Nehushtan — bronzslangen i Bibelen: oprindelse og betydning

Nehushtan — bronzslangen i Bibelen: opdag oprindelsen, symbolske betydning og historiske rolle fra Moses til Ezekias.

Nehushtan (hebraisk: נחשתן Nəḥuštān [nə.ħuʃ.taːn]) er den bronzeslange på en stang, der første gang beskrives i 4. Mosebog. Ifølge beretningen bad Gud Moses om at lave slangen, og den blev sat på en stang, så enhver, som var blevet bidt af de dødelige "brændende slanger", kunne blive helbredt ved at se på den (4. Mosebog 21:4-9 KJV). Fortællingen placerer Nehushtan i en situationsramme, hvor israelitterne under vandringen i ørkenen klager over forholdene; som straf sender Gud slangerne, men giver samtidig et middel til helbredelse gennem Moses' handling. Formålet i den oprindelige tekst er derfor både en straf og en vej til frelse.

Senere omtale og fjernelse

I de bibelske kongebøger (2. Kongebog 18:4; skrevet ca. 550 f.Kr.) omtales Nehushtan igen i en senere historisk/teologisk ramme. Her leder kong Ezekias en ikonoklastisk reform, der kræver, at "den kobberslange, som Moses havde lavet, ødelægges; for indtil dengang brændte israelitterne røgelse for den, og den blev kaldt Nehushtan". Teksten gør klart, at genstanden over tid var blevet genstand for tilbedelse eller ritualbrug, hvilket reformbevægelsen så som afgudsdyrkelse. Derfor bliver den fjernet og ødelagt som led i en tilbagevenden til centraliseret og lovbunden tilbedelse.

Navnets betydning og etymologi

Udtalen og formen Nəḥuštān peger på en forbindelse til det hebraiske ord for bronze eller kobber (נְחֹשֶׁת, nechoshet). Navnet bliver ofte forstået som en diminutiv eller form betegner en "bronzegenstand" eller "lille bronzeting" — altså ikke nødvendigvis et egennavn i moderne forstand, men en betegnelse for objektets materiale og karakter. I 2. Kongebog bruges navnet som en almindelig betegnelse for den bronzefigur, der var blevet dyrket.

Tolkninger og betydning i jødisk og kristen tradition

• Jødisk tradition: Mange jødiske fortolkere ser Nehushtan som et redskab med et oprindeligt konkret og guddommeligt formål: helbred gennem Guds befaling, ikke magisk kraft i sig selv. Problemet opstod, da senere generationer tillagde selve genstanden andres religiøs betydning, hvilket førte til dens ødelæggelse under reformer.
• Kristen typologi: I den kristne reception læses Nehushtan ofte som en foraning eller type for Kristus. I Johannesevangeliet siger Jesus: "Som Moses løftede slangen op i ørkenen, således må Menneskesønnen blive løftet op" (Joh 3,14–15), hvor det bronzeophøjede billede forbindes med frelse gennem tro og ophøjelse på korset.

Kulturelle og historiske perspektiver

Serpent-ikonografi og slange-symbolik er udbredt i det oldorientalske område og optræder i mange forskellige kulturer med både fare- og helbredelsesbetydninger. I arkæologiske og religionshistoriske studier diskuteres Nehushtan både i lyset af folkelig praksis (hvordan genstande kan blive genstand for kult) og i lyset af bredere symbolik, hvor slangen i nogle kontekster forbindes med medicin og genfødsel. Samtidig understreger teksten i 4. Mosebog og i kongebøgerne en teologisk pointe: midler givet af Gud kan blive forvansket af mennesker og tage karakter af afgudsdyrkelse.

Betydning i dag

Nehushtan er fortsat et interessant emne for teologer, historikere og bibelfortolkere. Det rejser spørgsmål om grænsen mellem legemligt redskab og kultgenstand, om hvordan religion udvikler sig over generationer, og om symbolers flerfoldige betydning. For moderne læsere fungerer beretningen både som en historisk fortælling fra de tidlige israelitiske traditioner og som en påmindelse om, at religiøse former kan misbruges, hvis fokus flyttes fra den hensigt, de oprindeligt havde.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er nehushtan?

Q: Hvem bad Moses om at lave den?

Spørgsmål: Hvad var dens formål?

Spørgsmål: Hvornår var kong Ezekias' ikonoklastiske reform?

Spørgsmål: Hvad krævede den?

Spørgsmål: Hvad betyder Nehushtan?

Søg efter bogstav