Mohandas Karamchand 'Mahatma' Gandhi — Indiens ikke-voldelige leder
Mød Mahatma Gandhi — Indiens ikoniske ikke-voldelige leder, der førte uafhængighedskampen med civile protester og principfast moral. Historie, liv og arv.
Mohandas Karamchand Gandhi (Hindi: मोहनदास करमचन्द गांधी; Gujarati: મોહનદાસ કરમચંદ ગાંધી; Sindhi:محاتما گاندههي; 2. oktober 1869 – 30. januar 1948) var en af de mest indflydelsesrige ledere i Indiens kamp for selvstyre og en central skikkelse i udviklingen af nationalismen i det britiskstyrede Indien. Han er bredt kendt som Mahatma Gandhi; mahatma er en æresbetegnelse, der betyder "stor sjæl" eller "ærværdig" på sanskrit. Han blev første gang omtalt som "Mahatma" i forbindelse med sit arbejde i Sydafrika. I Indien kaldes han ofte også Bapu (Gujarati for "far" eller "papa").
Rabindranath Tagore var en af dem, der tidligt hyldede Gandhis moralske og politiske lederskab. Efter hans død i 1948 blev Gandhi af mange betragtet som en national martyr og en af Indiens vigtigste frihedskæmpere.
Baggrund og tidlige år
Gandhi blev født i en middelklassefamilie i Porbandar i det, der i dag er den indiske delstat Gujarat. Som ung tog han til England for at studere jura og vendte tilbage til Indien som advokat. I 1893 rejste han til Sydafrika for at arbejde, hvor de erfaringer med racediskrimination og uretfærdighed formede hans politiske tænkning og førte til udviklingen af hans metoder til politisk kamp.
Principper og metoder
Gandhis politiske og etiske grundlag var centreret omkring begreberne ahimsa (ikke-vold) og satyagraha (fast overbevisning eller "sandhedskraft"). Han troede på ikke-voldelig civil ulydighed som et effektivt middel til at modsætte sig uretfærdige love og magtforhold. Eksempler på hans organiserede kampagner omfatter ikke-samarbejdsbevægelsen i starten af 1920'erne, den berømte Saltmarch i 1930 og den bredere civile ulydighed i forbindelse med frihedskampen.
Politiske aktioner og symboler
Gandhi spillede en ledende rolle i aktivismen for Indiens uafhængighed og ledede store folkelige bevægelser. Han fremhævede også symboler og praksisser som khadi (håndspundet tøj) og charkha (spinderokken) som redskaber til økonomisk selvhjælp og national selvstændighed. Han anvendte faste og personlige ofre som midler til at lægge moralsk pres på både tilhængere og modstandere og søgte ofte at mægle i religiøse og sociale konflikter.
Forhold til andre bevægelser og kritik
Gandhis ideer inspirerede mange senere ledere for borgerrettigheder og frigørelse, herunder Martin Luther King Jr. og Nelson Mandela. Samtidig har Gandhi været genstand for kritik, fx for nogle af sine holdninger til industrialisering, kvinder og kastevæsenet. Han arbejdede aktivt mod udelukkelsen af de såkaldte "utoverbare" (untouchables) og kaldte dem ofte "Harijans" (Guds børn), men debatten om hans syn på kastesystemet og sociale reformer fortsætter.
Indiens uafhængighed og senere år
Gandhi var en central figur i forhandlingerne med briterne og i kampagnerne, der førte til Indiens uafhængighed i 1947. Han var stærkt engageret i arbejdet for hindu-muslimsk forsoning og modsatte sig delingen af landet (partition), som førte til store spændinger og vold i forbindelse med oprettelsen af Indien og Pakistan. Efter uafhængigheden fortsatte han sit arbejde for social retfærdighed, landsbyudvikling og religiøs harmoni.
Død og arv
Den 30. januar 1948 blev Gandhi myrdet i New Delhi af en indisk nationalist, Nathuram Godse, mens han var på vej til aftenbøn. Hans død blev et vendepunkt for nationen, og han huskes som en martyr af mange. Hans liv og metoder efterlod et varigt præg på verdenshistorien gennem eksempler på fredelig modstand og moral i politik.
Gandhis arv er kompleks: han er hyldet for sin utrættelige indsats for frihed og social forandring gennem ikke-vold, men hans idéer og handlinger diskuteres også kritisk. Alligevel forbliver han en af de mest indflydelsesrige skikkelser i 1900-tallets politiske historie.
