Nazisme – definition, ideologi og historie (Nationalsozialismus)

Adolf Hitler, lederen af Nazi-Tyskland, skrev en bog med titlen Mein Kampf ("Min kamp"). I bogen stod der, at alle Tysklands problemer skyldtes, at jøderne lagde planer om at skade landet. Han sagde også, at jødiske og kommunistiske politikere planlagde våbenhvilen i 1918, som afsluttede Første Verdenskrig, og som gjorde det muligt for Tyskland at acceptere at betale enorme mængder penge og varer (erstatning).

I november 1923 forsøgte nazisterne at vælte den demokratiske tyske regering, der var blevet oprettet efter Første Verdenskrig. Nazistisk tænkning lægger vægt på konflikt og vold og mener, at dette er den bedste måde at løse politiske problemer på. Nazisterne havde derfor oprettet deres egen private hær, kaldet Sturmabteilung (SA), som nogle gange blev kendt som "nazisternes stormtropper" eller blot "brunskjorterne". Mange politiske partier havde på dette tidspunkt i Tyskland deres egne private hære for at beskytte deres arrangementer og møder mod andre politiske partiers private hære. Forsøget på at overtage magten kaldes München-kuppet eller ølhyttekuppet og blev slået ned efter mindre end 24 timer.

Efter kupforsøget blev Hitler fængslet i seks måneder, og nazistpartiet blev kortvarigt forbudt. Det fik lov til at eksistere igen, hvis det lovede kun at være demokratisk. Nazisterne indvilligede, men gjorde det klart, at hvis de tog magten i Tyskland, ville de gøre Tyskland til et diktatur. Nazisterne troede på noget, der kaldes Führerprincippet, hvilket betyder, at de mener, at alle grupper skal organiseres som hære, hvor der vises absolut loyalitet over for lederen af gruppen. De ønskede at anvende dette princip på Tyskland. De var uenige med demokratiet, fordi de mente, at det opdelte grupper, hvilket gjorde dem svagere.

Nazisterne klarede sig meget dårligt ved valg indtil begyndelsen af 1930'erne, hvor de blev usædvanligt populære. Dette kan til dels forklares med en massiv stigning i fattigdommen i Tyskland som følge af Wall Street-krakket i 1929 og nazisternes løfter om at genopbygge tysk styrke og stolthed. Dette er dog ikke den eneste årsag til, at nazisterne kom til magten, for det tog stadig mere end tre år, før Adolf Hitler blev kansler i Tyskland efter krakket.

Natten mellem den 27. februar 1933 og 28. februar 1933 satte nogen ild til rigsdagsbygningen. Det var den bygning, hvor det tyske parlament holdt sine møder. Nazisterne gav kommunisterne skylden. Modstandere af nazisterne sagde, at nazisterne selv havde gjort det for at komme til magten. Samme dag blev der vedtaget en undtagelseslov kaldet Reichstagsbrandverordnung. Regeringen hævdede, at det var for at beskytte staten mod folk, der forsøgte at skade landet. Med denne lov gjaldt de fleste af Weimarrepublikkens borgerrettigheder ikke længere. Nazisterne brugte dette mod de andre politiske partier. Medlemmer af de kommunistiske og socialdemokratiske partier blev sat i fængsel eller dræbt.

Nazisterne blev det største parti i parlamentet. I 1934 lykkedes det dem at gøre alle andre partier ulovlige. Demokratiet blev erstattet med et diktatur. Adolf Hitler blev leder (Führer) af Tyskland og havde magt til at lave alle de love, han ville.

Nazisterne ændrede Tyskland, så det passede til deres ideer om, hvordan et land skulle være. De skabte en totalitær stat, som er et land, hvor regeringen forsøger at have total kontrol over almindelige menneskers liv.

I skolerne blev flere fag ændret for at passe til en nazistisk fortolkning. Historieundervisningen blev rettet mod at fremhæve tyske militære sejre og give jøder og marxister skylden for nederlaget i Første Verdenskrig. Børn blev også undervist i racehygiejne, hvor pseudovidenskabelige racistiske principper blev lært dem. I 1936 skulle alle tyske børn være medlemmer af Hitlerjugend, som var en nazistisk version af spejderbevægelsen, og som skulle forberede dem på at blive soldater i krige mod andre racer.

Folk, der var imod nazisterne, blev betragtet som forrædere. Nazisterne skabte en meget effektiv politistat under ledelse af Heinrich Himmler og hans stedfortræder Reinhard Heydrich. De stod i spidsen for en organisation kaldet Schutzstaffel (SS), som tog kontrol over alle politistyrker i Tyskland. SS oprettede også en ny hemmelig politiorganisation kaldet Gestapo, som jagtede folk, der ønskede at protestere mod den nazistiske regering. Nazisternes fjender blev regelmæssigt tortureret, sat i koncentrationslejre eller henrettet.

