National kirke bruges almindeligvis om en kirkelig organisation inden for kristendommen, som gør krav på pastoral jurisdiktion over en hel nation. Begrebet dækker over kirker, der opfattes som særligt forbundet med en nations kultur, sprog og historie, og som ofte varetager religiøse ceremonier ved nationale højtideligheder.
Forskellen fra en etableret kirke (statskirke)
En national kirke er ikke nødvendigvis det samme som en etableret kirke eller statskirke. Den væsentligste forskel er, at en statskirke er officielt anerkendt eller institutionelt forbundet med staten — fx gennem lovgivning, statslig finansiering eller en formel stilling for statsoverhovedet i kirken. En national kirke kan derimod være religiøst og kulturelt knyttet til en nation uden at have nogen officiel juridisk status over for staten.
- En statskirke er formelt godkendt af staten og kan være indskrevet i forfatningen eller kirkelovgivningen.
- En national kirke kan være uafhængig af staten, selvstyrende, eller i nogle tilfælde forfulgt af staten — som når de ortodokse kirker blev forfulgt under kommunistiske regimer.
- Der findes mellemliggende ordninger: kirker kan være anerkendt uden at være fuldt etablerede, eller de kan have særlige historiske privilegier.
Eksempler og traditioner
Betegnelsen nationalkirke (ofte også kaldet uafhængig kirke) anvendes hyppigt inden for både den anglikanske kommunion og den ortodokse kristendom, hvor mange nationale kirker er kirkesamfund med selvstyre (autocephale eller autonome) og egen ledelse. For eksempel omtales den episkopale kirkei USA sig selv som USA's nationale kirke, selvom den ikke er en statskirke.
Andre eksempler på nationale eller tæt nationale kirker inkluderer de autocephale ortodokse kirker (fx russisk, græsk, serbisk ortodoksi) og nationale protestantiske kirker, som i nogle lande har en særlig stilling i samfundet, selvom graden af juridisk tilknytning til staten varierer.
Særlige tilfælde i katolicismen
Inden for katolicismen bruges udtrykket national kirke ofte i en anden betydning: det kan være et sogn, der tager sig af indvandrere eller grupper fra en bestemt nation, hvor der tilbydes liturgi og pastoral omsorg på deres sprog og efter deres skikke. Sådanne »nationale sogne« fungerer typisk inden for den lokale stifts struktur, men har fokus på etnisk eller sprogligt fællesskab.
Historisk og juridisk kontekst
Historisk har mange europæiske kirker udviklet stærke bånd til nationale identiteter gennem århundreder — nogle blev statsbærende institutioner, andre beholdt uafhængighed. Juridisk er situationen meget forskellig fra land til land: nogle stater har fuldstændig adskillelse mellem stat og kirke, andre har etablerede kirker, og atter andre anerkender flere trossamfund med forskellige grader af støtte og regulering.
Vigtige pointer
- National kirke = kirke med særligt tilknytning til en nation, men ikke nødvendigvis statsligt anerkendt.
- En statskirke eller etableret kirke har formelle bånd til staten; begreberne overlapper, men er ikke identiske.
- Betegnelsen bruges forskelligt i forskellige traditioner: i ortodoks og anglikansk sammenhæng om selvstyrende nationale kirker, i katolsk sammenhæng om nationale sogne for immigranter.
- Historiske, kulturelle og juridiske forhold bestemmer, hvordan en given kirke fungerer som »national« i praksis.