Nazisme – definition, ideologi og historie (Nationalsozialismus)
Fakta om nazisme: definition, ideologi og historie fra opståen til fald. Læs en neutral, grundig gennemgang af Nationalsozialismus, årsager, nøglepersoner og konsekvenser.
Nazisme (eller nationalsocialisme; tysk: Nationalsozialismus) er en ekstremt højreorienteret, autoritær og racistisk politisk ideologi, der er forbundet med Nazistpartiet i Tyskland. Nationalsocialismen opstod efter Første Verdenskrig og begyndte at samle tilhængere i 1920'erne. Partiet kom til magten i 1933 og gennemførte over de følgende år store politiske, sociale og økonomiske forandringer i Tyskland, som nazisterne kaldte Det Tredje Rige. Naziregimet styrtede sammen i 1945 efter nederlaget i Anden Verdenskrig.
Ideologi og hovedtræk
Nationalsocialismen kombinerede flere elementer, herunder ekstrem nationalisme, racisme, antisemitisme, antikommunisme, antidemokratiske og totalitære synspunkter samt en stærk dyrkelse af lederen (Führer-princippet). Ideologien var influeret af forskellige forfattere og tænkemåder fra perioden; i teksten ovenfor nævnes blandt andre Oswald Spengler som en af de inspirationskilder.
De vigtigste ideologiske kendetegn var:
- Racelære og antisemitisme: Nazisterne hævdede, at den ariske (ofte ligsat med tysk) race var overlegen og at jøder samt andre grupper var truende, underlegne eller ansvarlige for samfundets problemer.
- Socialdarwinisme: En forvansket brug af Charles Darwins evolutionsteori til at retfærdiggøre konkurrence mellem “racer” og folk.
- Autoritær nationalstat: Afvisning af parlamentarisk demokrati til fordel for et stærkt, centraliseret styre under én leder.
- Antikommunisme og antimarxisme: Angreb på venstreorienterede bevægelser og fagforeninger, som nazisterne så som fjender.
- Militarisme og ekspansionsdrømme: Tanken om Lebensraum (livsrum) som begrundelse for territorial ekspansion.
- Kollektivistisk nationalsocial politik: Forestillingen om en homogen “Volksgemeinschaft” (folkefællesskab) hvor klasseforskelle skulle negligeres til fordel for national enhed, ofte på andres bekostning.
Magtovertagelse og regeringsførelse
Adolf Hitler blev partiets mest fremtrædende leder, og efter politisk pres og aftaler blev han udnævnt til Tysklands rigskansler i 1933. Gennem en række skridt — herunder rigsdagsforbrydelsen, Gleichschaltung (ensretning af stat og samfund), opløsning af politiske modstandere og forbud mod fagforeninger — afskaffede nazisterne demokratiske institutioner og etablerede et totalitært regime.
Regimets vigtigste organer og aktører omfattede blandt andre SA (Sturmabteilung), SS (Schutzstaffel), Gestapo og et bredt administrativt maskineri, som styrede politik, propaganda og undertrykkelse. Joseph Goebbels ledede den statslige propagandaindsats, mens Heinrich Himmler opbyggede SS og kontrolapparatet, der stod for undertrykkelse og de mest brutale foranstaltninger.
Økonomi, sociale programmer og kontrol
Under Hitlers ledelse iværksatte regeringen store offentlige arbejder og økonomiske programmer for at reducere arbejdsløsheden og stimulere industrien. Der blev brugt midler på projekter som vejbyggeri (ofte nævnt er Autobahn-projekter), genoprustning og statslige kontrakter. Samtidig blev fagforeninger opløst, politisk opposition slået ned, og store virksomheder indgik ofte tætte relationer med staten i en styret økonomi.
Nogle nazister, blandt dem ledende SA-figurer som Ernst Röhm, ønskede mere radikale sociale ændringer og en form for økonomisk revolution, herunder begrænsning af store virksomheders magt. Disse opfordringer blev slået ned i 1934 under de lange knivs nat, hvor Hitler fik dræbt mange interne modstandere for at konsolidere sin magt.
