Attentat | mordet på en vigtig eller populær person

I oldtiden og middelalderen

Attentater har fundet sted, lige siden mennesker begyndte at leve i gruppesamfund.

Det Gamle Testamente i Bibelen omtaler mord i Judit, Kongebøgerne, Samuel og Krønikebøgerne.

En gammel indisk forfatter ved navn Chanakya, der levede fra ca. 350 - 283 f.Kr., skrev en masse om mord i en bog kaldet Arthashastra. En af hans elever myrdede senere nogle af sine fjender, herunder to af Alexander den Stores generaler.

Blandt de berømte ofre for mord er Filip II af Makedonien (336 f.Kr.), Alexander den Stores far, og Julius Cæsar (44 f.Kr.). Flere kejsere i Romerriget blev myrdet, så en anden leder kunne overtage deres plads.

I middelalderen blev mange konger i det østromerske imperium myrdet, så nye konger kunne overtage magten.

I renæssancen skete der mord i Vesteuropa. Kongerne Vilhelm den Stille af Nederlandene (1584), Henrik III af Frankrig (1589) og Henrik IV af Frankrig (1610) blev alle myrdet.

Den første amerikanske anvendelse af statsmord (hvor en regering planlagde at myrde en person) fandt sted i 1620. Det skete i Plymouth i Massachusetts Bay Colony, hvor pilgrimmene var gået i land. Indfødte amerikanere havde boet der, før pilgrimmene landede, men pilgrimmene ville have landet for sig selv. Myles Standish inviterede en lokal indianerstammehøvding, høvdingens 18-årige bror og to andre indianere til en festmiddag. Derefter låste de døren, dræbte de tre ældre mænd og hængte teenageren offentligt som en advarsel til de andre indianere om at holde sig væk.

 
Maleri af Jean-Léon Gérôme, der viser mordet på Cæsar  

I moderne historie

Attentater har været almindelige i den moderne historie. Dette afsnit indeholder ikke en liste over alle mord, der har fundet sted i den moderne historie. Det indeholder nogle eksempler på verdensledere, der er blevet myrdet, og forklarer nogle af årsagerne til, at disse mord blev begået.

I det kejserlige Rusland blev to kejsere myrdet inden for 80 år: Paul I (1801)^{pp. 16–17} og Alexander II (1881).^p. 419

I USA blev fire præsidenter myrdet inden for 100 år. Det drejer sig om præsidenterne Abraham Lincoln (1865), James Garfield (1881), William McKinley (1901) og John F. Kennedy (1963).

Efter at Abraham Lincoln blev dræbt, blev Andrew Johnson præsident. Han var præsident i fire år. I den periode blev 12 personer, der havde vigtige politiske stillinger, myrdet. Den næste præsident, Ulysses S. Grant, ledede USA fra 1869-1877. I den periode blev 11 regeringsledere myrdet; yderligere 9 blev angrebet, men overlevede.

Verdenskrigene

Ærkehertug Franz Ferdinand af Østrig blev myrdet i 1914. Nogle historikere siger, at dette mord startede Første Verdenskrig.

I 1930'erne og 1940'erne myrdede Josef Stalins NKVD en række personer uden for Sovjetunionen, herunder Leon Trotskij. Det var for det meste folk, som Stalin mente var imod ham eller kunne tage magten fra ham. Han ville sikre sig, at han kunne beholde den magt, han havde, så han dræbte mange af sine modstandere, dog mest inden for Sovjetunionen.

Mellem 1934 og 1944 forsøgte forskellige personer og grupper 27 forskellige gange at myrde Adolf Hitler, lederen af Nazi-Tyskland under Holocaust og Anden Verdenskrig. Disse mennesker ønskede at forhindre Hitler i at overtage så mange lande og dræbe så mange mennesker. Men han overlevede altid.

Under Anden Verdenskrig brugte de allierede snigmord til at dræbe vigtige nazistiske og japanske ledere:

• Tjekkiske soldater myrdede Reinhard Heydrich, en af de vigtigste personer i den nazistiske regering (1942)
• Den amerikanske hær myrdede den japanske admiral Isoroku Yamamoto, en vigtig militær leder (1943)
• Polske oprørere myrdede topnazistiske ledere, når de kunne

Aktivister

Nogle berømte menneskerettighedsaktivister blev også myrdet i de følgende årtier. De blev myrdet af folk, der ikke brød sig om de ting, de gjorde for at arbejde for menneskerettighederne. De mest berømte aktivister, der blev myrdet, er bl.a:

• Mohandas Gandhi (1948), leder af de ikke-voldelige protester mod den britiske kontrol over Indien
• Malcolm X (1965), en borgerrettighedsleder
• Martin Luther King, Jr. (1968), en af de vigtigste ledere i borgerrettighedsbevægelsen

