Demokrati | betyder folkestyre

Typer af regeringer

Valgene er enkle: Den kandidat med flest stemmer bliver valgt. Meget ofte tilhører den politiker, der vælges, et politisk parti. I stedet for at vælge en person, stemmer folk på et parti. Det parti, der får flest stemmer, vælger så kandidaterne.

Normalt skal de personer, der vælges, opfylde visse betingelser: De skal have en vis alder, eller et regeringsorgan skal fastslå, at de er kvalificerede til at udføre arbejdet.

Det er ikke alle, der kan stemme ved et valg. Valgret gives kun til personer, der er statsborgere. De unge er normalt udelukket, og nogle andre grupper, f.eks. fanger, er også udelukket.

Ved nogle valg gør et land det obligatorisk at stemme til nogle valg. En person, der ikke stemmer, og som ikke giver en god grund til det, skal normalt betale en bøde.

 
Siden Anden Verdenskrig har landene accepteret ideen om demokrati. Dette kort viser, hvilke lande der kalder sig demokratier. De lande, der ikke gør det, omfatter Afghanistan, Brunei, Oman, Qatar, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Vatikanstaten.   Regeringer, der siger, at de er et demokrati   Regeringer, der ikke opfatter sig selv som et demokrati  


Demokratiindekset som offentliggjort i januar 2007. Jo lysere landet er, jo mere demokratisk er det.  


Dataserien Polity IV er en måde at måle, hvor demokratiske landene er. Dette kort er fra 2013.  


Dette kort viser resultaterne af Freedom House' undersøgelse Freedom in the World 2016. Undersøgelsen rapporterer, hvor meget frihed landene havde. Bare fordi landene har samme farve, betyder det ikke, at de er nøjagtig ens.   Fri (86) Delvis fri (59) Ikke fri (50)  

Former for demokrati

Demokratiet kan være direkte eller indirekte.

I et direkte demokrati har alle ret til at lave love i fællesskab. Et moderne eksempel på direkte demokrati er en folkeafstemning, som er betegnelsen for den form for måde at vedtage en lov på, hvor alle i samfundet stemmer om den. Direkte demokratier bruges normalt ikke til at styre lande. Det er ikke praktisk at lade alle stemme om alting...

I et indirekte eller repræsentativt demokrati vælger folk repræsentanter til at lave love for dem. Disse personer kan være borgmestre, byrådsmedlemmer, parlamentsmedlemmer eller andre embedsmænd. Det er den almindelige form for demokrati. Store samfund som byer og lande bruger denne metode, men det er måske ikke nødvendigt for en lille gruppe.

Pseudo-demokrati

En betegnelse for demokratier, som ikke er demokratier. F.eks. kan et lands forfatning være demokratisk, men der findes måder at gribe ind i valgene på. Det klassiske tilfælde er Rusland, hvor oppositionskandidater ikke må udtale sig i nogen af de statskontrollerede medier. Valget til præsident er fastlagt, men staten kan påberåbe sig demokratisk legitimitet, fordi andre kandidater i princippet kan stille op til valget. Oppositionskandidater har ikke adgang til medierne og kan blive chikaneret på forskellige måder. Sådan styres alle de tidligere dele af Sovjetunionen fra Rusland til Vladivostok. Det betyder ikke, at regeringerne altid er dårlige regeringer. Det betyder dog, at afholdelse af "faste" valg berøver befolkningen en retfærdig afstemning. Det er ikke overraskende, at disse lande har præsidenter, som aldrig bliver slået ved et valg. De kan sidde i otte år eller længere, inden de går på pension. De næste ledere vælges på forhånd efter drøftelser mellem de ledende familier.

Europa-Parlamentet siger, at Rusland fungerer som en enhedsstat, selv om det officielt er en føderation.

 

Historie

Gamle oprindelser

Demokratiet blev udviklet for længe siden af de gamle grækere i det klassiske Athen. Her samledes alle borgere (ikke slaver, kvinder, udlændinge og børn) på ét sted. Forsamlingen talte om, hvilke slags love de ønskede, og stemte om dem. Rådet foreslog lovene. Alle borgere havde lov til at deltage i forsamlingen.

Rådet blev udvalgt ved lodtrækning (lotteri). Deltagerne i rådet skiftede hvert år, og antallet af personer i rådet var på højst 500. Til nogle embeder valgte de athenske borgere en leder ved at skrive navnet på deres foretrukne kandidat på et stykke sten eller træ. Den person med flest stemmer blev leder.

Middelalderen

I middelalderen var der mange systemer, men kun få mennesker kunne deltage i dem på dette tidspunkt. Det engelske parlament tog udgangspunkt i Magna Carta, et dokument, som sagde, at kongens magt var begrænset, og som beskyttede visse af folkets rettigheder. Det første valgte parlament var De Montfort's parlament i England i 1265.

Det var dog kun få mennesker, der kunne deltage. Parlamentet blev kun valgt af nogle få procent af befolkningen (i 1780 var det under 3 % af befolkningen, der deltog). Herskeren havde også magt til at indkalde parlamenter. Efter lang tid begyndte parlamentets magt at vokse. Efter den glorværdige revolution i 1688 gjorde den engelske Bill of Rights 1689 parlamentet mere magtfuldt. I moderne demokratiske stater kan magthaverne overvåge valgprocessen og sørge for, at den er lovlig og retfærdig.

 

Demokratisk konsolidering

Demokratisk konsolidering er den proces, hvorved et nyt demokrati modnes. Når det først er modent, er det usandsynligt, at det vender tilbage til diktatur uden et eksternt chok.

Tanken er, at ikke-konsoliderede demokratier lider under afbrydende valg, som ikke er frie og retfærdige. Med andre ord er magtfulde grupper i stand til at forhindre, at systemet fungerer retfærdigt.

 

Relaterede sider

• Demokrati-indeks
• Flertalsregel
• Direkte demokrati
• Politisk parti
• Forfatning
• Forfatningsøkonomi
• Politisk økonomi
• Valg
• Pluralisme
• Retsstatsprincippet
• Statsborgerskab
• Aktivisme
• Politik