John F. Kennedy var USA's 35. præsident. Han blev myrdet (myrdet) på Dealey Plaza i Dallas, Texas, fredag den 22. november 1963. Det skete, mens han kørte i en præsidentbilkortege sammen med sin kone Jacqueline, guvernøren af Texas John Connally og guvernørens kone Nellie.

 

Hændelsens forløb

Den 22. november 1963 kørte præsidentens kortege gennem Dealey Plaza i Dallas foran en stor folkemængde. Kl. cirka 12:30 lokal tid blev der affyret skud mod bilen. Præsident John F. Kennedy blev ramt og dødeligt såret; han blev erklæret død kort tid efter overflyvning til hospitalet. Guvernør John Connally, som sad foran præsidenten, blev også ramt, men overlevede.

  • Mistænkt skytte: Lee Harvey Oswald, som arbejdede i Texas School Book Depository, blev hurtigt mistænkt for at have affyret skuddene fra bygningens 6. sal. Oswald blev anholdt senere samme dag i en biograf og sigtet for attentatet samt for drabet på politibetjent J. D. Tippit, som blev skudt på en gade i Dallas få timer efter attentatet.
  • Oswalds død: Den 24. november 1963 blev Oswald skudt og dræbt af nattelivsejer Jack Ruby i politiets kælder i Dallas, mens presse og tv var til stede. Ruby blev anholdt på stedet.
  • Bevismateriale: Den såkaldte Zapruder-film, optaget af tilskueren Abraham Zapruder, dokumenterede hændelsen og blev et centralt bevismateriale i efterfølgende undersøgelser.

Undersøgelser og officielle konklusioner

Der blev gennemført flere officielle undersøgelser:

  • Warren-kommissionen (1964): En præsidentudpeget kommission ledet af højesteretsdommer Earl Warren konkluderede i 1964, at Lee Harvey Oswald handlede alene, og at ingen konspiration kunne bevises. Kommissionen fandt, at tre skud var affyret, hvoraf det ene mentes at have ramt både præsidenten og guvernøren (den såkaldte "single-bullet theory").
  • House Select Committee on Assassinations (HSCA) (1978–79): Dette kongresudvalg nåede i 1979 frem til, at præsidentens drab sandsynligvis skete som følge af en sammensværgelse, og at der muligvis var et fjerde skud fra et andet sted (heriblandt nævnt som muligt skud fra "grassy knoll"). Konklusionen var dog baseret på akustiske analyser, som efterfølgende er blevet omdiskuteret og kritiseret.

Efterspil og offentlig debat

Attentatet på JFK har gennem årtier været genstand for intensiv debat og et væld af teorier. Mange er skeptiske over for den officielle forklaring og foreslår alternative teorier, der involverer:

  • Organiseret kriminalitet (mafiaen)
  • Udenlandske efterretningstjenester (f.eks. Cuba eller Sovjetunionen)
  • Indenlandske grupper eller elementer i amerikanske institutioner
  • Ensomme gerningsmænd med afvigende motivation

Undersøgelser har frigivet mange tusinde dokumenter i årene efter mordet, især efter vedtagelsen af JFK Records Act i 1992. Store mængder materiale blev offentliggjort i 1998, 2017 og senere, men nogle dokumenter er fortsat delvist klassificerede eller redigerede, hvilket nærer fortsat spekulation.

Politiske og kulturelle konsekvenser

Kennedys død havde en dybtgående effekt på USA og resten af verden. Vicepræsident Lyndon B. Johnson blev hurtigt indsættet som præsident ombord på Air Force One samme dag. Kennedys begravelse i Arlington National Cemetery blev fulgt af millioner og cementerede hans status som en central figur i amerikansk historie.

Vigtige fakta (kort)

  • Dato: 22. november 1963
  • Sted: Dealey Plaza, Dallas, Texas
  • Offer: Præsident John F. Kennedy (død), guvernør John Connally (såret)
  • Mistænkt: Lee Harvey Oswald (anholdt; dræbt 24. november 1963 af Jack Ruby)
  • Hoveddokumentation: Zapruder-filmen, politirapporter, retsmedicinske rapporter og en række officielle undersøgelser

Perspektiv

Selvom officielle undersøgelser leverede klare konklusioner, forbliver Kennedys attentat et emne med stor offentlig interesse og mange ubesvarede spørgsmål for mange mennesker. Kombinationen af et dramatisk politisk mord, tidens koldekrigs-spændinger, spektakulære levende tv-optagelser og efterfølgende dokumentfrigivelser har sikret, at både historikere og amatører fortsat analyserer og debatterer begivenhederne i Dallas i 1963.