Det amerikanske CIA (1960 - 1970)

Mellem 1960 og 1965 forsøgte USA's Central Intelligence Agency (CIA) mindst otte gange at myrde den cubanske leder Fidel Castro.^p. 71 Omkring dette tidspunkt lagde CIA også planer om at myrde Patrice Lumumba, den eneste demokratisk valgte leder af Den Demokratiske Republik Congo.^{pp. 19–24}

Mellem 1960 og 1970 tilskyndede CIA også til - og hjalp i nogle tilfælde med - attentatplaner mod:^p. 256

• Rafael Trujillo, præsident for Den Dominikanske Republik
• Ngo Dinh Diem, præsident for Sydvietnam
• General Rene Schneider, leder af den chilenske hær, som nægtede at lade hæren vælte den demokratisk valgte præsident Salvador Allende

1970'erne - 1980'erne

I 1979 gjorde den iranske revolution Iran til en islamisk republik. En gruppe ved navn Iran Human Rights Documentation Center siger, at mellem 1979 og 1990'erne lod ledere af den iranske regering 162 personer myrde i 19 forskellige lande. Gruppen siger, at Iran stoppede mordene, fordi en tysk domstol udstedte en arrestordre på chefen for den iranske militære efterretningstjeneste.

Anwar Sadat, Egyptens præsident, blev myrdet i 1981 under en parade. Han blev dræbt af folk, der ønskede at overtage landet og gøre det til en islamisk republik.

I 1983 blev Benigno Aquino, Jr. myrdet. Aquino var imod Ferdinand Marcos, den diktator, der regerede Filippinerne. Filippinernes befolkning var så oprørt, at de startede den ikke-voldelige People Power Revolution. Dette førte til, at Marcos' regering blev fjernet. Aquinos enke, Corazon Aquino, blev præsident for Filippinerne.

I Indien blev premierminister Indira Gandhi myrdet i 1984. Hendes søn Rajiv Gandhi blev den næste premierminister. Han blev myrdet i 1991. (De var ikke i familie med Mohandas Gandhi.)

Fra 1990'erne til i dag

Den israelske premierminister Yitzhak Rabin blev myrdet i 1995. Israelerne og palæstinenserne arbejdede på en fredsaftale. Rabin blev dræbt af en ortodoks jøde, som ikke var enig i fredsaftalen. Mange historikere mener, at mordet på Rabin er en af hovedårsagerne til, at fredsforhandlingerne brød sammen.

I Pakistan blev Benazir Bhutto myrdet i 2007. Bhutto var den første kvinde, der nogensinde var blevet valgt til at lede et muslimsk land. En Al-Qaeda-leder sagde, at Al-Qaeda-mordere havde dræbt Bhutto. Han sagde, at de gjorde det, fordi Bhutto forsøgte at slippe af med voldelige jihadistiske militsgrupper i Pakistan. Han sagde, at dette gjorde hende vigtig for USA, så Al-Qaeda dræbte hende.

I 2020'erne blev Haitis præsident Jovenel Moïse myrdet i 2021, og Japans tidligere premierminister Shinzo Abe blev myrdet i 2022.

 
Indira Gandhis blodplettede ting fra den dag, hun blev dræbt (nu på et museum)  


Folk samles ved Gandhis begravelse  


Hitlers konferencerum efter at nogle af hans egne officerer havde forsøgt at dræbe ham  


Foto af USA's præsident John F. Kennedy lige før han blev myrdet  

Statistik

I en undersøgelse blev der set på mord på nationale ledere (ledere af lande, f.eks. præsidenter eller premierministre). Undersøgelsen viste, at:

• Siden 1895 har attentatmænd forsøgt at dræbe nationale ledere 298 forskellige gange. 59 af disse verdensledere blev dræbt.
• Siden 1950 er en national leder blevet myrdet i næsten to ud af tre år.

I en anden undersøgelse blev der set på alle mord mellem 1946 og 2013. Den omfattede ikke kun nationale ledere, men også andre regeringsmedlemmer (herunder lokale regeringer) og folk, der var imod regeringen. Denne undersøgelse viste, at der mellem 1946 og 2013 blev i alt 954 personer myrdet i 758 forskellige angreb.

I denne undersøgelse blev det også undersøgt, hvem der var mest tilbøjelige til at blive myrdet. Af de 954 personer, der blev myrdet:

• 21% var medlemmer af parlamentet
• 18 % var oppositionsledere (ledere af politiske partier eller grupper, der udtalte sig eller kæmpede mod regeringen)
• 17 % var nationale ledere
• 14% var ministre i regeringen
• 10 % var diplomater
• 5 % var lokalpolitikere, f.eks. guvernører eller borgmesterf