NKVD Folkekommissariatet for Interne Anliggender (russisk : НКВД ; Народный Комиссариат Внутренних Дел) var en regeringsafdeling i Sovjetunionen, der eksisterede i sin klassiske form fra 1934 til 1946. Den blev oprettet ved sammenlægning af tidligere sikkerheds- og politiorganer (bl.a. OGPU) og fungerede som statens primære magtmiddel til at gennemføre det kommunistiske partis politik over hele unionen. NKVD gennemgik adskillige organisationsændringer; alene i årene omkring 1938–1939 ændredes dens struktur flere gange. Den blev i de mest afgørende år ledet af Genrikh Yagoda (chef 1934–1936), Nikolai Yezhov (1895-1938) (chef 1936–1938) og Lavrentiy Beria (1899-1953) (chef 1938–1945). Både Yagoda og Yezhov blev senere dømt og henrettet (Yagoda 1938, Yezhov 1940); Beria blev fjernet fra magten og henrettet i 1953.

Organisation og opgaver

Udadtil fremstod NKVD delvist som en almindelig politistyrke, men organisationen dækkede en langt bredere vifte af statslige funktioner. Ud over politiets traditionelle opgaver omfattede NKVD:

  • Hoveddirektoratet for statens sikkerhed (GUGB), som stod for efterretning, kontraefterretning, overvågning, arrestationer, afhøringer og likvidering af formodede politiske fjender.
  • Forvaltning af arbejds- og fangelejrsystemet (GULag), der administrerede titusinder af tvangsarbejdslejre og udnyttede fængslede som arbejdskraft.
  • Indenlandske sikkerhedsopgaver som grænsebevogtning (NKVD-grænsetropper), interne tropper, brandvæsen, transport- og bygningskontrol samt visse administrative funktioner som pas- og registreringsvæsen.
  • Militær kontraefterretning og samarbejde med særlige militære organer (senere også organisationer som SMERSH under 2. verdenskrig).

Undertrykkelse, udrensninger og forbrydelser

Det var især de hemmelige og politiske funktioner, der gav NKVD dets frygtede ry. GUGB og NKVD gennemførte massearrestationer, forhastede retssager (show-trials), deportationer og eksekutioner i stor skala – især under den store udrensning i midten af 1930’erne. Aktiviteten var kendetegnet ved brug af tvungne tilståelser, tortur, hemmelige henrettelser og vilkårlige domme. Antallet af ofre diskuteres, men det drejer sig om hundrede- og flere hundrede tusinder henrettede samt millioner, som blev fængslet, forvist eller sendt i lejre.

Eksempler på NKVD’s mest berygtede aktioner:

  • Masser af politiske udrensninger i 1936–1938, hvor højtstående partimedlemmer, militære ledere, intellektuelle og almindelige borgere blev ramt.
  • Deportationer af hele befolkningsgrupper – f.eks. tatarer, tjekkere, polakker, nordkaukasere og andre nationaliteter – især i forbindelse med tvungen kollektivisering og under 2. verdenskrig.
  • Katyn-massakren (foråret 1940), hvor sovjetiske sikkerhedsstyrker (NKVD) gennemførte henrettelsen af flere tusinde polske krigsfanger og officerer.

Rolle under 2. verdenskrig

Under krigen spillede NKVD flere roller: opretholdelse af intern sikkerhed bag fronten, administrering af deportationer af mistænkte grupper, drift af tvangsarbejde til krigsøkonomien og militær kontraefterretning. I 1941–1943 skete der organisatoriske ændringer i sikkerhedsapparatet (bl.a. dannelsen af særskilte sikkerhedskommissariater), men NKVD’s interne tropper og andre enheder forblev centrale for både front- og baglandssikkerhed.

Gulags økonomiske funktion og arv

NKVD’s administration af fangelejrene (GULag) havde også en økonomisk funktion: tvangsarbejde blev brugt i minedrift, skovbrug, byggeri og infrastrukturprojekter. Mange fanger døde af udmattelse, sult og dårlige forhold. Efterkrigstidens reorganisering og senere åbne undersøgelser har gjort NKVD’s system til et varigt symbol på sovjetisk politisk undertrykkelse.

Opløsning og efterfølgere

I 1946 omdannedes Folkekommissariaterne til ministerier: NKVD blev til indenrigsministeriet (MVD), og sikkerhedstjenesterne blev efter flere omstruktureringer til MGB og senere KGB. Organisationens metoder og mange af dens institutioner efterlevede imidlertid den sovjetiske stats repressivitet i mange årtier.

Vurdering: NKVD var både et politisk instrument og en bredt funderet statslig organisation med civile og militære funktioner. Dens forfølgelser, deportationer og systematiske brug af tvangsarbejde gjorde den ansvarlig for nogle af det 20. århundredes alvorligste menneskerettighedsovertrædelser, og dens historie er central for forståelsen af Josef Stalins magtudøvelse og Sovjetunionens politiske udvikling.