Våben

Historie

Nogle af de ældste levn, som vi har fra oldtidens mennesker, er våben af sten. De gamle mennesker brugte også spyd. Bue og pil blev brugt omkring 20.000 f.Kr. I bronzealderen lærte folk at lave ting af metal, og mange mennesker brugte sværd. Folk byggede også store maskiner, som kunne kaste sten for at ødelægge fjendtlige byers forsvarsmure. Nogle af disse maskiner blev kaldt katapulter eller belejringsmaskiner. Senere blev krudtet opfundet i Kina, og europæerne begyndte at bruge det til at lave geværer og kanoner. Disse våben var meget bedre end de ældre våben og hjalp europæerne til at erobre folk i mange dele af verden. Folk i mange dele af verden brugte våben som f.eks. rifler og haglgeværer til jagt på dyr og håndvåben til at skyde andre mennesker med.

Folk fortsatte med at opfinde nye våben. I 1884 blev maskingeværet opfundet, som kunne skyde mange kugler meget hurtigt. Soldater begyndte at bruge landminer, en bombe gemt i jorden, som eksploderer, når nogen går på den. Små ubåde kunne bruge torpedoer til at angribe større skibe og gemme sig under havet. Da flyvemaskinerne blev opfundet, begyndte folk at bruge dem til at skyde fjender og til at kaste bomber på dem. De byggede kampvogne, som havde store kanoner og stærk panser. Giftgas blev brugt under Første Verdenskrig, men blev forbudt og blev sjældent brugt efterfølgende.

Under Anden Verdenskrig blev byer bombet kraftigt fra luften, og Nazi-Tyskland brugte V-2-missiler til at transportere bomber til England. Begge sider brugte mange brandbomber. I slutningen af Anden Verdenskrig brugte USA atombomber (atombomber) til at ødelægge de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

Efter Anden Verdenskrig fortsatte man med at udvikle nye våben, herunder interkontinentale ballistiske missiler. Folk blev bekymrede over masseødelæggelsesvåben, våben, der kan dræbe mange mennesker meget hurtigt, og som normalt er billige og nemme at fremstille og bruge. En slags masseødelæggelsesvåben er giftgas. Nye former for giftgas, f.eks. nervegas, er meget kraftigere end de gamle former for giftgas. En anden form for masseødelæggelsesvåben er sygdomsbakterier, som kan bruges til at gøre mange mennesker syge og måske dræbe dem.

Middelalderlige sværd


En Maxim-maskinpistol fra 1890'erne

Love

Gammeldags våben dræber stadig mange mennesker i krige og kampe. I krige i Afrika i 1990'erne og begyndelsen af det 21. århundrede blev mange mennesker dræbt med macheter (store knive). Folk forsøger nogle gange at lave love, traktater og internationale aftaler for at forsøge at kontrollere våben, fordi de er bekymrede over alle de drab, der sker med dem. Lovene varierer fra land til land, f.eks. er "retten til at bære våben" i USA garanteret alle borgere i forfatningen. Et land kan sige, at folk i det pågældende land ikke må beholde eller bruge våben, eller kun når regeringen tillader det. Krigslovene forbyder visse våben, og lande kan aftale med hinanden, at de ikke må bruge visse våben mod hinanden eller ikke må have mere end et bestemt antal bestemte typer våben.

Våbentyper

Ting, der specifikt er fremstillet som våben, som de fleste almindelige mennesker kan bære, omfatter ikke-dødelige våben:

• Peberspray eller tåregas
• elektriske chokanordninger

Våben, som soldater og politipersonale bærer, omfatter:

• Bærbare skydevåben som pistoler, rifler og haglgeværer

Bærbare skydevåben anvendes også til jagt og til skydetræning.

• Nogle typer af pinde
• Sværd og de fleste typer knive

De våben, som en national regerings forsvarsfolk har, omfatter:

• Eksplosive bomber af enhver art, granater
• Raketter til transport af bomber
• Både, køretøjer og luftfartøjer med fastmonterede skydevåben, f.eks. krigsskibe, kampvogne og kamp- og bombefly.

Andre typer af våben omfatter:

• Slynge
• slingshot
• Spyd
• Bue og pil
• Flammekaster
• Biologisk våben

Relaterede sider

• Krig