Nazisme (eller nationalsocialisme; tysk: Nationalsozialismus) er en ekstremt højreorienteret, autoritær og racistisk politisk ideologi, der er forbundet med Nazistpartiet i Tyskland. Nationalsocialismen opstod efter Første Verdenskrig og begyndte at samle tilhængere i 1920'erne. Partiet kom til magten i 1933 og gennemførte over de følgende år store politiske, sociale og økonomiske forandringer i Tyskland, som nazisterne kaldte Det Tredje Rige. Naziregimet styrtede sammen i 1945 efter nederlaget i Anden Verdenskrig.
Ideologi og hovedtræk
Nationalsocialismen kombinerede flere elementer, herunder ekstrem nationalisme, racisme, antisemitisme, antikommunisme, antidemokratiske og totalitære synspunkter samt en stærk dyrkelse af lederen (Führer-princippet). Ideologien var influeret af forskellige forfattere og tænkemåder fra perioden; i teksten ovenfor nævnes blandt andre Oswald Spengler som en af de inspirationskilder.
De vigtigste ideologiske kendetegn var:
- Racelære og antisemitisme: Nazisterne hævdede, at den ariske (ofte ligsat med tysk) race var overlegen og at jøder samt andre grupper var truende, underlegne eller ansvarlige for samfundets problemer.
- Socialdarwinisme: En forvansket brug af Charles Darwins evolutionsteori til at retfærdiggøre konkurrence mellem “racer” og folk.
- Autoritær nationalstat: Afvisning af parlamentarisk demokrati til fordel for et stærkt, centraliseret styre under én leder.
- Antikommunisme og antimarxisme: Angreb på venstreorienterede bevægelser og fagforeninger, som nazisterne så som fjender.
- Militarisme og ekspansionsdrømme: Tanken om Lebensraum (livsrum) som begrundelse for territorial ekspansion.
- Kollektivistisk nationalsocial politik: Forestillingen om en homogen “Volksgemeinschaft” (folkefællesskab) hvor klasseforskelle skulle negligeres til fordel for national enhed, ofte på andres bekostning.
Magtovertagelse og regeringsførelse
Adolf Hitler blev partiets mest fremtrædende leder, og efter politisk pres og aftaler blev han udnævnt til Tysklands rigskansler i 1933. Gennem en række skridt — herunder rigsdagsforbrydelsen, Gleichschaltung (ensretning af stat og samfund), opløsning af politiske modstandere og forbud mod fagforeninger — afskaffede nazisterne demokratiske institutioner og etablerede et totalitært regime.
Regimets vigtigste organer og aktører omfattede blandt andre SA (Sturmabteilung), SS (Schutzstaffel), Gestapo og et bredt administrativt maskineri, som styrede politik, propaganda og undertrykkelse. Joseph Goebbels ledede den statslige propagandaindsats, mens Heinrich Himmler opbyggede SS og kontrolapparatet, der stod for undertrykkelse og de mest brutale foranstaltninger.
Økonomi, sociale programmer og kontrol
Under Hitlers ledelse iværksatte regeringen store offentlige arbejder og økonomiske programmer for at reducere arbejdsløsheden og stimulere industrien. Der blev brugt midler på projekter som vejbyggeri (ofte nævnt er Autobahn-projekter), genoprustning og statslige kontrakter. Samtidig blev fagforeninger opløst, politisk opposition slået ned, og store virksomheder indgik ofte tætte relationer med staten i en styret økonomi.
Nogle nazister, blandt dem ledende SA-figurer som Ernst Röhm, ønskede mere radikale sociale ændringer og en form for økonomisk revolution, herunder begrænsning af store virksomheders magt. Disse opfordringer blev slået ned i 1934 under de lange knivs nat, hvor Hitler fik dræbt mange interne modstandere for at konsolidere sin magt.
Forfølgelse, racepolitik og genocide
Racelovgivning og politik lå centralt i nazismen. De såkaldte Nürnbergs racelove af 1935 var et juridisk instrument til at udelukke jøder fra samfundslivet: de fratog jøder statsborgerskab, forbød ægteskab og seksuel kontakt mellem "ariske" og "ikke-ariske" personer og udelukkede ikke-ariere fra offentlige stillinger og en række erhverv.
Regimet gik langt ud over lovgivning. Nazisterne forfulgte ikke kun jøder, men også romaer, politiske modstandere, homoseksuelle, personer med handicap, Jehovas Vidner og andre grupper. Mange blev fængslet i koncentrationslejre eller sendt til særlige udryddelsesprogrammer, herunder de statligt organiserede drab i såkaldte udrensnings- og tvangssteriliseringsprogrammer (før og under krigen) samt senere offentlige drabsoffensiver (fx Aktion T4).
Nazisterne sendte millioner af jøder, romaer og andre mennesker til koncentrationslejre og dødslejre, hvor de blev dræbt. Disse organiserede massedrab og udryddelsesprocesser er samlet betegnet som Holocaust. Metoderne omfattede skud, sult, tvangsarbejde, medicinske eksperimenter og industriel udryddelse i gaskamre og massegrave; anslagene omfang rækker fra millioner dræbte jøder til hundrede- eller hundredtusinder af andre ofre.
Krigen og ekspansion
Motiveret af ekspansionspolitik og ønsket om et større “livsrum” iværksatte Tyskland militære aktioner i Europa, herunder annekteringen af Østrig (Anschluss), krav mod Tjekkoslovakiet og invasionen af Polen i 1939, hvilket førte til Anden Verdenskrig. Krigen udviklede sig til en global konflikt med enorme civile og militære tab, og nazisternes okkupationspolitik var ofte brutal og præget af udplyndring, tvangsarbejde og massehenrettelser.
Opgør, retsforfølgelser og eftermæle
Efter krigens afslutning i 1945 blev mange ledende nazister stillet for retten ved de såkaldte Nürnbergprocesser og andre nationale og internationale tribunaler. Retsopgøret sigtede mod krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og skabelsen af en aggressiv krigsførelse. Samtidig iværksatte de allierede en omfattende afnazificering (denazification) og opbygning af nye demokratiske institutioner i Tyskland.
I efterkrigstiden er nazistisk ideologi og symbolik i mange lande forbudt eller stærkt reguleret. Forskning og undervisning om nazismen og Holocaust er udbredt for at fastholde historisk erindring og forebygge gentagelse. Samtidig har der opstået neo-nazistiske og ekstremt højreorienterede bevægelser efter krigen, som i mange lande bekæmpes juridisk og politisk.
Ofre og historisk betydning
Naziregimet efterlod et dybt sår i Europa og verden: millioner af dræbte, ødelagte samfund og langvarige politiske og sociale konsekvenser. Holocaust er et af historiens mest veldokumenterede og systematiske folkemord. Nazismens historie studeres bredt for at forstå mekanismerne bag totalitarisme, propaganda, raceteoriers farlige konsekvenser og hvordan samfund kan forhindre gentagelse.
Ordet nazist er en forkortelse af Nationalsozialist (tilhænger af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei) på tysk. Det betyder "Nationalsocialistisk Tysk Arbejderparti".