Forfølgelse, racepolitik og genocide
Racelovgivning og politik lå centralt i nazismen. De såkaldte Nürnbergs racelove af 1935 var et juridisk instrument til at udelukke jøder fra samfundslivet: de fratog jøder statsborgerskab, forbød ægteskab og seksuel kontakt mellem "ariske" og "ikke-ariske" personer og udelukkede ikke-ariere fra offentlige stillinger og en række erhverv.
Regimet gik langt ud over lovgivning. Nazisterne forfulgte ikke kun jøder, men også romaer, politiske modstandere, homoseksuelle, personer med handicap, Jehovas Vidner og andre grupper. Mange blev fængslet i koncentrationslejre eller sendt til særlige udryddelsesprogrammer, herunder de statligt organiserede drab i såkaldte udrensnings- og tvangssteriliseringsprogrammer (før og under krigen) samt senere offentlige drabsoffensiver (fx Aktion T4).
Nazisterne sendte millioner af jøder, romaer og andre mennesker til koncentrationslejre og dødslejre, hvor de blev dræbt. Disse organiserede massedrab og udryddelsesprocesser er samlet betegnet som Holocaust. Metoderne omfattede skud, sult, tvangsarbejde, medicinske eksperimenter og industriel udryddelse i gaskamre og massegrave; anslagene omfang rækker fra millioner dræbte jøder til hundrede- eller hundredtusinder af andre ofre.
Krigen og ekspansion
Motiveret af ekspansionspolitik og ønsket om et større “livsrum” iværksatte Tyskland militære aktioner i Europa, herunder annekteringen af Østrig (Anschluss), krav mod Tjekkoslovakiet og invasionen af Polen i 1939, hvilket førte til Anden Verdenskrig. Krigen udviklede sig til en global konflikt med enorme civile og militære tab, og nazisternes okkupationspolitik var ofte brutal og præget af udplyndring, tvangsarbejde og massehenrettelser.
Opgør, retsforfølgelser og eftermæle
Efter krigens afslutning i 1945 blev mange ledende nazister stillet for retten ved de såkaldte Nürnbergprocesser og andre nationale og internationale tribunaler. Retsopgøret sigtede mod krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og skabelsen af en aggressiv krigsførelse. Samtidig iværksatte de allierede en omfattende afnazificering (denazification) og opbygning af nye demokratiske institutioner i Tyskland.
I efterkrigstiden er nazistisk ideologi og symbolik i mange lande forbudt eller stærkt reguleret. Forskning og undervisning om nazismen og Holocaust er udbredt for at fastholde historisk erindring og forebygge gentagelse. Samtidig har der opstået neo-nazistiske og ekstremt højreorienterede bevægelser efter krigen, som i mange lande bekæmpes juridisk og politisk.
Ofre og historisk betydning
Naziregimet efterlod et dybt sår i Europa og verden: millioner af dræbte, ødelagte samfund og langvarige politiske og sociale konsekvenser. Holocaust er et af historiens mest veldokumenterede og systematiske folkemord. Nazismens historie studeres bredt for at forstå mekanismerne bag totalitarisme, propaganda, raceteoriers farlige konsekvenser og hvordan samfund kan forhindre gentagelse.
Ordet nazist er en forkortelse af Nationalsozialist (tilhænger af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei) på tysk. Det betyder "Nationalsocialistisk Tysk Arbejderparti".
Nazisternes magtovertagelse (1919-1934)
Adolf Hitler, lederen af Nazi-Tyskland, skrev en bog med titlen Mein Kampf ("Min kamp"). I bogen stod der, at alle Tysklands problemer skyldtes, at jøderne lagde planer om at skade landet. Han sagde også, at jødiske og kommunistiske politikere planlagde våbenhvilen i 1918, som afsluttede Første Verdenskrig, og som gjorde det muligt for Tyskland at acceptere at betale enorme mængder penge og varer (erstatning).
