Mohandas Karamchand Gandhi (Hindi: मोहनदास करमचन्द गांधी; Gujarati: મોહનદાસ કરમચંદ ગાંધી; Sindhi:محاتما گاندههي; 2. oktober 1869 – 30. januar 1948) var en af de mest indflydelsesrige ledere i Indiens kamp for selvstyre og en central skikkelse i udviklingen af nationalismen i det britiskstyrede Indien. Han er bredt kendt som Mahatma Gandhi; mahatma er en æresbetegnelse, der betyder "stor sjæl" eller "ærværdig" på sanskrit. Han blev første gang omtalt som "Mahatma" i forbindelse med sit arbejde i Sydafrika. I Indien kaldes han ofte også Bapu (Gujarati for "far" eller "papa").

Rabindranath Tagore var en af dem, der tidligt hyldede Gandhis moralske og politiske lederskab. Efter hans død i 1948 blev Gandhi af mange betragtet som en national martyr og en af Indiens vigtigste frihedskæmpere.

Baggrund og tidlige år

Gandhi blev født i en middelklassefamilie i Porbandar i det, der i dag er den indiske delstat Gujarat. Som ung tog han til England for at studere jura og vendte tilbage til Indien som advokat. I 1893 rejste han til Sydafrika for at arbejde, hvor de erfaringer med racediskrimination og uretfærdighed formede hans politiske tænkning og førte til udviklingen af hans metoder til politisk kamp.

Principper og metoder

Gandhis politiske og etiske grundlag var centreret omkring begreberne ahimsa (ikke-vold) og satyagraha (fast overbevisning eller "sandhedskraft"). Han troede på ikke-voldelig civil ulydighed som et effektivt middel til at modsætte sig uretfærdige love og magtforhold. Eksempler på hans organiserede kampagner omfatter ikke-samarbejdsbevægelsen i starten af 1920'erne, den berømte Saltmarch i 1930 og den bredere civile ulydighed i forbindelse med frihedskampen.

Politiske aktioner og symboler

Gandhi spillede en ledende rolle i aktivismen for Indiens uafhængighed og ledede store folkelige bevægelser. Han fremhævede også symboler og praksisser som khadi (håndspundet tøj) og charkha (spinderokken) som redskaber til økonomisk selvhjælp og national selvstændighed. Han anvendte faste og personlige ofre som midler til at lægge moralsk pres på både tilhængere og modstandere og søgte ofte at mægle i religiøse og sociale konflikter.

Forhold til andre bevægelser og kritik

Gandhis ideer inspirerede mange senere ledere for borgerrettigheder og frigørelse, herunder Martin Luther King Jr. og Nelson Mandela. Samtidig har Gandhi været genstand for kritik, fx for nogle af sine holdninger til industrialisering, kvinder og kastevæsenet. Han arbejdede aktivt mod udelukkelsen af de såkaldte "utoverbare" (untouchables) og kaldte dem ofte "Harijans" (Guds børn), men debatten om hans syn på kastesystemet og sociale reformer fortsætter.

Indiens uafhængighed og senere år

Gandhi var en central figur i forhandlingerne med briterne og i kampagnerne, der førte til Indiens uafhængighed i 1947. Han var stærkt engageret i arbejdet for hindu-muslimsk forsoning og modsatte sig delingen af landet (partition), som førte til store spændinger og vold i forbindelse med oprettelsen af Indien og Pakistan. Efter uafhængigheden fortsatte han sit arbejde for social retfærdighed, landsbyudvikling og religiøs harmoni.

Død og arv

Den 30. januar 1948 blev Gandhi myrdet i New Delhi af en indisk nationalist, Nathuram Godse, mens han var på vej til aftenbøn. Hans død blev et vendepunkt for nationen, og han huskes som en martyr af mange. Hans liv og metoder efterlod et varigt præg på verdenshistorien gennem eksempler på fredelig modstand og moral i politik.

Gandhis arv er kompleks: han er hyldet for sin utrættelige indsats for frihed og social forandring gennem ikke-vold, men hans idéer og handlinger diskuteres også kritisk. Alligevel forbliver han en af de mest indflydelsesrige skikkelser i 1900-tallets politiske historie.