Som den tyske leder (Führer) af Nazi-Tyskland begyndte Hitler at flytte nazistiske hære ind i nabolandene. Da Tyskland angreb Polen, startede Anden Verdenskrig. Vestlige lande som Frankrig, Belgien og Nederlandene blev besat og skulle behandles af Tyskland som kolonier. I østlige lande som Polen og Sovjetunionen planlagde nazisterne imidlertid at dræbe eller gøre de slaviske folk til slaver, så tyske bosættere kunne tage deres land.

Nazisterne indgik alliancer med andre europæiske lande, såsom Finland og Italien. Alle andre europæiske lande, der allierede sig med Tyskland, gjorde det, fordi de ikke ønskede at blive overtaget af Tyskland. Gennem disse alliancer og invasioner lykkedes det nazisterne at kontrollere store dele af Europa.

Under Holocaust blev millioner af jøder samt romaer (også kaldet "sigøjnere"), handicappede, homoseksuelle, politiske modstandere og mange andre mennesker sendt til koncentrationslejre og dødslejre i Polen og Tyskland. Nazisterne dræbte millioner af disse mennesker i koncentrationslejrene med giftgas. Nazisterne dræbte også millioner af mennesker i disse grupper ved at tvinge dem til at udføre slavearbejde uden at give dem meget mad eller tøj. I alt døde 17 millioner mennesker, hvoraf 6 millioner var jøder.

I 1945 overtog Sovjetunionen Berlin efter at have besejret den tyske hær i Rusland. Den sovjetiske Røde Hær mødte de amerikanske og britiske hære, som havde kæmpet på tværs af Tyskland efter at have invaderet Nazi-Europa fra Normandiet i Frankrig den 6. juni 1944. Nazisterne tabte, fordi de allierede havde mange flere soldater og flere penge end dem.

Under invasionen af Berlin skød Hitler sig selv i en bunker sammen med sin nye kone, Eva Braun. Andre nazister begik også selvmord, bl.a. Joseph Goebbels, blot en dag efter at Hitler havde udnævnt ham til sin efterfølger. Nazisterne overgav sig, efter at Den Røde Hær havde indtaget Berlin.

Efter krigen afholdt de allierede regeringer, nemlig USA, Storbritannien og Sovjetunionen, retssager mod nazisternes ledere. Disse retssager blev afholdt i Nürnberg i Tyskland. Af denne grund blev disse retssager kaldt "Nürnbergprocesserne". De allierede ledere anklagede de nazistiske ledere for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder mord på millioner af mennesker (i Holocaust), for at starte krige, for sammensværgelser og for at tilhøre ulovlige organisationer som SS (kaldet "Schutzstaffel" på tysk). De fleste nazistiske ledere blev fundet skyldige af retten, og de blev sendt i fængsel eller dømt til døden og henrettet.

Der har ikke været en nazistisk stat siden 1945, men der er stadig mennesker, der tror på disse idéer. Disse mennesker kaldes ofte for nynazister. Her er nogle eksempler på moderne nazistiske idéer:

• De germanske folkeslag er alle andre folkeslag overlegne.
• Mange nynazister ændrer "germansk" til "alle hvide mennesker".
• De taler mod jøder og nogle gange mod andre racer. For eksempel:
• De siger, at Holocaust ikke har fundet sted, og at den er opfundet af jøderne.
• De siger, at Hitler havde ret i at give jøderne skylden for Tysklands problemer efter Første Verdenskrig;
• De fortæller folk, at de skal hade jøder og andre grupper af mennesker.
• De mener, at jøderne har for meget magt i verden.

Efter krigen blev der lavet love i Tyskland og andre lande, især i Europa, som gør det ulovligt at sige, at Holocaust aldrig har fundet sted. Nogle gange forbyder de også at sætte spørgsmålstegn ved antallet af mennesker, der blev ramt af den, hvilket vil sige, at der ikke blev dræbt så mange mennesker, som de fleste mennesker tror, hvem har skrevet dette? Der har været en vis uenighed om, hvorvidt dette påvirker folks ytringsfrihed. Visse lande, såsom Tyskland, Østrig og Frankrig, har også forbudt brugen af nazisymboler. Det er også forbudt at lave en nazistisk løfteposition på en populær mediekilde for at forhindre nazister i at bruge dem.

• Adolf Hitler
• Mein Kampf
• Nazistisk eugenik
• Holocaust
• Nazistiske koncentrationslejre og dødslejre
• Holocaust-ofrene