I november 1923 forsøgte nazisterne at vælte den demokratiske tyske regering, der var blevet oprettet efter Første Verdenskrig. Nazistisk tænkning lægger vægt på konflikt og vold og mener, at dette er den bedste måde at løse politiske problemer på. Nazisterne havde derfor oprettet deres egen private hær, kaldet Sturmabteilung (SA), som nogle gange blev kendt som "nazisternes stormtropper" eller blot "brunskjorterne". Mange politiske partier havde på dette tidspunkt i Tyskland deres egne private hære for at beskytte deres arrangementer og møder mod andre politiske partiers private hære. Forsøget på at overtage magten kaldes München-kuppet eller ølhyttekuppet og blev slået ned efter mindre end 24 timer.
Efter kupforsøget blev Hitler fængslet i seks måneder, og nazistpartiet blev kortvarigt forbudt. Det fik lov til at eksistere igen, hvis det lovede kun at være demokratisk. Nazisterne indvilligede, men gjorde det klart, at hvis de tog magten i Tyskland, ville de gøre Tyskland til et diktatur. Nazisterne troede på noget, der kaldes Führerprincippet, hvilket betyder, at de mener, at alle grupper skal organiseres som hære, hvor der vises absolut loyalitet over for lederen af gruppen. De ønskede at anvende dette princip på Tyskland. De var uenige med demokratiet, fordi de mente, at det opdelte grupper, hvilket gjorde dem svagere.
Nazisterne klarede sig meget dårligt ved valg indtil begyndelsen af 1930'erne, hvor de blev usædvanligt populære. Dette kan til dels forklares med en massiv stigning i fattigdommen i Tyskland som følge af Wall Street-krakket i 1929 og nazisternes løfter om at genopbygge tysk styrke og stolthed. Dette er dog ikke den eneste årsag til, at nazisterne kom til magten, for det tog stadig mere end tre år, før Adolf Hitler blev kansler i Tyskland efter krakket.
Natten mellem den 27. februar 1933 og 28. februar 1933 satte nogen ild til rigsdagsbygningen. Det var den bygning, hvor det tyske parlament holdt sine møder. Nazisterne gav kommunisterne skylden. Modstandere af nazisterne sagde, at nazisterne selv havde gjort det for at komme til magten. Samme dag blev der vedtaget en undtagelseslov kaldet Reichstagsbrandverordnung. Regeringen hævdede, at det var for at beskytte staten mod folk, der forsøgte at skade landet. Med denne lov gjaldt de fleste af Weimarrepublikkens borgerrettigheder ikke længere. Nazisterne brugte dette mod de andre politiske partier. Medlemmer af de kommunistiske og socialdemokratiske partier blev sat i fængsel eller dræbt.
Nazisterne blev det største parti i parlamentet. I 1934 lykkedes det dem at gøre alle andre partier ulovlige. Demokratiet blev erstattet med et diktatur. Adolf Hitler blev leder (Führer) af Tyskland og havde magt til at lave alle de love, han ville.
Nazist var Hitlers standard under sin tid som præsident i Tyskland
Livet i Nazityskland (1934-1945)
Nazisterne ændrede Tyskland, så det passede til deres ideer om, hvordan et land skulle være. De skabte en totalitær stat, som er et land, hvor regeringen forsøger at have total kontrol over almindelige menneskers liv.
I skolerne blev flere fag ændret for at passe til en nazistisk fortolkning. Historieundervisningen blev rettet mod at fremhæve tyske militære sejre og give jøder og marxister skylden for nederlaget i Første Verdenskrig. Børn blev også undervist i racehygiejne, hvor pseudovidenskabelige racistiske principper blev lært dem. I 1936 skulle alle tyske børn være medlemmer af Hitlerjugend, som var en nazistisk version af spejderbevægelsen, og som skulle forberede dem på at blive soldater i krige mod andre racer.
