk kan vælge deres kandidat eller deres præferencer i et repræsentativt demokrati
Et valg er en måde, hvorpå folk kan vælge deres kandidat eller deres præferencer i et repræsentativt demokrati eller en anden styreform.
De fleste demokratiske lande holder nyvalg til deres nationale lovgivende forsamling med nogle års mellemrum. Ved valget vælges repræsentanter for lokalområderne. I det britiske parlamentariske system kaldes disse for MP'er (Members of Parliament). Parlamentariske systemer kan have en regeringschef og et statsoverhoved, men nogle gange besættes de to poster af den samme person.
Den lovgivende forsamling vælger regeringen, som regel ved flertalsafstemning i den lovgivende forsamling. I nogle demokratier vælges en præsident, som derefter vælger regeringen. Mange demokratiske lande har også regionale, provinsielle eller statslige valg.
Der er forskellige måder at organisere et valg på i forskellige lande. Vælgerne kan stemme på en enkeltperson, eller de kan stemme på et politisk parti (partiliste). Det skyldes, at de forskellige lande bruger forskellige valgsystemer.
Som et fundament for demokratiet er stemmeafgivning ved valg blevet indført i de fleste lande i hele verden. Selv om processen med at vælge en person som repræsentant i en regering kan være enkel, bruger mange valgkandidater store summer på deres kampagner. I det seneste årti har der været en konstant tendens til, at politikere og valgkandidater bruger flere og flere penge på deres kampagner. Højere husstandsindkomster, inflation og befolkningstilvækst er alle faktorer, der har bidraget til denne tendens til højere valgudgifter.
Alle lande i verden har forskellige regler og bestemmelser, når det drejer sig om at stemme ved valg. De største forskelle mellem de fleste større lande er den alder, hvor en person må stemme, og om det er obligatorisk at stemme til et valg eller ej. Argentina, Brasilien og Østrig er blandt de få lande, hvor den lovlige valgretsalder er 16 år.
Lande, der ikke er demokratier, kan også afholde valg. Det sker normalt for at lade befolkningen vælge en lokal repræsentant (f.eks. en borgmester). Mange lande kalder sig også demokratier, men har bag kulisserne en mere autokratisk styreform.
Vatikanstaten er et teokrati: Paven (og nogle få højtstående gejstlige) styrer staten. Når paven dør eller træder tilbage, vælger en række højtstående præster (kaldet kardinaler) en ny pave ved et valg. Når de er færdige, meddeler de resultatet i en tale, der kaldes Habemus Papam (latin: Vi har en pave)
Valg sikrer, at et demokratisk land fungerer, da det giver befolkningen ret til at vælge deres egen regering. Der er dog måder, hvorpå en regering kan "manipulere" valg. Oppositionskandidater er tilladt i de tidligere USSR-lande, men de er normalt forhindret i at bruge radio og tv eller aviser. Det betyder, at den regerende præsident i realiteten aldrig bliver udfordret. Valg, der er fastsat, kaldes undertiden skuevalg eller skuevalg.
Lande, hvor kandidaterne er valgt med en meget høj godkendelsesprocent, bruger normalt valget til at skjule en mere autokratisk styreform. Da Saddam Hussein blev valgt til Iraks præsident i 1995, fik han 99,96 % godkendelse. Der var ca. 8,4 millioner gyldige stemmer. 3 052 personer stemte imod ham. 99,47 % af alle dem, der havde lov til at stemme, gjorde det (dette kaldes valgdeltagelse). Et andet eksempel: Kim Jong-un blev valgt til leder af Nordkorea i 2014 med 100 % af stemmerne (dette er valgdeltagelsen).
Psefologi er studiet af valg.
Hvert foldet papir lægges i en kasse.
I dag består et valg i Tyskland i at vælge en af flere muligheder (eller kandidater). I meddelelsen opfordres vælgerne til at "folde hver stemmeseddel flere gange og aflevere den separat".
Relaterede sider
- Politisk polarisering
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er et valg?
A: Et valg er en proces, hvor folk kan vælge deres foretrukne kandidat eller præferencer i et repræsentativt demokrati eller en anden form for regering.
Spørgsmål: Hvem er parlamentsmedlemmer?
A: MP'er er parlamentsmedlemmer, som er repræsentanter for lokale områder i det britiske parlamentariske system.
Spørgsmål: Hvordan vælger demokratier en præsident?
A: I demokratier stemmer folket om at vælge en præsident, som derefter vælger regeringen.
Spørgsmål: Hvad er afstemninger på partilister?
Svar: Ved partilistevalg stemmer vælgerne på et politisk parti i stedet for på en enkelt kandidat.
Spørgsmål: Er det obligatorisk at stemme i alle lande?
Svar: Nej, det er ikke alle lande, der har lov om obligatorisk afstemning, og det varierer fra land til land.
Spørgsmål: Findes der skuffelsesvalg?
A: Ja, skuffelsesvalg er valg, der er fastsat af den regerende regering, så oppositionskandidater ikke kan udfordre dem.
Spørgsmål: Hvad er psephologi? Svar: Psefologi er studiet af valg, og hvordan de fungerer.