Tidlige liv
Gandhi blev født den 2. oktober 1869 i Porbandar i Gujarat, Indien. Flere medlemmer af hans familie arbejdede for statens regering. Da Gandhi var 18 år gammel, tog han af sted for at studere jura i England. Efter at han var blevet advokat, tog han til den britiske koloni Sydafrika, hvor han oplevede love, der sagde, at folk med mørk hudfarve havde færre rettigheder end folk med lys hudfarve. I 1897 blev Gandhi angrebet af en gruppe mennesker i Durban Harbor i Sydafrika, da han var på vej til sit arbejde. Han tog til Sydafrika, fordi han ikke kunne finde arbejde i Indien. Da han rejste gennem Sydafrika, blev Gandhi også smidt ud af et tog på første klasse på grund af sin hudfarve. Derefter begyndte Gandhi at protestere mod segregation. Han besluttede derefter at blive politisk aktivist, så han kunne være med til at ændre disse uretfærdige love. Han skabte en stærk, ikke-voldelig bevægelse. I Gandhis levetid var Indien en koloni under Det Forenede Kongerige, men ønskede uafhængighed. Han var en stor leder i den periode, og hans tanker var med til at katalysere den indiske uafhængighedsbevægelse.
Som aktivist
I 1914, da Gandhi vendte tilbage til Indien, besluttede han atter at lede en march mod en lov kaldet Rowlatt-loven. Men så blev protesten voldelig, og folk begyndte at dræbe demonstranterne.
I 1930 stod Gandhi i spidsen for Saltmarchen.
Da han vendte tilbage til Indien, var han med til at skabe Indiens uafhængighed fra det britiske styre og inspirerede andre kolonibefolkninger til at arbejde for deres egen uafhængighed, bryde det britiske imperium op og erstatte det med Commonwealth.
Der boede mennesker med mange forskellige religioner og etniske grupper i Britisk Indien. Mange mennesker mente, at landet burde opdeles i separate lande, så de forskellige grupper kunne få deres egne lande. Især mente mange mennesker, at hinduer og muslimer skulle have separate lande. Gandhi var hindu, men han kunne lide idéer fra mange religioner, herunder islam, jødedom og kristendom, og han mente, at folk fra alle religioner skulle have de samme rettigheder og kunne leve fredeligt sammen i det samme land.
I 1938 trådte Gandhi ud af Kongressen. Han sagde, at han ikke længere var i stand til at arbejde gennem Kongressen for at forene splittelserne i kaste og religion. Han følte også, at han ikke havde meget at tilbyde den politiske proces.
I 1947 blev det Britisk-Indiske Imperium uafhængigt og delte Indien i to dele, Indien og Pakistan. Gandhi ønskede uafhængighed, men ønskede ikke at blive delt i to forskellige lande. I stedet for at fejre uafhængighedsdagen græd han over Indiens opdeling.
Gandhis princip om satyagraha, der ofte oversættes med "sandhedens vej" eller "jagten på sandheden", har inspireret andre demokratiske og anti-racistiske aktivister som Martin Luther King Jr. og Nelson Mandela. Gandhi sagde ofte, at hans værdier var enkle og baseret på traditionelle hinduistiske overbevisninger: sandhed (satya) og ikke-vold (ahimsa).
Død
Den 30. januar 1948 blev Mahatma Gandhi skudt ihjel af den hinduistiske aktivist Nathuram Godse, fordi Godse mente, at Mahatma Gandhi var for respektfuld over for muslimerne.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Mohandas Karamchand Gandhi?
A: Mohandas Karamchand Gandhi var en leder af nationalismen i det britisk styrede Indien, som er mere kendt som Mahatma Gandhi.
Q: Hvad betyder æresbetegnelsen "mahatma"?
A: Æresbetegnelsen "mahatma" betyder "stor sjæl" eller "ærværdig" på sanskrit.
Q: Hvornår blev Gandhi første gang kaldt "mahatma"?
A: Gandhi blev første gang kaldt "mahatma" i 1914 i Sydafrika.
Q: Hvad kaldes Gandhi i Indien?
A: I Indien bliver Gandhi også kaldt Bapu, som er et Gujarati-kærlighedsord for "far" eller "papa".
Q: Hvorfor omtales Gandhi som nationens martyr?
A: Gandhi er blevet kaldt nationens martyr siden 1948, som var året, hvor han blev myrdet.
Q: Hvem gav Gandhi titlen "Mahatma"?
A: Rabindranath Tagore gav Gandhi titlen "Mahatma".
Q: Hvad var Gandhis rolle i bevægelsen for Indiens uafhængighed?
A: Gandhi var en af de vigtigste personer, der var involveret i bevægelsen for Indiens uafhængighed. Han ledte uafhængighedsbevægelsen gennem ikke-voldelig protest som en ikke-voldelig aktivist.
Søge