Folk, der var imod nazisterne, blev betragtet som forrædere. Nazisterne skabte en meget effektiv politistat under ledelse af Heinrich Himmler og hans stedfortræder Reinhard Heydrich. De stod i spidsen for en organisation kaldet Schutzstaffel (SS), som tog kontrol over alle politistyrker i Tyskland. SS oprettede også en ny hemmelig politiorganisation kaldet Gestapo, som jagtede folk, der ønskede at protestere mod den nazistiske regering. Nazisternes fjender blev regelmæssigt tortureret, sat i koncentrationslejre eller henrettet.
Angreb på andre lande
Som den tyske leder (Führer) af Nazi-Tyskland begyndte Hitler at flytte nazistiske hære ind i nabolandene. Da Tyskland angreb Polen, startede Anden Verdenskrig. Vestlige lande som Frankrig, Belgien og Nederlandene blev besat og skulle behandles af Tyskland som kolonier. I østlige lande som Polen og Sovjetunionen planlagde nazisterne imidlertid at dræbe eller gøre de slaviske folk til slaver, så tyske bosættere kunne tage deres land.
Nazisterne indgik alliancer med andre europæiske lande, såsom Finland og Italien. Alle andre europæiske lande, der allierede sig med Tyskland, gjorde det, fordi de ikke ønskede at blive overtaget af Tyskland. Gennem disse alliancer og invasioner lykkedes det nazisterne at kontrollere store dele af Europa.
Holocaust
Under Holocaust blev millioner af jøder samt romaer (også kaldet "sigøjnere"), handicappede, homoseksuelle, politiske modstandere og mange andre mennesker sendt til koncentrationslejre og dødslejre i Polen og Tyskland. Nazisterne dræbte millioner af disse mennesker i koncentrationslejrene med giftgas. Nazisterne dræbte også millioner af mennesker i disse grupper ved at tvinge dem til at udføre slavearbejde uden at give dem meget mad eller tøj. I alt døde 17 millioner mennesker, hvoraf 6 millioner var jøder.
De allieredes sejr
I 1945 overtog Sovjetunionen Berlin efter at have besejret den tyske hær i Rusland. Den sovjetiske Røde Hær mødte de amerikanske og britiske hære, som havde kæmpet på tværs af Tyskland efter at have invaderet Nazi-Europa fra Normandiet i Frankrig den 6. juni 1944. Nazisterne tabte, fordi de allierede havde mange flere soldater og flere penge end dem.
Under invasionen af Berlin skød Hitler sig selv i en bunker sammen med sin nye kone, Eva Braun. Andre nazister begik også selvmord, bl.a. Joseph Goebbels, blot en dag efter at Hitler havde udnævnt ham til sin efterfølger. Nazisterne overgav sig, efter at Den Røde Hær havde indtaget Berlin.
Nürnberg-processerne
Efter krigen afholdt de allierede regeringer, nemlig USA, Storbritannien og Sovjetunionen, retssager mod nazisternes ledere. Disse retssager blev afholdt i Nürnberg i Tyskland. Af denne grund blev disse retssager kaldt "Nürnbergprocesserne". De allierede ledere anklagede de nazistiske ledere for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder mord på millioner af mennesker (i Holocaust), for at starte krige, for sammensværgelser og for at tilhøre ulovlige organisationer som SS (kaldet "Schutzstaffel" på tysk). De fleste nazistiske ledere blev fundet skyldige af retten, og de blev sendt i fængsel eller dømt til døden og henrettet.
Nazister efter krigen
Der har ikke været en nazistisk stat siden 1945, men der er stadig mennesker, der tror på disse idéer. Disse mennesker kaldes ofte for nynazister. Her er nogle eksempler på moderne nazistiske idéer:
- De germanske folkeslag er alle andre folkeslag overlegne.
- Mange nynazister ændrer "germansk" til "alle hvide mennesker".
