Det ukrainske sprog (ukrainsk: українська (мова), translitteration: ukrajins'ka mova) er et østslavisk sprog. Dette sprog er en del af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Ukrainsk er det næstmest talte slaviske sprog. Det er det officielle sprog i Ukraine. Der er 37 millioner talere i Ukraine. De fleste af dem har ukrainsk som modersmål. I hele verden er der mere end 50 millioner talere.
Det ukrainske sprog skrives med kyrilliske bogstaver.
Nogle ord ligner det polske sprog.
Historie og udvikling
Ukrainsk stammer fra det gamle østslaviske sprog, som blev talt i Kievan Rus' i middelalderen. Over århundreder udviklede sproget sig parallelt med russisk og hviterussisk, men også under indflydelse af nabolande som Polen, Rumænien og Ungarn. Den moderne kulturelle og litterære form af ukrainsk voksede især i 1800-tallet med forfattere som Taras Shevchenko og senere Ivan Franko og Lesya Ukrainka. I det 20. århundrede påvirkede politiske forhold — herunder perioder med russificering under det russiske kejserrige og Sovjetunionen — sprogbrugen og undervisningen i ukrainsk.
Skriftsystem
Ukrainsk bruger en version af det kyrilliske alfabet. Det moderne ukrainske alfabet består af 33 bogstaver, og indeholder bogstaver som ґ, є, і, ї, som adskiller sig fra russisk. Der har været flere ortografiske reformer gennem historien; den seneste større revision fandt sted i 2019, som klarede nogle stavemåder og anbefalinger for moderne brug.
Dialekter og sociolekter
Ukrainsk har flere dialektgrupper. De vigtigste er:
- Nordlige dialekter (fx Polissia-området)
- Sydvestlige dialekter (Galiciske træk, påvirket historisk af polsk)
- Sydøstlige dialekter (steppeområder, tættere kontakt med russisk)
Derudover findes surzhyk, en blandingsform mellem ukrainsk og russisk, der tales af mange i byområder og i daglig tale. Rusyn betragtes af nogle som en separat østslavisk sprogvariant eller som en særskilt dialektgruppe tæt på ukrainsk.
Status og udbredelse
Ukrainsk er officielt sprog i Ukraine og anvendes i administration, uddannelse, medier og offentligt liv. Sproglovgivning siden 2019 har styrket ukrainsks stilling i det offentlige rum og i undervisningen, samtidig med at der er bestemmelser for mindretalssprog og sprogrettigheder.
Udover de omkring 37 millioner talere i Ukraine findes der en stor ukrainsk diaspora i lande som Canada, USA, Polen, Brasilien, Argentina og flere EU-lande — samlet set over 50 millioner talere på verdensplan.
Lyd og særlige træk
Ukrainsk har fonetiske og grammatiske træk, som adskiller det fra russisk og polsk. Eksempler på kendetegn:
- Brugen af bogstavet ґ for lyden [g], som adskiller sig fra russisk г (oftest [ɦ]).
- Vokalerne і og и er fonetisk forskellige.
- Ordforrådet indeholder mange lån fra polsk og central- og vesteuropæiske sprog samt rester af kirke- og gammel-slavisk påvirkning.
Litteratur og kultur
Ukrainsk litteratur og kultur er rige og omfatter både klassikere og moderne forfattere. Taras Shevchenko regnes som grundlægger af moderne ukrainsk litteratur. Senere forfattere som Ivan Franko, Lesya Ukrainka og nulevende forfattere som Serhiy Zhadan har bidraget til udviklingen af sproget og den nationale identitet.
Eksempler på ord og sætninger
- Hej — Привіт (Pryvit)
- Tak — Дякую (Dyakuyu)
- Farvel — До побачення (Do pobachennya)
- Ja/Nej — Так / Ні (Tak / Ni)
Samlet perspektiv
Ukrainsk er et levende og dynamisk sprog med dybe historiske rødder i Østslavien. Det fungerer i dag som centrum for ukrainsk offentlig og kulturel identitet, samtidig med at det tilpasser sig moderne krav i uddannelse, medier og international kommunikation. Sprogets særpræg, rige litterære tradition og store antal talere gør det til et af de vigtigste slaviske sprog i Europa.