Det palæstinensiske folk

Det palæstinensiske folk eller bare palæstinensere er det arabiske folk fra Vestbredden og Gazastriben, som også kaldes de palæstinensiske områder eller Palæstina.

De mennesker, der i dag kaldes "palæstinensere", er arabere, men tidligere kunne "palæstinensere" også bruges som en betegnelse for jøder, der boede i Palæstina.

Nogle af de kendte palæstinensere er:

• Yasser Arafat, leder af PLO
• MahmoudAbbas, leder af Fatah
• Edward Said, filosof og litteraturteoretiker

Det palæstinensiske folk (arabisk: الشعب الفلسطيني, ash-sha`b al-filasTīni), også kaldet palæstinensere eller palæstinensiske arabere (arabisk: الفلسطينيون, al-filasTīnīyyūn; arabisk: العرب الفلسطينيون, al-`Arab al-filasTīnīyyūn), er et arabisktalende folk med familiemæssig oprindelse i Palæstina. Den samlede palæstinensiske befolkning, inklusive efterkommere, anslås til ca. 10 millioner, hvoraf ca. halvdelen fortsat bor i det historiske Palæstina, et område, der omfatter det egentlige Israel, Vestbredden, herunder Østjerusalem, samt Gazastriben og Jordan. I dette kombinerede område udgør de i 2009 et flertal på 51 % af alle indbyggere, hvoraf nogle er internt fordrevne personer. Resten, lidt over halvdelen af alle palæstinensere, udgør den såkaldte palæstinensiske diaspora, hvoraf de fleste er statsløse palæstinensiske flygtninge, der ikke har statsborgerskab i noget land. Af diasporaen bor over 2,5 millioner i nabolandet Jordan, en million er fordelt mellem Syrien og Libanon, en kvart million i Saudi-Arabien, og Chiles halv million er den største koncentration uden for den arabiske verden.

Med hensyn til religiøst tilhørsforhold er de fleste palæstinensere muslimer, især af den sunnitiske gren af islam, og der findes et betydeligt palæstinensisk kristent mindretal af forskellige kristne trosretninger samt mindre religiøse samfund. Som den almindeligt anvendte betegnelse "palæstinensisk-arabisk" etnonym antyder, er palæstinensernes nuværende traditionelle sprogbrug, uanset religion, den palæstinensiske dialekt af arabisk. Mange af dem, der er borgere i Israel, også kendt som arabiske israelere, er nu også tosprogede i moderne hebraisk. Nyere genetisk forskning har vist, at de gamle levantiner i overvejende grad er sammenfaldende med nutidens palæstinensere og beduinerne, som bor i samme region. På samme måde viser den, at palæstinenserne som etnisk gruppe repræsenterer moderne "efterkommere af en kernebefolkning, der har levet i området siden forhistorisk tid", stort set før den arabisk-muslimske erobring, der resulterede i deres akkulturering og etablerede arabisk som lingua franca, som til sidst blev det eneste sprog for de lokale, hvoraf de fleste med tiden også konverterede til islam fra forskellige tidligere trosretninger.

Den første udbredte brug af "palæstinensisk" som et endonym til at henvise til det nationalistiske begreb om et palæstinensisk folk blandt den lokale arabisktalende befolkning i Palæstina begyndte før udbruddet af Første Verdenskrig, og det første krav om national uafhængighed blev fremsat af den syrisk-palæstinensiske kongres den 21. september 1921. Efter oprettelsen af Israel, udvandringen i 1948 og i endnu højere grad efter udvandringen i 1967 kom begrebet til at betyde ikke blot et oprindelsessted, men også en følelse af en fælles fortid og fremtid i form af en palæstinensisk nationalstat. Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) repræsenterer det palæstinensiske folk over for det internationale samfund. Den Palæstinensiske Myndighed, der officielt blev oprettet som følge af Oslo-aftalerne, er et midlertidigt administrativt organ, der nominelt er ansvarlig for forvaltningen i de palæstinensiske befolkningscentre på Vestbredden og i Gazastriben.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem er det palæstinensiske folk?

Spørgsmål: Hvor stor er den anslåede samlede befolkning af palæstinensere?

Sp: Hvor bor de fleste palæstinensere i dag?

Spørgsmål: Hvilket sprog taler palæstinensere typisk?

Spørgsmål: Hvilken religion følger de fleste palæstinensere?

Søg efter bogstav