- De taler mod jøder og nogle gange mod andre racer. For eksempel:
- De siger, at Holocaust ikke har fundet sted, og at den er opfundet af jøderne.
- De siger, at Hitler havde ret i at give jøderne skylden for Tysklands problemer efter Første Verdenskrig;
- De fortæller folk, at de skal hade jøder og andre grupper af mennesker.
- De mener, at jøderne har for meget magt i verden.
Efter krigen blev der lavet love i Tyskland og andre lande, især i Europa, som gør det ulovligt at sige, at Holocaust aldrig har fundet sted. Nogle gange forbyder de også at sætte spørgsmålstegn ved antallet af mennesker, der blev ramt af den, hvilket vil sige, at der ikke blev dræbt så mange mennesker, som de fleste mennesker tror, hvem har skrevet dette? Der har været en vis uenighed om, hvorvidt dette påvirker folks ytringsfrihed. Visse lande, såsom Tyskland, Østrig og Frankrig, har også forbudt brugen af nazisymboler. Det er også forbudt at lave en nazistisk løfteposition på en populær mediekilde for at forhindre nazister i at bruge dem.
Relaterede sider
- Adolf Hitler
- Nazistisk eugenik
- Holocaust-ofrene
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er nazisme?
A: Nazisme er et sæt politiske overbevisninger, der er forbundet med Nazistpartiet i Tyskland. Det er en ekstrem højreorienteret, fascistisk ideologi, som var stærkt inspireret af Oswald Spenglers værker.
Spørgsmål: Hvornår fik nazistpartiet magten?
Svar: Nazistpartiet fik magten i 1933 og begyndte at gennemføre deres ideer i Tyskland, som de kaldte Det Tredje Rige.
Spørgsmål: Hvad troede nazisterne på den ariske race?
A: Nazisterne mente, at kun den ariske (tyske) race var i stand til at opbygge nationer, og at andre racer var agenter for korrumperende kræfter som f.eks. kapitalisme og marxisme. De anså også den ariske race for at være "herrefolket", hvilket betød, at de mente, at de var mere biologisk udviklede end andre mennesker og fortjente at have magten over dem.
Spørgsmål: Hvilke reformer ønskede nogle nazister at gennemføre?
A: Nogle nazister ønskede at fjerne de økonomiske klasser i Tyskland og at regeringen skulle overtage kontrollen med de store virksomheder. Disse reformer ville være gået videre end det, Hitler havde planlagt, så mange af disse nazister blev myrdet på hans ordre under det, der blev kendt som "De lange knives nat".
Spørgsmål: Hvem gav nazisterne skylden for Tysklands nederlag i Første Verdenskrig?
A: Nazisterne gav det jødiske folk skylden for Tysklands nederlag i Første Verdenskrig; dette er kendt som "myten om knivstik i ryggen". De gav også jøderne skylden for den hurtige inflation og praktisk talt alle andre økonomiske problemer, som Tyskland stod over for på det tidspunkt på grund af nederlaget i Første Verdenskrig.
Spørgsmål: Hvilken propagandataktik brugte de mod jøderne?
A: Nazisterne brugte en propagandataktik, der kaldes syndebukke mod jøderne, hvor de dovent, men effektivt gav dem skylden for alle de problemer, som Tyskland stod over for på det tidspunkt. Dette blev brugt til at retfærdiggøre de grusomheder, som de begik mod jøder under Anden Verdenskrig.
Spørgsmål: Hvordan gennemførte de racistiske idéer?
A: For at gennemføre de racistiske idéer blev det i Nürnbergs racelove (som blev indført i 1935) forbudt at ansætte ikke-ariere og politiske modstandere i det offentlige, mens enhver seksuel kontakt mellem "ariske" og "ikke-ariske" personer blev forbudt. Millioner af jøder, romaer og andre mennesker blev sendt til koncentrationslejre eller dødslejre, hvor de blev dræbt; disse drab betegnes i dag som "Holocaust".
Søge